I ET INTERVIEW i Politiken i juli kritiserede udviklingsminister Christian Friis Bach (R), at man sætter sig sammen med høvdingen, ligesom han i øvrigt fortæller afrikanerne, at de skal droppe deres fælles ejerskab til jorden og privatisere den, samt at de skal få indført markedsøkonomi snarligst muligt.
Og i et debatindlæg i dagbladet Politiken torsdag den 22. august siger ministeren, at de, der ikke er enige med hans holdninger, vil indrette Afrika som et biologisk frilandsmuseum uden udenlandske investeringer, og at de har en romantisk forestilling om, at Afrika udvikler sig, hvis intet forandres.
LÆS OGSÅ: Afrika skal ud af offerrollen
Jeg vil vælge at se bort fra kravene om privatiseringer og markedsøkonomi, der mildest talt ikke har været nogen succes for den brede befolkning i Afrika, samt udviklingsministerens nedladende tone og fokusere på hans tilsidesættelse af såvel dialog som afrikanske kulturelle institutioner.
For civilsamfundets opgave burde da netop være at samarbejde med de aktører og magtstrukturer, der er, selvom vi ikke nødvendigvis er enige med dem for at skabe forandring for den brede befolkning.
Vi behøver ikke nødvendigvis at acceptere de værdier, deres magt bygger på, men i hvert fald acceptere, at de har en magtposition i deres respektive samfund, som man må forholde sig til, hvis man vil forsøge at ændre den.
Afrika Kontakt går eksempelvis altid i konstruktiv dialog med den til enhver tid siddende udviklingsminister i erkendelse af, at det er i vores og vore partneres interesse at forholde sig til den magt, der ligger i ministerembedet, selvom vi ikke nødvendigvis er enige med ministeren.
Og det er ikke, fordi vi dermed mener, at Afrikas mange udemokratiske høvdinge (og der er stor forskel på, hvor inddragende og demokratiske høvdinge er, bare spørg høvdingesønnen Nelson Mandela) repræsenterer en højere form for demokrati end vores og dermed ikke skal kritiseres eller udfordres.
Men derimod i en erkendelse af, at 50 års mere eller mindre liberalt demokrati i Afrika ikke entydigt har vist mærkbare resultater for store dele af de afrikanske befolkninger, og at befolkningerne derfor ikke sådan uden videre vil forkaste hundredårige traditioner, der i mange tilfælde har givet dem en vis stabilitet, bare fordi den danske udviklingsminister fortæller dem, at de skal gøre det.
Hvis vi ønsker at ændre magtforholdet, må vi sikre os, at det er i afrikanernes interesse, samt at de er inddraget i processen, for det er i sidste ende dem, der kan og skal skabe forandringerne i deres samfund, ikke os.
Peter Kenworthy, informationsmedarbejder i Afrika Kontakt, cand.scient.soc. og journalist, Dickens Allé 2, Søborg