Prøv avisen

Ældre Sagen: Der er brug for mindre psykofarmaka og mere trivsel og værdig pleje

Man kan nedbringe brugen af antipsykotisk medicin markant, hvis kommunerne bemander plejehjemmene med tilstrækkelig arbejdskraft både dag og nat, skriver Bjarne Hastrup Foto: Kristo-Gothard Hunor/Iris/Ritzau Scanpix

Danmark bør være mere ambitiøs end at gå efter en halvering af brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens, mener Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup

Sundhedsstyrelsen har netop etableret et nationalt råd for værdig pleje af ældre borgere.

Jeg deltog i rådets første møde forleden og benyttede lejligheden til at foreslå et mere ambitiøst mål i forhold til at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens.

I Danmark er der en udbredt brug af antipsykotisk medicin på plejehjemmene. Det har den triste konsekvens, at beboerne ofte sidder og hænger foran fjernsynet i fællesarealerne, inaktive, kedsomme og ofte ensomme. Det er sørgeligt og i modstrid med Sundhedsstyrelsen, som faktisk anbefaler, at mennesker med demens som udgangspunkt ikke bør behandles med antipsykotiske lægemidler, fordi det har mange, dybt alvorlige bivirkninger.

I den nye nationale demenshandlingsplan er dette punkt heldigvis i fokus. Et af målene er, at forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens reduceres med 50 procent frem mod 2025. Det er en rigtig vej at gå. Men er vi ambitiøse nok?

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens får 20 procent af alle ældre med demens antipsykotisk medicin. I England er det til sammenligning 6,8 procent. Det får det danske mål til at tage sig ret uambitiøst ud.

Forskellen mellem England og Danmark blev sat yderligere i relief, da jeg tidligere på måneden i London talte med en ekspert fra Royal College of Nursing. Hun mente, det kunne lade sig gøre at få denne andel helt ned på tre procent. ”Jeg ville skamme mig, hvis tallet på det plejehjem, jeg leder, var otte procent.”, sagde hun uden tøven.

Jeg mener derfor, at vi i Danmark bør være mere ambitiøse end at gå efter en halvering af brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.

Vi har i dag kendskab til en række metoder og indsatser, der kan anvendes i stedet for medicin, og som skaber trivsel og giver livskvalitet. Disse skal tages i brug – men det kræver ressourcer.

Vi kan nedbringe brugen af antipsykotisk medicin markant, hvis kommunerne bemander plejehjemmene med tilstrækkelig arbejdskraft både dag og nat. Personalet skal have tid til samvær med beboerne. Uden overmedicinering bliver de fleste beboere med demens mere aktive, hvilket kræver større opmærksomhed fra personalet. Det stiller også krav om træning, rehabilitering og meningsfuld beskæftigelse. Livskvaliteten og trivslen blandt beboerne stiger i samme takt.

Der skal også flere pædagogiske kompetencer og talenter ind på plejehjemmene for at løfte indsatsen for mere trivsel og livskvalitet blandt beboerne. Omsorgen skal være personcentreret, og der skal være aktiviteter, der skaber liv og glæde hos beboerne, og som forebygger den fuldstændigt uforsvarlige ensomhed, mange plejehjemsbeboere oplever.

Vi har en kæmpe plejeopgave foran os. Den skal ikke negligeres ved at ”dope” beboerne med farlige og skadelige psykofarmaka. Lad os i stedet stræbe efter at løfte opgaven på en værdig og medmenneskelig måde og med hjælp fra dygtige professionelle.

Bjarne Hastrup er administrerende direktør i Ældre Sagen.