Jørgen Carlsen: Samfundet og hver-for-sig-fundet

Begrebet "samfund" røber indirekte, at der er tale om, at folk "finder sammen" om noget. Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen drømmer tilsyneladende om det modsatte i et "hver-for-sig-fund". Længere kan man ikke fjerne sig fra Grundtvigs vision om at gøre folkegavn, skriver Jørgen Carlsen.

Højskoleforstander Jørgen Carlsen mener, at Lars Seier Christensens lovprisen af ultraliberalisten Ayn Rand er et foreløbigt lavpunkt i samfundsdebatten.
Højskoleforstander Jørgen Carlsen mener, at Lars Seier Christensens lovprisen af ultraliberalisten Ayn Rand er et foreløbigt lavpunkt i samfundsdebatten.

ET AF DET MODERNE menneskes mest indgroede fordomme er, at udviklingen fører os frem mod lysere tider. Historien er en fortælling om menneskehedens fremskridt frem mod en stadig højnelse af civilisationen.

Bevares, selvfølgelig må man notere perioder med stilstand, tilbageslag og kriser. Men set i et større perspektiv går det trods alt fremad. Fremskridtstroen er kort og godt modernitetens sekulariserede trosbekendelse.

Målt på nogle parametre er der bestemt noget om snakken. Levealderen er opadgående - både her i Danmark og i udlandet. En lang række sygdomme, der tidligere var fatale, kan nu kureres. Den samlede velstand i verden er stigende. Internettet har revolutioneret kommunikationen mellem mennesker. Analfabetismen er vigende globalt set. Vi kan lande på en komet langt ude i verdensrummet. Og hurra for det!

Men på andre punkter er der ikke så meget at råbe hurra for. Ser vi på de fremtidsdrømme, vore forfædre og -mødre nærede, er det, som om fortiden rummer en stående udfordring til os.

Lad mig bruge Grundtvig som et oplagt eksempel. Grundtvig var på mange måder den helt store visionære drømmer i dansk kultur. Blandt meget andet nærede han drømme om et liv, der var gennemtrængt af glæde, ikke bare i fritiden, men også i arbejdet (”et jævnt og muntert, virksomt liv”) - drømme om et liv, hvor mennesket ikke bare lever i sin private individualistiske isolationscelle, men til ”folkegavn” og fælles bedste - drømme om et samfund, hvor der er ”lige værdighed i borg og hytte”, og hvor ”få har for meget og færre for lidt”.

Hvis man mener, at alle disse drømme er udtryk for et mimrende gammelmandssyn, som man for længst har lagt bag sig, så skylder man i det mindste at fortælle, hvilke drømme man selv vil sætte i stedet.

Her har Saxo Bank-direktøren Lars Seier Christensen for nyligt meldt sig på banen. Det foreløbige lavpunkt i dagens samfundsdebat blev nået, da han i bevægede vendinger lovpriste den hårdkogte ultraliberalist Ayn Rand, hvis roman ”Og verden skælvede” han i sin tid fik udgivet på dansk.

Ayn Rands politiske evangelium er, at egoismen i dens radikale udformning er svaret på alle det moderne samfunds problemer. Sørg for dig selv, red dit skind og brug skrupelløst andre mennesker som midler til dine mål, så kører det for dig!

ELLER SOM Lars Sejr Christensen siger: ”det er moralsk og filosofisk rigtigt, at mennesker har retten til at leve deres eget liv uden indblanding fra alle mulige andre, der føler sig kaldet til at styre dem med enten religiøse, politiske eller økonomiske begrundelser. Ingen forklarer det moralske fundament for friheden og individet bedre end Ayn Rand.”

Hvad drømmer Lars Seier Christensen egentlig om? I hvert fald ikke om et samfund præget af fællesskab. Begrebet ”samfund” røber indirekte, hvad det hele drejer sig om, nemlig at folk ”finder sammen” om noget.

Seier Christensen drømmer tilsyneladende om det stik modsatte: at demontere samfundet og splitte det op i et ”hver-for-sig-fund”. Længere kan vi vel ikke fjerne os fra Grundtvigs vision om at gøre ”folkegavn” og have det fælles bedste i sigte.

Hos Grundtvig var der noget at leve op til. Det kan man ikke ligefrem påstå i Ayn Rands og Lars Seier Christensens tilfælde. Her drejer det sig om at alliere sig med menneskets mest primitive overlevelsesinstinkter og slippe det indre rovdyr løs.

Det pudsige er, at Lars Seier Christensen oven i købet kalder sit synspunkt for det ”moralsk rigtige”. Så har man hørt det med!


Du kan læse Lars Seier Christensens svar på Jørgen Carlsens kritik i dette debatindlæg: "Forstår Det Etiske Råd sig egentlig på etik?"