Flygtningestrømmen, reinkarnation og Esben Lunde Larsens tro har fyldt meget på Kristeligt Dagblads debatsider i 2015.
Men også terrorbekæmpelse, aktiv dødshjælp, opstandelsen, nedlæggelse af præstegårde og spørgsmålet om, hvorvidt forældre kan tage på ferie uden deres børn, er blevet diskuteret livligt både i og udenfor spalterne.
Kigger man ned over årets 10 mest læste debatindlæg, er det dog hverken flygtningeproblematikken eller forskningsministeren, der har fået flest læsere til at stoppe op og give sig tid til at læse videre.
Det er læsernes egne personlige fortællinger om kærlighed, sorg og selvudvikling, der er blevet læst og delt af flest på nettet.
Herunder kan du læse årets 10 mest læste debatindlæg på Kristeligt Dagblad.
1. Min mors død var en dyr og bureaukratisk affære
Vores mor er stille sovet ind den 9. juli. Vi samles i familien ved hende, hun ser smuk og fredfyldt ud, som hun ligger der med blomster i hænderne.
Vi får ringet til bedemanden, hun bliver lagt i kisten med sin røde trøje, og sit digt får hun med sig i kisten. Vi synger hende ud, det bliver et fint farvel.
Bedemanden fortæller os om alle de praktiske ting og om en lang tjekliste, vi kan gå efter.
Man tror, sorgen kan bearbejdes nu, men sådan er det ikke ...
Læs hele Pia Eriksens debatindlæg om morens begravelse, der var både dyr og bureaukratisk, her
2. Mine forældres død kastede mig ud i livslang sorg
Den 20. august var det 50 år siden, at mine forældre og min mormor omkom i en trafikulykke. Jeg var syv år. Det var ikke bare mine forældre og min mormor, der døde den dag.
Den lille pige, jeg var dengang, døde også. Det vidste jeg ikke dengang.
Hvad jeg husker fra dagen, er, at min mor og far skulle til København for at hente min mormor. Jeg skulle til fødselsdagsfest hos en klassekammerat. Det var en fredag.
Planen var, at jeg selv skulle gå hjem efter fødselsdagen, og så ville de alle være derhjemme. I stedet kom min søster og jeg over til vores forældres venner. Min moster dukkede op, og fra da var alt kaos: Mine forældre var døde, det samme var min mormor. Jeg husker, at vi stod i deres entré og græd og skreg ...
Læs hele Ulla Gjeddes historie om at miste sin forældre her
3. Tabet af min lillebror slog mit hjerte i stykker
De seneste fire måneder har været de absolut hårdeste i mit liv. At miste min elskede lillebror på grund af en uopdaget hjertefejl, kun 28 år gammel, slog ikke alene bunden ud af min verden. Tabet slog også mit hjerte i stykker.
Indtil den rædselsfulde 9. januar 2015 havde jeg altid følt, at vi skulle overleve min fars kun 44-årige liv. Pludselig rammer endnu en tragedie, som river liv og tilværelse op med rødder.
Jeg mistede ikke bare et menneske med en slående fysisk lighed med mig. Jeg mistede også det menneske, som voksede op foran - og ved min side ...
Døden kom uden varsel, da Morten Pelch mistede sin 28-årige lillebror kort efter nytår. Læs hele hans historie her
4. Datter efter tabet af sin far: Hvordan får jeg sagt, at lige nu vælter min verden?
"Der er ingen løsning, der findes ingen erstatning. Den relation, den kærlighed, der var imellem min far og mig, den kendte kun vi to, mærkede kun vi to. Han var jo min far."
Da Natasha mistede sin far som 25-årig, gik livet i stå.
Her fortæller hun, hvordan det føles at være i en boble af sorg, og hvordan hun kæmper for, at sorgen ikke kommer til at forhindre hende i at leve.
5. Kæreste Anders! Dette er historien om min bedste sommer
Kæreste Anders
Dette er historien om min bedste sommer. Den sommer, da du blev dannet og voksede i mit indre. Den sommer, hvor alt forandrede sig for mig.
Hvor drømmen om et liv som familie voksede i takt med, at du udviklede dig. Det blev min bedste sommer nogensinde.
Foran mig lå en række af sommerdage, som jeg skulle opleve sammen med dig. Og hvilken sommer blev det!
Uden at tøve aflyste jeg mine ferieplaner: idrætslærerkurset på højskole, Dansk Bjergklubs træf i Alperne.
Jeg ville nyde hver eneste sommerdag sammen med dig ...
Læs Hanna Juul-Dams kronik om den bedste sommer, hvor hun fandt ud af, at hun var gravid
6. Hvis man ikke fejrer jul, skal man ikke bede om julehjælp
Pia Kjærsgaard (DF) har aldrig været bange for at ytre sin holdning.
Omkring juletid sidste år skrev hun et debatindlæg, fordi hun var oprørt over, at muslimske familier tillod sig at søge julehjælp, selvom de ikke fejrer jul:
"Jeg synes sådan set, spørgsmålet om julehjælp handler om helt almindelig god opdragelse: Hvis man ikke fejrer jul, så skal man da heller ikke gå hen og bede om julehjælp! Jeg ville da heller ikke være bekendt – uanset min økonomiske situation – at bede om ”eid-hjælp” i forbindelse med muslimernes højtid, når jeg nu ikke er muslim og derfor ikke fejrer eid," skrev hun blandt andet.
Det faldt mange læsere for brystet, og indlægget var genstand for debat langt ind i det nye år og er derfor også placeret på en sjetteplads over de mest læste debatindlæg i 2015.
Læs Pia Kjærsgaards indspark her
7. Mit livs bedste sommer varede kun en dag
Min bedste sommer varede kun en enkelt dag. Det var den 1. juni og vores sidste eksamensdag. Foran os lå sommerferien og fremtiden åben.
Vi havde masser af planer, Mia og jeg.
Først skulle vi til Göteborg, så til København. Engang ville vi skrive en bog om nordisk litteratur sammen.
Men sommeren sluttede brat den 2. juni, da det gik op for mig, hvordan det, der var sket i sommernatten, ændrede alt og aldrig ville kunne gøres ugjort ...
Læs Charlotte Brandrups historie om den sommer, hvor hun mødte norske Mia, her
8. En mors bekendelse: Undskyld, at jeg ikke slår til
Jeg er fyldt op af skyld! For jeg er en mor, der kun giver mine børn det næstbedste. Jeg er skyldig i ikke at slå til, i ikke at give dem det allerbedste - nemlig deres mor og far sammen i en lykkelig familie.
Men var det da bedre, om vi var blevet sammen? Jeg ved det ikke. Det er det mest ærlige svar, jeg kan give efter to år i en brudt familie. Jeg er i tvivl hver eneste dag. Er det prisen værd? Jeg ved det ikke. Jeg er nemlig ikke ene om at betale prisen.
Jeg hører ofte trøstende og velmenende sætninger som: Hvis forældrene har det bedre hver for sig, er børnene også lykkelige.
Men det er mig ingen trøst, for jeg tror ganske enkelt ikke på det. Mine børns højeste ønske er deres mor og far sammen ...
Laila Dybdal Nørgaard føler en enorm skyld over at være blevet skilt fra sine børns far.
9. 47 år og alvorligt syg: Hvert eneste øjeblik er vigtigt nu
De fleste skænker ikke døden mange tanker. Det er ofte ældre mennesker, der rammes, hvor yngre mennesker effektivt kan fortrænge med følelsen af, at ”det er godt, det ikke er mig”.
Sådan er det ikke for mig, efter at alvorlig sygdom fornylig viste sig med stor dramatik.
Min ægtefælle fandt mig halvt bevidstløs smurt ind i blod og ekskrementer og med kraniebrud som følge af et epileptisk anfald. Jeg husker først noget i ambulancen.
Den vagthavende læge var årvågen og fik mig hurtigt i en scanner, hvorefter jeg fik den dramatiske besked: ”Du har en stor hjernesvulst, og du kan dø i løbet af ét år.”
Læs Anders Schoubyes historie her
10. Psykologer: Gør op med det ekstreme selvfokus
Overalt inden for psykologien hører vi, at vi skal mærke indad og analysere vores tanker og følelsesliv for at ”bearbejde” vores problemer og få det bedre. Men det virker jo tydeligvis ikke.
Med udgangspunkt i den nyeste internationale forskning vover vi den påstand, at jo mere selvfokuserede vi er, desto flere symptomer i form af stress, angst og depression får vi.
Indadvendtheden og det konstante fokus på os selv dræner os simpelthen for energi og underminerer vores selvværd.
Kort fortalt er der en markant sammenhæng mellem den tid, vi bruger på spekulationer, bekymringer og selvfokus, og de symptomer, vi oplever ...
Sådan lyder opsangen fra to psykologer, der vil have os alle til at gøre op med det ekstreme selvfokus. Læs det her