Kjeld Holm: Vi tør ikke forstå dåben som andet end et ritual

Udviklings- og positivitetsideologien er gået os så meget i blodet, at vi ikke kan se nogen mening i et ritual, der på forhånd udnævner et barn til at være unikt og umisteligt. Det skal hverken stræbe efter at blive bedre og mere positivt, thi det er accepteret i tid og evighed, skriver biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm

Tegning: Peter M. Jensen
Tegning: Peter M. Jensen.

For en del år siden var jeg inviteret til en sammenkomst med en række erhvervsledere i Aarhus. Det var hyggeligt med god mad og rare mennesker. Men aftenen skulle jo også indeholde noget sagligt, så man havde entreret med en oplægsholder, en sportskvinde, der vist havde opnået en masse inden for sin idræt. Jeg kendte hende ikke, men det var givetvis min fejl!

Hun optrådte i træningsdragt og løbesko og fortalte en del om, hvordan hun var nået så vidt i sin idrætsgren, og så fortalte hun os, hvordan vi også kunne nå lige så langt inden for vore områder, i vore erhverv, i vores familieliv og i fritidslivet.

Overskriften var ”udvikling” og ”vær positiv”, men i øvrigt var der tale om en ophobning af banaliteter. Man kunne sådan set ikke blive uenig med hende. Jeg synes også, det er bedre at tale pænt til mine medmennesker end at skælde dem ud. Jeg synes også, at man skal være ordentlig ved sin ægtefælle, og der er heller ikke noget forkert i at blive fagligt dygtigere i dag, end man var i går. Men det hele blev fremført, som om det var tanker, der først nu blev formuleret, og det blev understreget af et livligt kropssprog, så ”scenen” indimellem kunne forveksles med et fitnesslokale.

Bagefter spurgte jeg en af arrangørerne, hvad hun ”kostede”, og jeg tror, det var 20.000 kroner. Et kort øjeblik overvejede jeg at lægge min type om og gå i hendes fodspor, men jeg ejer ikke en træningsdragt, og jeg bryder mig ikke om at gå i løbesko.

Men nogle af erhvervslederne var begejstrede, og en af dem spurgte mig, om jeg ikke også var det. Da jeg rystede på hovedet, så han vantro på mig og udbad sig mit alternativ til udvikling og det radikalt positive.

Mit svar var nok lidt uforskammet, men jeg svarede, at jeg hverken behøvede at udvikle mig eller være positiv, for jeg var døbt! Han rystede opgivende på sit hoved og vendte sig med himmelvendte øjne mod en anden samtalepartner. Forståeligt nok!

Jeg kom til at tænke på det, da jeg for nylig læste professor Svend Brinkmanns tankevækkende og sjove bog, ”Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang”. Som så mange andre har sagt og skrevet, kan den varmt anbefales.

Brinkmann anbefaler over for tidens krav om at tænke positivt, følelsesfuldt, selvudviklende i konstant opstemt virketrang at tage ”nej-hatten” på, at tillade en tvivlens etik i risikosamfundet, der også indbefatter en forpligtelse til vedholdende at tvivle på, hvem man selv er. Desto mere får man måske dermed sans for det andet menneske.

Netop som jeg havde læst Brinkmann, løb jeg ind i en præstekollega, der udtrykte en bekymring over de faldende dåbstal. Den bekymring kunne vi godt dele med hinanden, og i samtalen søgte vi at udgrunde de givetvis mange årsager til denne kendsgerning.

Den afgørende er måske netop, at vi i de senmoderne tider er blevet identiske med udviklings- og positivitetsideologien. At den er gået os så meget i blodet, at vi ikke kan se nogen mening i et ritual, der på forhånd udnævner et barn til at være unikt og umisteligt. Det skal hverken stræbe efter at blive bedre og mere positivt, thi det er accepteret i tid og evighed og kan i resten af livet bruge al sin tid og alle kræfter på ”at værne om den, som er svag”.

Jeg er helt bevidst om, at jeg her blander to verdenssyn og to sprog sammen, men måske er det netop problemet, at vi gør det for sjældent, at vi ikke tør forstå dåben som andet og mere end et ritual.

Vi viger tilbage for at leve vort liv på den. Men vi skal netop bruge den til også at turde stå fast, turde erstatte udviklingstyranni med tro og håb.

Kirkeligt set skrives på skift af folketingsmedlem og tidligere minister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og generalsekretær i Luthersk Mission, Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift, Kjeld Holm, ph.d., generalsekretær i Bibelselskabet, Morten Thomsen Højsgaard, og lektor i socialvidenskab og globale studier på Roskilde Universitet Bjørn Thomassen