HVORFOR ER DER KUN tre procent af landets menighedsråd, der denne gang blev valgt ved afstemningsvalg?
Ja, det er der selvfølgelig en vifte af svar på – fra manglende interesse til konsensussøgende adfærd. Men måske er der også et andet aspekt, man bør tage i betragtning – også i den kommission, der til marts skal barsle med en rapport om fremtidige regler for afholdelse af menighedsrådsvalg.
For det er på ingen måde demokratifremmende, at lovgivningen for afholdelse af et menighedsrådsvalg i så høj grad lægger sig op ad lovgivningen for afholdelse af et kommunalvalg.
Selve lovningen med betænkning er særdeles omfattende og kræver en meget grundig gennemlæsning af stoffet for at holde rede på frister, listevalidering, valgforbund (hvor mange menighedsrådsvalg har mon haft mere end to lister?), bestilling af valgkort og optællingsregler med videre.
Skal jeg være ganske ærlig, er det uforskammet indviklet læsning for os menighedsrådsmedlemmer, der netop ikke har nogen forvaltning til, som kommunen har det, at administrere lovgivningen.
Og jo, vi må trække på kommunens hjælp efter timebetaling.
JEG HAR FORSØGT MIG med et lille regnestykke, hvor jeg har tilladt mig at addere valgudvalgets (tre personers-)møder, inklusive lovlæsning, med valgudvalgsformandens mange praktiske forberedelser, blandt andet indrykning af annoncer, et hav af telefonsamtaler, med gravernes opstilling af valgbokse, med otte (to hold) tilforordnedes 13 timer lange valgdag, med optællingen af stemmer under provstiudvalgsformandens ledelse, med indberetningen (at ministeriets system var nede, da det skulle bruges, er vel næsten en selvfølge), med offentliggørelsen af valgresultatet.
Jeg får i alt 200 arbejdstimer, hvad der svarer til et sted mellem fem og seks arbejdsuger for én person.
Det er noget af en arbejdsbyrde for frivillige, der på alt for mange andre fronter også må kæmpe med en lovgivning, som vi simpelthen ikke magter at administrere, fordi vi netop er glade amatører.
Sådanne kan indimellem udrette store ting, men kan også næsten miste modet i en lovgivning, der skyder langt over målet i den kirkelige virkelighed og derfor – sikkert sin intention til trods – er med til at tage livet af det demokrati, som loven i stedet burde opmuntre og servicere.
Selvfølgelig skal der være mulighed for afstemningsvalg. De fungerer som gode ventiler i konflikter mellem forskellige synspunkter i menighedsrådene, men for demokratiets skyld må det kunne gøres enklere.
Helle Theill er sognepræst i Rødovre Sogn.