Ældre Sagen: Der vil altid være nogle, der ikke kan begå sig digitalt

Nogle oplever, at digitaliseringen gør livet lettere, mens andre føler sig sat af. Dem skal vi også løfte og give plads som samfund, skriver Ældre Sagens administrerende direktør

Bare fordi man kan lidt digitalt, betyder det ikke, at man kan det hele, skriver Ældre Sagens administrerende direktør.
Bare fordi man kan lidt digitalt, betyder det ikke, at man kan det hele, skriver Ældre Sagens administrerende direktør. Foto: Colourbox.

Kan man begå sig som digital, skal man også gøre det.

Det udtalte digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre (V) for nylig i denne avis.

I Ældre Sagen hører vi udmeldingen som, at stort set alle på sigt skal tvinges til digitalisering.

Men hvad med den cirka halve million danskere, som er udfordret af det digitale?

Ældre Sagens nye befolkningsundersøgelse om digitalisering viser blandt andet, at mere end hver fjerde over 75 år oplever, at digitaliseringen gør, at de ikke kan klare sig selv.

Men det er ikke kun mennesker over 75 år, der oplever udfordringer med digitalisering, og som har brug for ekstra opbakning og særlige hensyn.

Det gælder for eksempel også den midaldrende, der har fået en erhvervet hjerneskade efter et trafikuheld og som lever med kognitive udfordringer, den stressramte, der ikke kan sidde foran en skærm, den hjemløse og den alvorligt syge i livskrise.

Det er mennesker i alle aldre, som lever med forskellige udfordringer eller handikap, med det til fælles, at de ikke har de digitale kompetencer – og det overskud – som vores samfund desværre kræver.

Vi må heller ikke glemme de mange mennesker, der på papiret er digitale og har et vist omfang af kompetencer foran en computer eller med en smartphone i hånden.

Mennesker har forskellige kompetencer. Undersøgelser viser, at selv når en person har digitale kompetencer inden for ét område, kan vi ikke forudsætte, at de kan overføres til et andet område.

Der er en verden til forskel på at tjekke sin digitale post med stort set den samme handling hver gang, og at skulle igennem en offentlig selvbetjeningsløsning ved ansøgning om folkepension, eller fordi man har mistet en ægtefælle.

I Ældre Sagen er vi bestemt ikke imod den digitale udvikling, især ikke når løsningerne er lette og intuitive at benytte. Flertallet kan klare rigtig meget digitalt. Det er glædeligt, og mange oplever, at ”det digitale” letter og giver en følelse af frihed.

Men vi ved også, at et ganske betydeligt mindretal ikke oplever den samme følelse af frihed. Tværtimod.

Det er nødvendigt med alternativer til dem, som har svært ved ”det digitale”, og derfor er det afgørende, at hjælpen er let tilgængelig og fyldestgørende. Den skal møde det enkelte menneskes behov og understøtte varetagelsen af egne interesser. Og det er vigtigt at huske, at behovet for hjælp kan opstå igen og igen.

Vi skal også sikre, at den digitale udvikling – og konsekvenserne af den – bidrager til at samle og understøtte i stedet for at skabe fremmedgørelse og eksklusion af borgere. Det er på høje tid, at vi ser på ”det digitale” og konsekvenserne heraf som en del af det demokratiske velfærdssamfund.

Det betyder, at der skal bruges ressourcer på både at udvikle digitale løsninger til dem, som kan benytte dem, men at der også skal afsættes de nødvendige ressourcer til at møde og hjælpe dem, som har andre behov. For de vil altid være her, og dem skal vi kæmpe for en kattelem til.

Det er den demokratiske digitalisering, som Danmark har brug for.

Bjarne Hastrup er administrerende direktør i Ældre Sagen.