Beskæring af tilskuddet til højskolerne er desværre kommet i regeringens søgelys omkring sparebestræbelser i den kommende finanslov. I 2010 gik det ligeledes ud over højskolerne. De fik nedsat tilskuddet til de korte kurser. Derfor bliver det rigtig svært for de fleste højskoler at klare endnu en sparerunde.
De 67 højskoler, der er tilbage af de over 100 højskoler, der var for 10 år siden, har efterhånden kæmpet sig ud af 2000'ernes krise. Det går fremad med elevtallene, men ikke med økonomien.
De fleste højskoler slæber på en stor gældsbyrde fra kriseårene, hvor renterne ”æder” af et eventuelt overskud og den daglige drift. Ved yderligere nedskæringer er der stor risiko for, at endnu flere højskoler må dreje nøglen om.
Højskoler, efterskoler og friskoler er noget af det mest unikke, der er skabt i Danmark. Ofte ligger de i yderområderne og udgør lokale kultur- og kraftcentre. De giver arbejde til mange mennesker.
En højskole med 75 årselever, som er det antal, der får driften til at gå rundt, er en arbejdsplads med 20-25 fastansatte plus alt det løse personale, afhængigt af kurser, arrangementer med mindre. Elever og kortkursister handler i den lokale brugsforening og i andre lokale forretninger, så de undgår at lukke.
Det er en uforståelig politik, regeringen fører. De vil flytte statslige arbejdspladser ud i provinsen, så Danmark ikke skævvrides. Det forlyder, at højst tre-fem procent af personalet vil flytte til Jylland. Hvis højskolerne i samme område bliver beskåret så kraftigt, at de må lukke - hvad er der så vundet ved at flytte rundt på mennesker? Skabe splid og vanskeligheder i familier, der kan se sig nødsaget til at flytte ud i provinsen og samtidig give så ringe betingelser til de lokale og velaccepterede kulturcentre, som højskolerne er, at de må lukke?
I Syd- og Sønderjylland, hvor jeg bor, ligger 15 højskoler - både Danmarks ældste, Rødding, og den gennem mange år mest betydningsfulde, Askov. Sammen med de øvrige højskoler har de i op til 170 år været kulturelle og dannelsesmæssige fyrtårne, hvor mennesker i alle aldre, men især unge mennesker, er blevet bevidstgjort, har lært at tage ansvar og om fællesskabets betydning for at udvikle det danske samfund i demokratisk retning.
Det kan ikke være meningen, at de skal beskæres så hårdt økonomisk, at de må lukke! Så bliver Danmark et fattigt land i åndelig forstand.
Besparelserne skal give plads til, at erhvervsskatten nedsættes, som Venstre lovede inden valget, for så vil der komme gang i nye virksomheder, forlyder det. Men hvad er det værd, hvis ellers velfungerende arbejdspladser som højskolerne må lukke? Status bliver sikkert samme antal arbejdspladser, men noget værdifuldt og unikt er blevet ødelagt.
Konkurrencestaten vinder over den humanistiske stat, men det er den sidste, vi i det lange løb lever bedst af. Når det materielle vinder over det immaterielle, er Danmark blevet endnu fattigere.
Tro og håb er en større menneskelig drivkraft end materielle goder. Vi skulle nødigt ende som ”Konen i muddergrøften”!
Kirsten Rykind-Eriksen, kulturforsker og mag.art.,Skovbrynet 1, Randbøl