Prøv avisen
Debat

41 underskrivere: Biskop har misforstået, hvad kritikken om "Befri Gudstjenesten" går ud på

"Kære biskop Henrik Wigh-Poulsen. Tak for, at du som biskop giver din mening om arrangementet 'Befri Gudstjenesten' til kende. Dermed viser du, at du tager kritik alvorligt, og det er en vigtig egenskab for en biskop. Vi kunne dog godt tænke os, at du uddybede dit svar." Foto: Mikkel Berg Pedersen

Hvordan kan det lade sig gøre, at en ateist og en imam får lov at prædike ved noget, der skal forestille en gentænkning – en bedregørelse – af gudstjenesten? Sådan lyder et af kritikpunkterne om arrangementet "Befri Gudstjenesten"

Kære biskop Henrik Wigh-Poulsen. Tak for, at du som biskop giver din mening om arrangementet ”Befri Gudstjenesten” til kende. Dermed viser du, at du tager kritik alvorligt, og det er en vigtig egenskab for en biskop. Vi kunne dog godt tænke os, at du uddybede dit svar.

Du siger selv, at ”vreden” over arrangementet ”har været massiv”, og fortsætter med at beklage kritikernes generelle mangel på forståelse for, at kirken og gudstjenesten fornyer sig. Du citerer sognepræst Merete Bøye (uden dog at nævne hendes navn) i dit læserbrev, idet du nævner en ”fnysende foragter af Svalegangens opførelse”, som på Radio24syv har udtalt, at Aarhus Domkirke ”spreder ben for tidsånden”, når den åbner sig for dette ”kaleidoskopiske mash-up ”, som det så smart hedder. Men du har misforstået, hvad kritikken går ud på, når du skriver, at Merete Bøye ”dømmer ethvert forsøg på at gå nye veje ude som lal og pjat og pjank”. Dette var der bestemt ikke tale om.

Intetsteds i den massive kritik, der har lydt, er det blevet sagt, at man ikke må forny gudstjenesten eller eksperimentere. Selvfølgelig både kan og skal man det, og det har præster og menigheder i folkekirken for resten gjort på forskellige måder i mange år. Intet af det, der foregår på Svalegangen, er således spor nyt. Er det nyt at spille en sang af Thomas Helmig eller Kim Larsen i kirken? Er det nyt at servere gourmet-nadver? Er det nyt at danse i kirken? Been there, done that, bought the T-shirt, som vi sagde i de 1990’ere, som vist er den passende referenceramme for de mennesker, der eventuelt måtte mene, at der var noget som helst nyt og friskt over ”befrielsen” af gudstjenesten.

I det hele taget er vi ikke stødt på nogen kritik af foretagendet, som handler om, at man ikke må forny gudstjenesten. Til gengæld er der en del kritik, som du ikke svarer på. Du har skrevet et svar på Katrine Winkel Holms åbne brev til dig i Morgenavisen Jyllands-Posten, men uden at imødegå hendes væsentligste klagepunkt, som er, at arrangementet er ”en event, hvor stort set alt, hvad der er kristendom, skubbes i baggrunden”. Dette, at man ønsker at belære folkekirken om, hvordan den skal holde gudstjeneste, samtidig med at man skriver Kristus fuldstændig ud, er først og fremmest, hvad kritikken har gået på.

En kritik, der vel at mærke har lydt fra alle ender og kanter af det kirkelige spektrum. Kritikken går således på det ganske alvorlige, at kristendommen simpelthen er pillet ud af denne gudstjeneste/teater-event, samt at der er stor forvirring om, hvorvidt der er tale om et teaterstykke eller en gudstjeneste. Noget, vi mener er helt utilstedeligt. Der må simpelthen ikke herske tvivl om, hvorvidt noget er en gudstjeneste eller ej.

Blandt øvrige kritikpunkter kan nævnes:

- Der er formuleret en trosbekendelse, hvor Kristus er skåret helt væk, og hvor det synes, som om fællesskabet tilbedes.

- ”Eventen” er bygget op omkring et Luther-citat, som ganske vist er ægte, men som taget ud af sin sammenhæng kommer til at betyde det helt modsatte af, hvad Luther mente med det. Er det i orden at misbruge Luther ved at citere ham for: ”Alt, hvad dit hjerte hænger ved, det er din gud”, uden samtidig at gøre klart, at Luther derfor mener, man skal sørge for, at ens hjerte hænger ved den ene, sande Gud og ikke ved noget som helst andet?

- Hvis det er en gudstjeneste, hvorfor tages der så entré? Det er i strid med paragraf 16 i Lov om Kirkers Brug.

- Hvis det er et teaterstykke, hvordan kan man så forsvare, at kirken er lukket i tre uger, og den gudstjenestefejrende menighed forvist til et sognehuslokale, for at teaterstykket kan opføres i, hvad domprovst Poul Henning Bartholin kalder ”det sakrale rum”?

- Hvordan kan det lade sig gøre, at en ateist og en imam får lov at prædike ved noget, der skal forestille en gentænkning – en bedregørelse – af gudstjenesten?

- Nu biskoppen selv nævner det faldende medlemstal – hvordan stiller du dig til de mange, der for eksempel på Facebook giver udtryk for, at de vil melde sig ud af kirken, fordi den lægger hus til dette?

- Et sidste kritikpunkt, som er affødt af dit læserbrev, skal anføres. Du skriver, at en af de gode ting ved arrangementet er, at ”de udefrakommende, de nysgerrigt distancerede eller de mange, der er ulykkeligt forelskede i folkekirken, dens prædiken, dens rum, dens ritualer og traditioner” føler sig tiltrukket af denne måde at være i kirke på, og du mere end antyder, at medlemsflugten fra denne gruppe kan mindskes, hvis gudstjenesten kom til at minde mere om dette ” mash-up ”. Mener du dermed, at denne gudstjeneste, der ikke er en gudstjeneste, og som ikke nævner Kristus, og hvor imamer og ateister prædiker, er den vej, folkekirken skal gå for at få flere medlemmer? I så fald mener vi, at du dermed gør kirken til sit eget formål, og det må den aldrig blive.

Kirkens eneste berettigelse er at pege på Kristus. (Hvilket den medvirkende sognepræst i forestillingen faktisk siger, at hun ikke synes, man skal.) Kirkens formål er ikke at drive folk ind i kirken, men at drive folk til Kristus.

Så kan man anføre: Ja, ja, men skal de ikke ind i kirken først? Jo, det skal de måske. Men det nytter fedt, at de sidder i kirkebygningen, hvis det ikke er Ordet om Kristus, de får at høre derinde. Det er at give folk stene for brød.

Til slut: Du mener, at kritikken flugter godt med den ”nationalkonservative og nykonfessionalistiske bølge, der skyller hen over os i disse år”. Dette uden skelen til, at kritikerne er ganske bredt repræsenteret; fra ateister over kulturkristne til missionsfolk, tidehvervsfolk, grundtvigianere, migrantkristne og venligboere? Du insinuerer også, at kritikerne lægger vægt på at tale med de rigtige meninger for at blive bekræftet og leve højt på det. Men tror du, hånden på hjertet, at det fremmer præsters karriere at kritisere biskopper og domprovster?

Ærbødigst.

Allan Fomsgaard Andreasen, senior Service Delivery Manager
Anders Lundbeck Rasmussen, valgmenighedspræst
 
Andreas Meng, stud. theol.
 
Annette Nidam tidl. bibliotekar
 
Arvid Vilhelm Nielsen, pensioneret
 
Bente Nystrøm, pastora emerita
 
Birgitte Andreasen, pastora emerita Birgitte Brønnum, lektor
 
Christine Kjærulff Beck, sognepræst
 
Claus Egelund, sognepræst
 
Erik Nørkjær, kordegn
 
Gert Wiik, medlem af folkekirken
 
Heidi Anja Jørgensen, Sosu-assistent Henrik Winther, pressechef
 
Ibi-pippi Orup Hedegaard, forfatter
 
Johan Chr. Nord, valgmenighedspræst og ph.d.-studerende
 
Jonas Zuschke, stud.scient.pol
 
Katrine Winkel Holm, sognepræst
 
Kristian Ditlev Jensen, forfatter, stud.theol.
 
Käthe Eybe, pensioneret
 
Margrethe Horstmann, kst. sognepræst
 
Massoud Fouroozandeh, sognepræst
 
Merete Bøye, sognepræst
 
Mikkel Bjørn, lærerstuderende og formand for Nye Borgerliges Ungdom
 
Mogens Lønborg, ekstern lektor på CBS Nana Hauge, valgmenighedspræst
 
Niels Zacho Hansen, selvstændig
 
Ole Backer Mogensen, sognepræst
 
Ole Buchardt Olesen, sognepræst
 
Peter Davidsen, arbejdsmand
 
René Nord Hansen, sognepræst.
 
Rikke Vanggaard, sognepræst
 
Robert Landeværn Ryholt, sognepræst
 
Rolf Thomsen, konsul aD. R1
 
Steffen Lund, studerende
 
Stine Munch, sognepræst
 
Susanne Stoustrup Nygaard, lærer
 
Søren Broch Kjeldgaard, sognepræst
 
Søren Stidsen, cand.theol.
 
Torben Bramming, sognepræst
 
Vibeke Ahle, sognepræst