Henrik Wivels essay (I Kristeligt Dagblad den 13. november) i anledning af Bille Augusts nye film med titlen ”Stille hjerte” handler mest om en række andre film. Det kan der være gode grunde til.
Desværre synes det lidt, Wivel skriver om filmen ”Stille hjerte”, at bygge på en misforståelse af slutscenen i filmen, hvor ægtemanden (Morten Grunwald) forlader familiens hus i mørkningen, mens hans hustru (Ghita Nørby) tager sit liv med de piller, han har givet hende.
Det fortolker Wivel med følgende ord: ”Han er forløst, alle konflikter er udsonet, men han er alene og har ikke noget sted hjemme.”
I filmen er det ikke nogen konflikt mellem ægtefæl-lerne, som er enige om den endegyldige proces på grund af hustruens uhelbredelige og pinefulde fremtidige sygdomsforløb. Ægtemanden bliver heller ikke alene, da hans hustru har fundet sin egen afløser til ham.
Endelig har ægtemanden, som er læge, i en meget klar forudgående scene forklaret sit barnebarn, at det et ulovligt for ham som læge, at bistå sin hustru med piller til selvmord. Det er grunden til, at han forlader huset, så hans hustru på egen hånd kan tage pillerne, mens han er væk.
Jeg har svært ved at forstå, hvordan Wivel er kommet til sin helt forskellige fortolkning af filmens slutscene.
Niels I. Meyer er professor emeritus