Krarup: Politisk korrekthed spærrer for mission

En falliterklæring for folkekirken, at man ikke vil give plads til en forkynder som Massoud Fouroozandeh, mener forhenværende præst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup

Søren Krarup.
Søren Krarup.

På Tidehvervs sommermøde 2012 bød jeg som mødeleder velkommen til Massoud Fouroozandeh, der var inviteret til at tale om ”Kristendom, Islam og dagens Danmark”.

Jeg kendte ikke meget til ham i forvejen. Jeg vidste kun, at han havde oprettet en kristen menighed for muslimer i Odense, efter at han som ung var flygtet til Danmark fra Iran, hvorefter han igen var blevet døbt og omvendt til kristendommen, havde taget teologisk embedseksamen og oprettet en kristen menighed, ”Church of Love”, for muslimer, der var døbt og blevet kristne, og at denne kristne emigrantmenighed for tidligere muslimer i Danmark var blevet anerkendt som en valgmenighed af Fyns biskop Drejergaard. Massoud var dermed blevet valgmenighedspræst ved Skt. Hans kirke i Odense, samtidig med at han altså var kristen præst for den emigrantvirksomhed på Fyn, der efterhånden blev gjort til en del af denne fynske valgmenighed. Et glimrende projekt og arbejde og en lykke for den danske folkekirke, som vi evangelisk-lutherske i dette land må være denne Massoud dybt taknemmelige for.

Der er jo ingen grund til at gøre sig illusioner. Kristendom og islam er uforenelige. 1400 års verdens- og kirkehistorie fortæller kun alt for tydeligt og klart om den dogmatiske forskel på den kristne og den islamiske verden, og skal Danmark, vort fædreland, kunne leve og overleve i den folkevandringstid, vi oplever, og som har sendt alt for mange muslimer ind i dette kristne land, så er det nødvendigt, at kristendommen missionerer og døber de kun alt for mange muslimer, der har fået ophold i Danmark.

Ja, vi står i en missionsepoke. Vi har grund til at være taknemmelige over for dem, der tager dette nødvendige arbejde på sig og døber muslimer. Og vi har især grund til at være taknemmelige for, at der virkelig er nogen, som er i stand til at påtage sig arbejdet og forkynde evangeliet for muslimer.

Under denne forudsætning havde jeg inviteret Massoud til Tidehvervs sommermøde i 2012, og jeg hørte på ham med stor interesse og stigende respekt og beundring. Den mand kan holde en kristen prædiken! Den mand kan forkynde evangeliet, så det får mund og mæle over for de mange, der uden forudsætninger eller som endda med muslimske forudsætninger er kommet til det evangelisk-lutherske Danmark for at få blivende sted.

Med så meget større ærgrelse, for ikke at sige raseri, har jeg i de seneste måneder konstateret, at han nu chikaneres, ja direkte modarbejdes, af dem i den danske folkekirke, som skulle være hans varmeste støtter.

Der er kommet ny biskop på Fyn. Kresten Drejergaard, som havde stået for den emigrant- og valgmenighedsordning, der støttede Massoud, er blevet afløst af Tine Lindhardt, som formentlig med støtte i stiftsadministrationen har ændret således på Massouds betingelser, at hans arbejde er blevet vingeskudt og formentlig er ved at falde til jorden.

Fyns nye biskop synes ikke at ville fatte og respektere, at en kristen kirke naturligvis skal missionere, fordi den som kristen er missionerende. Der er opstået en form for politisk teologi, der er politisk i stedet for teologisk. Derfor vil man ikke give plads til en forkynder som Massoud. For disse politiserende ikke-teologer handler det i stedet om at være politisk-korrekt.

Søren Krarup er pastor emeritus og tidligere medlem af Folketinget