Afkristning er den egentlige dagsorden i debatten om helligdage

Afkristningen ligger ikke som erklæret mål, for det er der ingen, der tør. Den ligger kun som en slet skjult, indforstået dagsorden, mener Palle Øvli Røjgaard

Hvad med at indføre halv lørdags arbejde, foreslår Palle Øvli Røjgaard.
Hvad med at indføre halv lørdags arbejde, foreslår Palle Øvli Røjgaard.

MAN PÅTÆNKER NU at afskaffe to helligdage for at styrke nationalproduktet, fremme beskæftigelsen og frelse nationen.

Hvornår begyndte det at gå galt? Det var efterhånden, som vi fik kortere arbejdstid for højere løn. Bekvemt for både produktions- og administrationsleddet samt alle de dertil knyttede funktioner. Resultat: Små og store virksomheder lukker eller flytter til billigere udland med økonomisk dårligere stillede medarbejdere. Og administrationen flytter begunstiget af lempeligere skatteregler.

LÆS OGSÅ: Få styr på trepartsforhandlingerne: Helligdagene er mediespin

Det vil man nu redde ved at inddrage to helligdage, hvoraf den ene er på en fredag, der mange steder allerede har en kortere arbejdstid. Anslået gevinst: cirka 14 timer årligt.

Hvad med at genindføre halv lørdags arbejde? Bare i halvdelen af året, for eksempel fra den 15. oktober til den 15. april. Det vil give over 10 gange så mange beskæftigelsestimer om året.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Danskerne vil arbejde mere

Men det er der ingen, der tør foreslå, hverken politikere eller organisationsfolk, for det vil koste stemmer og dermed indflydelse. Så hellere stå med blanke øjne og rystende stemme og tale for at fremme beskæftigelsen til erstatning for alle de stillinger, der ikke er økonomi til at opretholde i social- og sundhedssektoren, hospitaler, børneinstitutioner og skoler, som ellers er trofaste støtter i alle valgkampe.

Man skal vist være nationaløkonom eller arbejdsmarkedsforsker for at se lykken ved den påtænkte løsning. Eller bare være utroværdig magtsyg for at gennemføre det. Endelig kunne man jo også inddrage 1. maj og den halve grundlovsdag, eller er de mere helligdage end de kirkelige?

Se det dog i øjnene! Danmark skal systematisk afkristnes. Det ligger ikke som åbent erklæret mål, for det er der heller ingen, der tør, kun som en slet skjult, indforstået dagsorden.

Aarhus Universitet nedlægger det teologiske fakultet som selvstændig fakultet. Kirker lukkes, sogne lægges sammen, og for mange bliver det mere besværligt at komme i kirke. I læreruddannelserne påtænker man at afskaffe undervisningen i kristendomskundskab. Skoler afskaffer forskellige former for morgensang.

Kristendomsundervisningen fjernes fra skoleskemaet og indgår i et blandingsprodukt, hvor det er den enkelte kommunes eller lærers beslutning og engagement der bestemmer forløbet.

Stillinger som faguddannede kirkelige medarbejdere nedskæres eller fjernes helt. Konfirmationer og bryllupper fremtræder som modehusenes catwalks, og selve gudstjenesten udvikles til et oplevelsesteater med spaghetti, saftevand og omkringfarende børn, der skal realisere sig selv.

Sådan er tiden og udviklingen, og det kan godt være både spændende, malerisk og festligt underholdende, men er det kristendom og forkyndelse?