Abortdebatten indeholder kun ét hovedspørgsmål: Hvilke menneskerettigheder har det individ, som eksisterer i tidsrummet mellem undfangelse og fødsel? Og der findes ikke et tidspunkt, hvor der pludselig opstår et fuldgyldigt menneske. Men samtidig er der et helt åbenlyst etisk problem ved at afbryde individets liv. Naturligvis er problemet med kvindens liv og velfærd lige så vigtigt et spørgsmål, men dilemmaet ved abort opstår kun, fordi der er et hensyn at tage til det andet individ.
Striden løses ikke, så længe både ekstreme tilhængere og ekstreme modstandere insisterer på at behandle dette spørgsmål, som om den anden part slet ikke havde en pointe.
I den ene lejr omtales individet konsekvent som et menneske, hvis liv fra undfangelsen skal regnes nøjagtigt ligesom alle andre menneskers liv.
I den anden lejr lader man, som om der slet ikke findes noget dilemma omkring rettighederne for individet. I begge lejre har de ekstreme positioner ingen argumenter, der virkelig holder.
De ekstreme abortmodstandere opfatter et befrugtet æg som værende lig med et nyfødt barn, når det gælder rettigheder. Abortmodstandernes vigtigste argument for, at et fuldgyldigt menneske opstår ved undfangelsen, er, at ”her begynder et menneskes liv”. At sætte lighedstegn mellem et befrugtet æg og et menneske er imidlertid absurd. Alt det, som kendetegner et menneske, såsom tankevirksomhed, bevidsthed, samvittighed, ansvar, fællesskab og kærlighed har et befrugtet æg ikke.
Et andet argument er, at det befrugtede æg indeholder alle de arvelige anlæg, der skal til for at udvikle sig til et barn. Det er jo korrekt, men det er ikke et argument for, at et befrugtet æg er lig med et menneske. Der forekommer et meget stort antal spontane aborter, som dårligt bliver bemærket. Men hvis hver eneste spontane abort er et fuldgyldigt menneske, så skal de vel for det første omhyggeligt opdages og dernæst have en begravelse med kiste og højtidelighed og salmer i kirken? Og en kvinde, der bruger spiral eller fortrydelsespiller er morder og skal vel idømmes 16 års fængsel?
Det er bare to eksempler på alle de groteske konsekvenser, der opstår, hvis man virkelig tager det alvorligt, at et befrugtet æg er det samme som et menneske. Der er ingen afgørende argumenter for, at der skulle være et nøjagtigt tidspunkt i graviditeten, hvor der pludselig er tale om et fuldgyldigt menneske. At der ikke findes et sådant tidspunkt er svært at acceptere, men det er vi nødt til at indrette os efter. Vi må leve med unøjagtigheden.
Abortforkæmpere bruger igen og igen argumentet, at kvinden må bestemme over egen krop. Hvem er uenig i det? Men hvis der kun var tale om kvindens krop, var der slet ikke noget problem. Det uløselige dilemma opstår ved, at der samtidig er tale om en andens krop, nemlig individet, som på en ret selvstændig måde befinder sig inde i kvindens krop. Argumentet med selvbestemmelse over egen krop kan aldrig bruges i en abortdiskussion, medmindre der samtidig gøres rede for, hvornår i forløbet mellem undfangelse og fødsel det samme argument gælder for individet i livmoderen.
Mange kvinder har fortalt om deres ofte årelange påvirkning af at få en abort, hvilket tilmed også forekommer ved ret tidlige aborter. De mange muligheder for at se og følge med i graviditeten har gjort, at vi ser det, som det er: et individ mellem undfangelse og fødsel.
I nogle lande udføres sene aborter på individer, som ville kunne overleve, hvis de fik hjælp. Ligesom den hjælp, som for tidligt fødte, men ønskede, børn får.
I Danmark kan man ved de meget sene aborter vælge, at individet får en dødelig sprøjte, så man slipper for at se dets livstegn, når det kommer ud. Abortmodstandere synes at have berøringsangst over for selve hovedspørgsmålet ved abort: Hvilke rettigheder har individet og hvornår? At undertvinge eller håne dette dilemma har ikke gjort noget godt for debatten.
Det hovedspørgsmål, som de ekstreme på begge sider i denne debat ikke kan håndtere, har almindelige fornuftige mennesker i vores demokrati afgjort ved at stemme for en grænse på 12 uger for fri abort, og lovgivning har bestemt en grænse på 22 uger, hvor der skal søges om særlig tilladelse. Individet mellem undfangelse og fødsel har naturligvis rettigheder, men de opstår gradvist. Derfor vil en lovgivning om abort aldrig kunne blive korrekt. Kun delvist.
Torben Jensen er sognepræst i Marie Magdalene, Pindstrup og Koed, Djursland.