Prøv avisen
Debatinterview

80-året for Anden Verdenskrig. Historien gentager sig ikke, men vi kan stadig lære af den

Pressefoto

Årsdagen for Anden Verdenskrigs udbrud giver ikke blot grund til at mindes historien, men anledning til at reflektere over, at vi stadig kan blive klogere af at studere begivenhederne fra dengang, mener historiker Claus Bundgård Christensen

Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet, hvorfor er Anden Verdenskrig stadig relevant at beskæftige sig med i dag?

Selvom det nu er 80 år siden, at det hele begyndte, så er det først og fremmest stadig den begivenhed i moderne tid, som har været mest betydningsfuld for den verden, vi ser i dag. Vores forhold til krigen har ændret sig med tiden, men Anden Verdenskrig er faktisk lige så vigtig for os i dag, som den var for 30, 40 eller 50 år siden.

For hvis vi skal forstå os selv, så skal vi også forstå Anden Verdenskrig. Det gælder, uanset hvad vi beskæftiger os med – om det så er politik, kultur eller forskellen på rigtigt og forkert. Det trækker alt sammen tråde tilbage til krigen.

Hvordan har vores forhold til krigen ændret sig? Oplever du, at vi er blevet trætte af at høre om den?

Nej, tværtimod. Hvis man ser på underholdningsindustrien, er Anden Verdenskrig større end nogensinde. Det ser man tydeligt herhjemme – tag bare de seneste 15 år. Hvor mange store film er der ikke blevet lavet om Besættelsen? Og alene til næste år kommer der to-tre store film om Besættelsen. Det hænger sammen med, at det hele er blevet mindre politiseret.

Vi kan se det mere som et historisk fænomen eller som underholdning. Det var sværere før i tiden, hvor det var tættere på. Det ser jeg især med Besættelsen. Interessen for det emne er enorm.

Jeg har efterhånden beskæftiget mig med Besættelsen i mange år, og jeg har tænkt, at nu må det snart klinge af – men det gør det ikke. Vores historiebrug om Anden Verdenskrig er lige så intens, men det, at det er kommet så meget på afstand – og at der ikke er mange øjenvidner eller toneangivende beslutningstagere tilbage – betyder, at historiebrugen har fået en anden karakter end hidtil. På sin vis er det blevet vildere med årene. Tingene tages ud af deres oprindelige kontekst. Tag bare ”nazikortet”, som ofte trækkes ind i diskussioner uanset modpartens ståsted.

I de seneste år er der flittigt blevet trukket paralleller tilbage til tiden omkring Anden Verdenskrig for at beskrive den politiske situation i Europa og resten af Vesten. Hvad tænker du som historiker om det?

Jeg tror, at vi i de kommende års historieforskning vil se en stigende interesse for mellemkrigsperioden. Måske endda mere, end verdenskrigen som sådan. Det ser jeg allerede internationalt, og det vil sandsynligvis også komme til Danmark.

Det skyldes, at man kan se nogle tendenser i dag, som minder om dem, man så i 1920’erne og 1930’erne. Dermed siger jeg ikke, at fascismen er på vej tilbage, for man skal huske på, at historien aldrig gentager sig fuldstændig. Men vi kan godt lære af historien og dens tendenser.

Her vil det være oplagt at undersøge mellemkrigsårene, der er en periode, som mange ofte tror, at der allerede er forsket meget i. Men det er der faktisk ikke. Vi ved enormt meget om de fem forbandede år fra 1940-1945 og om selve krigen fra 1939 og frem. Men der er faktisk forsket ganske lidt i årene før, selvom det er rent berømte årtier med højtprofilerede begivenheder.

Hvad er det for nogle paralleller, som du ser fra dengang til nu?

Den stigende radikalisering og politisk polarisering for eksempel. Når jeg siger radikalisering, så tænker jeg ikke nødvendigvis på religion – men mere på måden, vi taler til hinanden på tværs af politiske skel. Der er generelt en mere skinger politisk tone, som minder om den, man så i store del af den vestlige verden i 1930’erne.

Vi ser det også herhjemme, men i langt mindre grad end dengang. Dansk politik er slet ikke så ekstremt, som det var i 1930’erne. Så på den måde er det vigtigt her i 80-året ikke blot at markere det, men også at studere det.

Vi kan stadig blive klogere af at beskæftige os med Anden Verdenskrig. For hvis vi vil undgå en tredje verdenskrig, så er det en god idé at forske i den forrige og det, der ledte op til den.