Det nylige opråb fra 30 mediechefer, som blev bragt den 24. november i Kristeligt Dagblad, er helt forståeligt. Det er ikke kun en udfordring for Danmark, at tech-virksomheder har fået en helt central rolle i den demokratiske samtale. En rolle og et ansvar, som de desværre ikke altid lever op til.
Mindre forståeligt er det imidlertid, at samme mediechefer begrænser sig til at håbe, at det nye folketing og den kommende regering vil regulere tech-branchen, så magt og markedsdominans modsvares af ansvarlighed og åbenhed, og ikke har øje på, hvad der allerede er sket på europæisk niveau. Og endda med en dansk kommissær i spidsen.
EU har allerede vedtaget to vigtige lovgivningspakker, der skal skabe et sikrere digitalt rum, hvor brugernes grundlæggende rettigheder beskyttes, og virksomheder har lige muligheder med åben og fair konkurrence.
Den ene er retsakten om digitale tjenester, kendt som DSA, som EU-landene inden udgangen af 2023 skal have implementeret.
Den anden er retsakten om digitale markeder, kendt som DMA, der allerede er trådt i kraft og vil blive håndhævet fra maj 2023. Sidstnævnte pålægger de største tech-virksomheder en række særlige forpligtelser for at sikre, at mindre virksomheder ikke bliver presset ud af markedet af de største, og at vigtige digitale tjenester forbliver åbne for alle.
Groft sagt sikrer retsakten om digitale tjenester brugernes rettigheder online, mens retsakten om digitale markeder sørger for, at de største spillere på internettet ikke drager urimelige fordele af deres position.
Kommissionen har også lavet et forslag til en europæisk lov om mediefrihed, kendt på engelsk som Media Freedom Act, der lige nu diskuteres af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Den skal sikre, at frie medier ikke skal frygte, at deres digitale tilstedeværelse censureres, udelukkes eller udnyttes, for at de største tech-virksomheder kan tjene penge på det.
Med DSA, DMA og forhåbentlig snart Media Freedom Act har vi altså allerede lovgivning, der kommer til at styrke det indre marked, europæerne og i særdeleshed mediers og journalisters mulighed for at ytre sig. Også de danske. Alt dette adresserer mediechefernes 10 ønsker. Her vil det være oplagt for mediecheferne at gøre mere end at ønske: De bør presse på, for at Folketinget får implementeret ophavsretsdirektivet, hvilket endnu mangler.
Det vil være for meget at liste alle relevante lovartikler, men jeg vil gerne gå igennem mediechefernes ønsker ét ad gangen:
Første ønske: Tech skal sikre, at danskerne nemt kan finde dansk publicistisk indhold.
EU’s løsning: Media Freedom Act fastsætter, at modtagere af medietjenester har ret til "at modtage en mangfoldighed af nyheds- og aktualitetsindhold, der er produceret med respekt for medietjenesteudbyderes redaktionelle frihed til gavn for den offentlige diskurs".
Andet ønske: Tech kan ikke censurere, fjerne eller flagge mediernes indhold.
EU’s løsning: Dette ønske bliver imødekommet af de nævnte retsakter. Blandt andet betyder retsakten om digitale tjenester, at en platform skal være tydelig og gennemsigtig i den måde, den begrænser indhold på. Media Freedom Act lægger også op til, at store platforme eksempelvis skal give mediehuse en klar begrundelse for en suspension, før den finder sted.
Tredje ønske: Tech skal give adgang til data om brugen af mediernes indhold hos tjenesterne. Vi skal vide, hvordan vores indhold bliver anvendt, så vi fortsat kan tage ansvar for vores indhold.
EU’s løsning: Retsakten om digitale markeder foreskriver netop, at de største platforme skal give hurtig og vedvarende adgang til data for eksempelvis mediehuse, som de indsamler med brugen af deres indhold. Retsakten om digitale tjenester foreskriver desuden, at der skal være mulighed for at holde opsyn med, om platforme rent faktisk deler den data, de er forpligtet til.
Fjerde ønske: Tech skal sikre gennemsigtighed i de algoritmer, der prioriterer vores indhold, så vi fortsat kan skabe relevant indhold.
EU’s løsning: Gennem retsakten om digitale tjenester kræver vi gennemsigtighed omkring det, der kaldes anbefalingssystemer. De vigtigste parametre, der bestemmer rangordenen, skal være tilgængelige for erhvervsbrugere såsom mediehuse. Ligeledes skærper retsakten om digitale markeder, at de største medieplatforme skal bruge ”gennemsigtige, retfærdige og ikke-diskriminerende betingelser” for deres rangordning.
Femte ønske: Tech skal deltage konstruktivt i forhandlinger med medierne om brugen af deres indhold.
EU’s løsning: Gennem ophavsretsdirektivet får medier kontrol over, hvordan deres onlineindhold anvendes af tech-platforme. Det giver medierne en langt bedre forhandlingsposition, når det kommer til brugen af deres indhold.
Sjette ønske: Tech skal betale rettighedshaverne, når de skaber forretning ved brug af deres indhold, så der kan geninvesteres i nyt indhold.
EU’s løsning: Ophavsretsdirektivet giver medier ret til at få betaling for deres indhold og kræver gennemsigtighed om, hvor meget indholdet bliver brugt. Desuden har medier ret til at trække deres indhold tilbage, og der er en procedure, der kan følges i tilfælde af uenigheder.
Syvende ønske: Tech skal varsle ændringer, som har betydning for vores indhold, og det skal være muligt med dialog om væsentlige ændringer.
EU’s løsning: Dette er et krav i begge nævnte retstekster, og igen er der særligt skærpede regler for de største platforme.
Ottende ønske: Tech-virksomhederne skal sikre, at de kan kontaktes, og at de svarer hurtigt og ordentligt på henvendelser og klager.
EU’s løsning: Platforme skal have effektive klageprocedurer og et internt klagebehandlingssystem, står der i retsakten om digitale tjenester. Det samme gælder i ophavsretsdirektivet, så platforme, der distribuerer medieindhold, har en helt særlig forpligtelse.
Niende ønske: Tech skal tage ansvar, herunder følge og respektere danske lovgivning.
EU’s løsning: Det tages der højde for i både retsakten om digitale tjenester og ophavsretsdirektivet. Tech-virksomhederne skal reagere effektivt, når der kommer ulovligt indhold på deres platforme. Derudover kan myndigheder give platforme et påbud om at gribe ind. Desuden skal anmeldelser fra identificerede og validerede brugere prioriteres.
Tiende ønske: Tech skal bidrage konstruktivt til løsning af uenigheder ved mediering, nævn, voldgift med mere.
EU’s løsning: Som nævnt før er det bestemt gennem både DSA og ophavsretsdirektivet, at platforme skal sørge for at tage klager alvorligt – og have effektive systemer på plads for at håndtere dem. Desuden stilles der krav til, at platforme skal være klar til dialog med virksomheder og en mægler i tilfælde af uenigheder.
Med en fælles europæisk lovgivning står Danmark stærkere, end noget land ville gøre alene. I EU er vi mere end 445 millioner mennesker, og vi deler verdens største fællesmarkedsområde. Vi har en åben og fair handelspolitik, hvor alle kan være med, hvis de følger de fælles regler. Hvis ikke tech-virksomheder vil spille efter vores regler, så skal de ikke have lov at drive deres forretning her.
Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.