Top 10: Årets mest læste debatartikler

Har skolereformen overhovedet virket efter hensigten? Hvordan skal vi uddanne vores børn bedst muligt? De spørgsmål ligger højt på dagsordenen, hvis man spørger Kristeligt Dagblads læsere. Kønsrollerne er også stadig til debat

Skal vi mere tilbage til de traditionelle kønsroller, hvor mand er mand og kvinde kvinde? Det kan i hvert fald gøres bedre, end det er nu, bekendtgør debattørerne i to indlæg, der ligger højt på årets liste.
Skal vi mere tilbage til de traditionelle kønsroller, hvor mand er mand og kvinde kvinde? Det kan i hvert fald gøres bedre, end det er nu, bekendtgør debattørerne i to indlæg, der ligger højt på årets liste.

"I dag er mænd bløde, forstående og ubeslutsomme."

I årets tredje mest læste debatindlæg beklager skribenten mændenes kønsrolle anno 2014. Og han er ikke den eneste, som gerne vil debattere kønnenes rolle i dag.
Således lyder slagordene i et debatindlæg, der har en femteplads på årets liste:

"Feminismens umættelige behov for flere rettigheder og selvhævdelse er kørt i selvsving."

Kønskampen raser stadig.

Og det gør holdningerne til uddannelse også. Debatten om den finske skolemodel var den, som flest af Kristeligt Dagblads læsere klikkede sig ind på i år.

Her kan du se top ti over de mest læste debatartikler

1. Derfor virker den finske skolemodel

The little girl learn isolated on white background
The little girl learn isolated on white background

Danmark går efter tests og kontrol. Finland går efter lighed og solidaritet. Så kontant lyder meldingen fra Hanne Leth Andersen og Jens Højgaard Jensen fra Roskilde Universitet. Og det er selvfølgelig uddannelsessystemet, der er til debat. Debattørerne mener, at vi kan lære meget af den finske skolemodel i stedet for at lade os forføre af amerikanske forhold:

"Lærerne (i Finland, red.) har færre timer med klassen og meget mere tid til forberedelse og faglig fordybelse. Der arbejdes dybere i fagene med mindre udenadslære og mere tænkning og analyse. Skolearbejdet tages seriøst og anskues langtfra som en børnepasningsordning."

2. Konsekvenspædagogik er vejen frem

Mange har i konsekvenspædagogikkens navn udråbt eftersidninger og straf som det hellige mål mod uvorne elever eller kriminelle unge. Nu tager en repræsentant for konsekvenspædagogikken til genmæle:

"Fælles for forslagene er, at konsekvenserne opfattes som et virkemiddel, der må tilføres den blødsødne pædagogik udefra. Det er en ukonstruktiv misforståelse, for i virkeligheden hører begrebet konsekvens naturligt sammen med menneskets muligheder for at lære."

"Pædagogikkens fornemste opgave er at tilvejebringe unges refleksion over denne sammenhæng. En konsekvens har derfor ikke direkte noget med hverken disciplinering, straf eller tvang at gøre," skriver debattør Rasmus Kjær.

3. Præst: Mænds lyst til sex, jagt og øl skal generobres

"Mænd - tag jer sammen!" lyder budskabet i årets tredjemest læste artikel. Præsten Poul Joachim Stender efterlyser en refleksion over, hvor mændene er havnet i dag:

"I dag er mænd bløde, forstående og ubeslutsomme og turde aldrig, uden først at have spurgt konen eller kæresten, have forladt deres job ligesom Levi for at følge Jesus. Kvinderne småkeder sig ihjel i deres selskab. Mænd ordner så meget hus, passer så meget børn og laver så meget mad, at deres elskede holder op med at tænke seksuelt på dem," skriver Poul Joachim Stender.

Han opfordrer alle mænd til at tænke en ekstra gang over kønsrollerne - og gøre op med kvindernes kællingesnak og moraliseren.

4. Ildsjæle slukkes med skolereformen

I dette debatindlæg kritiserer socialrådgiveren Jørgen Breindahl den mentalitet, hvor arbejde sættes på milimeterformel. Især skolereformen er et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis tidsrammerne skal overholdes frem for at det vigtige arbejde skal udføres. Han skriver:

"Med andre ord: Gør ikke det, du er uddannet til og fornemmer behov for - men det, du får besked på. Det signal dræber ildsjæle. Det dræber fagpersoners engagement, indlevelse og ansvarlighed!" 

5. Vi kvinder må lytte til vores mænds milde ord

Med beskrivelsen af Adam og Evas exit fra Paradisets Have som anslag går årets femte mest læste debatindlæg i krig med feminismen. Kathrine Krogh Hoffmann vil have mænd til at være mænd og kvinder til at være kvinder. Og gøre det bedre end Adam og Eva:

"Mænd skal blive mænd, genvinde modet og deres karakter og stå op for deres kvinder. Beskytte hende mod at gøre skade på sig selv og dermed på andre. Give hende den anerkendelse, hun søger, som får hende til at blomstre som den kvinde, hun er."

6. Hvad foregår der i bispegården på Fyn?

Massoud Fouroozandeh.
Massoud Fouroozandeh. Foto: Malte Kristiansen

Debatten om den iranskfødte migrantpræst fra Fyn, Massoud Fouroozandeh, er en af årets mest kontroversielle kirkepolitiske sager. Og debatindlægget rettet mod biskop Tine Lindhardt efterspørger en større støtte til Massouds arbejde med at få migranter ind i den danske folkekirke. 

Læs om hele Massoud-sagen her. 

Søndag den 14. september holdt Massoud sin afskedsprædiken. Stillingen som migrantpræst blev genopslået for en ny tre-årig periode, men han valgte ikke at søge den, fordi indholdet af stillingen efter hans udsagn er ”en indirekte måde at lukke og slukke migrantarbejdet” på.

Debattørerne skriver: 

"Vi har ikke set lignende i vores generation. Omkostningerne, der har været forbundet med at døbe flere hundrede muslimer, har været store for Massoud: forfølgelse, ekskludering, brudte familiebånd, hemmelig adresse, pres på privatliv og jævnlige trusler på liv og lemmer - alt sammen hverdag for dem, der ikke vil sætte ”lyset under en skæppe”."

7. Overlæge: Omskæring er sundest

Omskæring er sundt. Så kort kan det siges ifølge David Sherson, der er overlæge. Derfor lyder hans opfordring til Kristeligt Dagblads læsere:

"Mon de 73 procent , som støtter et danske forbud, har nogen som helst indsigt eller viden om, hvorfor et overvejende flertal af amerikanske forældre vælger at få deres drenge omskåret? Jeg håber, at fremtidige diskussioner om drenges omskæring indeholder flere videnskabelige kendsgerninger og færre følelsesladede indlæg."

8. Samfundet skal tage hjernerystelse mere alvorligt

Årets ottende mest læste artikel handler om hjernerystelse. Det bliver nemlig ikke taget alvorligt, når ulykken rammer:

"Det er svært for omgivelserne og de hjernerystede selv at forstå, at man som hjernerystelsesramt skal ændre sin livsførelse," skriver formanden for hjernerystelsesforeningen, Kim Friedrich og understreger:

"Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hjernerystelse skal opdateres, og det kan kun gå for langsomt."

9. Jacob Holdt: Jeg er politisk hjemløs

"Nødvendighedens politik har gennemsyret den demokratiske samtale i lang tid. Nu har den også fundet vej til værdidebattens og demokratiets kerne, nemlig hjælpen til dem uden en stemme: verdens fattigste, miljøet og dermed vore børn og hele deres fremtid."

Sådan skriver forfatteren og fotografen Jacob Holdt i årets niende mest læste debatartikel. Han sætter spørgsmålstegn ved, om pengene virkelig er så knappe, at vi i Danmark "føler os nødsaget til" at skære så meget i alt det, der virkelig betyder noget for et samfund. Vi har tabt værdierne på gulvet, skriver Jacob Holdt, og det gør ham nu til en politisk hjemløs i dagens Danmark.

10. Henrik Højlund: Biskops udtalelser bør medføre storm af protester

Kjeld Holm er en biskop, der har opgivet kristendommen. Det mener formanden for Evangelisk Lutherske Netværk, Henrik Højlund. For som han skriver:

"Prøv at foreholde verdens millioner af forfulgte kristne Kjeld Holms svar. Deres martyrium bliver komplet meningsløst. De burde jo for længst have indset, at vi som Kjeld Holm forklarer lever i en fragmentarisk virkelighed, som også gør sandheden fragmentarisk, og derfor naturligvis ikke værd at ofre noget for."