Der er uden tvivl en bred folkelig opbakning til den politiske beslutning om at gennemføre en massiv oprustning på baggrund af Ruslands krig mod Ukraine. Der er ligeledes i befolkningen en udbredt medfølelse med den ukrainske befolkning, som må gennemgå ufattelige lidelser som følge af krigens rædsler. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at danskerne i rigt mål accepterede at modtage mange ukrainske flygtninge.
Det er klart, at de kommende års stigninger af forsvarsudgifterne skal finansieres på en eller anden måde. Derfor er det også en fin tanke, at den danske befolkning yder sit bidrag ved at afgive en helligdag.
Jeg ved meget vel, at sammenkoblingen mellem afskaffelse af store bededag og de stigende forsvarsudgifter ikke holder vand. Men selve idéen om, vi alle måtte yde noget for at sikre landets fremtidige økonomi, er tiltalende.
Det kan undre, at fagbevægelse og forskellige folkekirkelige grupperinger anført af biskopperne er kommet helt op i det røde felt som følge af afskaffelse af store bededag. Så stor en katastrofe er det jo heller ikke, at vi må afgive denne årlige fridag.
Folkekirken har allerede slettet store bededag som en bods- og bededag til fordel for afholdelse af konfirmationer. Som jævnlig kirkegænger holder jeg mig væk fra gudstjenesten store bededag, da der altid holdes konfirmation denne dag. Her er det konfirmanderne, der er i centrum og kirken er fyldt med de glade unge mennesker og deres familier. En festlig dag, men ikke en bededag.
Så det er svært at forstå, at det kirkeligt set er så uheldigt at fjerne store bededag en fredag. Bededagen kan uden større postyr flyttes til en søndag. Det kræver en ændring af alterbogen, men at flytningen af store bededag til en søndag skulle føre til flere års arbejde med en ændret alterbog, går over min forstand. Og konfirmationerne kan gennemføres på lørdage.
Det er rigtigt, at store bededag har en århundredlang tradition bag sig, men at den stikker dybt i den folkelige sjæl, tvivler jeg på. Langt den største del af befolkningen betragter dagen som en velkommen fridag med varme hveder aftenen før.
Det forekommer helt ude i hampen og uklogt, at biskopperne fremturer med, at der nu er ved at ske et skred i forholdet mellem kirke og stat. Processen med realiseringen af regeringsforslaget om afskaffelse af store bededag har absolut ikke været køn. Men det medfører ikke, at man fra kirkeligt hold skærper tonen unødigt og taler om krise mellem stat og kirke. Man kan spørge, hvem det gavner mest at problematisere den eksisterende folkekirkelige ordning: Staten eller kirken?
Store bededag bliver afskaffet som helligdag. Så er det tid til besindighed ikke mindst fra kirkeligt hold. Man må sige, at vi er et lykkeligt folk, når vores største problem åbenbart er afskaffelse af af en helligdag.
Knud Munksgaard er lic.pæd. og forhenværende rektor.