En af de allerbedste salmer i Den Danske Salmebog er Thomas Kingos ”Far, verden, far vel!”. Salmens første del er en storladen og sylespids kritik ikke bare af samfundet, men af verden, af verdens afguder, illusioner, blændværk og gøglespil. Man skal være ualmindelig verdensfjern for ikke at nikke genkendende til beskrivelsen af verden, som den lyder i de mange vers, og efter hver beskrivelse af verdens dårskab lyder omkvædet: ”Forfængelighed, forfængelighed”.
Den skal selvfølgelig synges i kirken, men salmen kunne passende synges alle steder, hvor der er en koncentration af magt, penge og prestige. Jeg har svært ved at komme i tanke om et bedre soundtrack til dansen om guldkalven og halsen efter status.
Og må jeg nok sige, at ”Far, verden, far vel” i den grad bød sig til, da jeg så den danske, men engelsksprogede dokumentar ”Jagten på den forsvundne Leonardo” på DR 1. Det er den utrolige og fascinerende historie om det genopdagede Leonardo da Vinci-maleri ”Salvator Mundi" (Verdens frelser), som i 2005 blev solgt på en auktion i New Orleans for 1175 dollar og endte med at blive solgt på en auktion i New York for den rekordhøje sum af 450.000 millioner dollars, svarende til 2,9 milliarder kroner, i 2017.
Og så er det vel at mærke et spørgsmål, om maleriet overhovedet er en ægte Leonardo da Vinci. Det strides de lærde om, og maleriets herkomst er i hvert fald genstand for intens debat. Ægte eller ej, er maleriets historie en vaskeægte kunstthriller og et portræt, ikke just af verdens frelser, men af grådighed, forfængelighed, spilfægteri og storpolitik. Som den illusionsløse forretningsmand Bruce Lamarche sagde det: ”Den ene ting, man aldrig vil kunne fjerne fra mennesket, er grådighed”. Det lyder jo nærmest som en arvesyndslære, selv om Bruce Lamarche ikke virkede særlig tynget af sin konstatering.
Det vil føre for vidt at genfortælle maleriets gang fra ejer til ejer, men for hver gang vokser dets ry og pris, indtil det efter alt at dømme bliver købt af den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman til det højeste beløb, der nogensinde er betalt for et kunstværk.
Det er da også ironisk. Et billede af Jesus som verdens frelser ender i Saudi-Arabien, som er hermetisk ryddet for kirker, og hvor der er dødsstraf for at konvertere til kristendommen. Ja, egentlig er maleriet blasfemisk ifølge den islamiske ortodoksi, men kronprinsen er nok ikke til sinds at lade de saudiske teologer anfægte sin prestigiøse erhvervelse. Han må i forvejen lide den tort, at diverse kunstkendere – og kritikere anfægter ægtheden af ”Salvator Mundi”.
Måske er ”Salvator Mundi” slet ikke malet af Leonardo da Vinci, men Kristus selv er den ægte vare. Ham under man saudierne så meget mere end maleriet, og så er han i øvrigt ganske gratis.
Jesper Bacher er sognepræst.