Prøv avisen
Debat

Gymnasielærer: Gør almendannelse til selvstændigt fag

"Da gymnasieelever i dag burde kende deres kultur og klassikere gennem de obligatoriske fag, er det nærliggende at fokusere på den etiske dimension," skriver Thomas Johannes Errichten. Arkivfoto. Foto: Asger Ladefoged

Gør almendannelsen til et selvstændigt fag, ikke fordi det forbereder til videre studier eller arbejdsmarked, men fordi det er nyttigt i sig selv, skriver Thomas Johannes Erichsen i en kommentar om gymnasiereformen

Med den nye gymnasiereform sigtede politikerne mod at styrke den almene dannelse. Men det blev ved sigtet.

Ganske vist har man introduceret digitale, innovative, globale og karriererettede kompetencer som eksempel på moderne almendannelse, men det er svært at se det som andet end slet skjulte økonomiske interesser, hvor eleverne skal gøres klar til arbejdsmarkedet.

Heldigvis undgik man den tarvelige sammenlægning af historie, religion og oldtidskundskab, men tingene bliver jo ikke bedre af at være, som de plejer.

Problemet er, at ingen gør sig klart, hvad vi egentlig mener med almendannelse. Traditionelt handler det om at have en forståelse af egen kultur og ophav og på den anden side om at kunne omgås mennesker med respekt, altså en kulturel og en etisk dimension.

Men dermed er almendannelse lige præcis ikke studie- eller karriereforberedende, men har værdi i sig selv. Den ruster ikke til arbejdsmarkedet, men til selve livet.

Hvis man virkeligt ville noget med almendannelsen i gymnasiet, skulle man selvfølgelig oprette det som fag. Og da gymnasieelever i dag burde kende deres kultur og klassikere gennem de obligatoriske fag, er det nærliggende at fokusere på den etiske dimension.

Etik, ansvarlighed og respekt kunne være overskrifter her. Lad os tage dem fra en ende af og se, hvad faget kunne indeholde.

Før det første er etik fraværende i gymnasiet, bortset fra nogle smalle og stadig mindre filosofihold. Man har etik som obligatorisk fag i Tyskland, men skal man virkelig have oplevet holocaust, før man underviser i rigtigt og forkert?

Etik stikker dybt og forgrener sig ud i de fleste af livets områder. Hvorfor er en handling god? Hvem udfører den gode handling: ngo’en, der af hele sit hjerte arbejder på et håbløst projekt i den tredje verden, eller rigmanden, som donerer millioner til velgørenhed for sit images skyld? Hvor meget skal videnskab og teknologi ændre ved livet og dødens vilkår? Hvorfor er der sorte huller i historien, hvor al etik er forladt?

I forlængelse af etikken kommer ansvarligheden. Hvad er ansvar egentlig? Man kan tage ansvar for sig selv, eller for andre, og hvad med staten, hvor meget ansvar skal den tage? Man kan tage for lidt ansvar, men kan man også tage for meget? Ansvar kan læres, for egen sundhed, for miljøet, for ens økonomi, hvorfor en indføring i privatøkonomi faktisk ville være på sin plads her.

Respekt som en del af den almene dannelse handler om respekt for modparten, for modpartens argumenter og om ordentlig debattone. At kunne argumentere sagligt og gennemskue politisk spin og udenomssnak. At kunne argumentere på videnskabeligt grundlag og undlade at lægge modstanderen ord i munden. At forholde sig kritisk til enhver påstand, at kunne sætte demagoger til vægs, at diskutere for at blive klogere og ikke nødvendigvis for at få ret.

Etik, ansvarlighed og respekt. Etikken giver også eleverne chancen for at lære vigtige moralfilosoffer at kende, elevernes måske eneste chance for at lære dem at kende.

Ansvarligheden kunne medvirke til at, man undgik smadrede hotelværelser på studieturen, nøgenbilleder på nettet og en ødelæggende brug af sociale medier i undervisningen. Endelig kunne respekten øge dialogen, den demokratiske dialog, og forhindre, at der bliver talt hen over hovedet på alt for mange af os.

Gør almendannelsen til et selvstændigt fag, ikke fordi det forbereder til videre studier eller arbejdsmarked, men fordi det er nyttigt i sig selv.

Thomas Johannes Erichsen er gymnasielærer og cand.mag i moderne kultur