Prøv avisen
Refleksion

Ak, hvor forandret - Danmarks internationale image er i frit fald

illustration: Søren Mosdal

Aldrig har vores internationale ry været dårligere. For kort tid siden fik jeg en lettere spydig mail fra en god, italiensk ven, og den handlede om vores grænsekontrol og vores behandling af flygtninge, skriver Peter Olesen

JEG HAR I MANGE ÅR været stolt af at være dansker, stolt af at komme fra et meget lille land med et godt ry og image. Ude i verden har mange kunnet nikke genkendende, hvis man sagde Copenhagen, The Little Mermaid, Tivoli og Louisiana.

Mange har også vidst, at man ude i verden har regnet os for verdens lykkeligste folk, hvor megen seriøsitet der så ligger i den placering. Og mange har kendt Danmark for vores førerposition, når det gælder klimaet og udviklingen af alternative energiformer.

Man har vidst, at vi gav forholdsvis meget i u-landshjælp, og at vi var foran de fleste, når det drejede sig om at passe på miljøet. Det er områder, hvor man naturligt har kunnet rette ryggen som dansker. Uanset hvem der har siddet i regering, så har vi ligger pænt i den slags statistikker. Et folk med lidt overskud og et pænt ry.

Men i det seneste halve år er det gået gevaldigt ned ad bakke. Aldrig har vores internationale ry været dårligere. For kort tid siden fik jeg en lettere spydig mail fra en god, italiensk ven, og den handlede om vores grænsekontrol og vores behandling af flygtninge. Ikke mindst vores nye forhold til vort broderfolk svenskerne.

Det hele startede vel under krisen med Muhammed-tegningerne for 10 år siden. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fra blå blok nægtede at møde en række oprørte ambassadører. Det blev formidlet vidt omkring, og der var brand i mange gader verden over. Dårlig markedsføring af et land med forhøjet terrorfrygt til følge. Det var man ikke stolt af, når man skulle fortælle, hvor man kom fra. Mange kendte pludselig lille Danmark for noget helt nyt.

MEN DET SENESTE halve år under ny blå ledelse har i den grad skubbet yderligere til Danmarks blakkede internationale ry. Og den negative omtale og det dårlige ry er set med mine øjne aldeles selvforskyldt.

At begynde at diskutere viljen til at flå smykker og endda vielsesringe af flygtninge ved grænsen er jo at bede om at få øretæver. Ikke kun indenrigs, men så sandelig også uden for landets grænser.

Har ingen i den regering overhovedet gjort sig nogle tanker i den sammenhæng? Og hvorfor ikke, nu hvor statsministeren har ansat en ny, koordinerende spindoktor for hele regeringen? Har de slet ikke tænkt i andet end bøvl og ballade?

Senest har vi så været vidner til ikke et, men hele to tilbagetog i jagten på flygtninges eventuelle værdigenstande. Først skulle alle smykker flås af, alt fra 3000 kroner og op. Så blev beløbsgrænsen hævet en anelse og så endnu en ændring.

I mellemtiden brokkede politiet sig ganske forståeligt og sagde, at man ikke fra deres side mente at besidde kompetencer til at bedømme værdien af en ring, en broche eller en halskæde. Men Dansk Folkeparti pressede på. Af med alt. Ude i verden lavede man sammenligninger med det, ingen helst vil sammenlignes med, jødernes ankomst til koncentrationslejre.

Selvforskyldt? Ja, selvfølgelig. Det handlede bare om at mase på, lige meget hvor meget det kunne skade Danmarks anseelse udadtil. Og så tillader statsministeren sig i øvrigt at kalde forslaget om værdigenstande ”det mest misforståede lovforslag”. Misforstået?

Hvem er det lige, der skulle have misforstået noget? Bare det at få tanken! Hvem undrer sig i øvrigt over, at netop Danmark ikke kunne stille med en ny FN-flygtningehøjkommissær? Og hvem undrer sig over, at vores nuværende statsminister endnu ikke har været inviteret en tur i Det Hvide Hus i Washington? Jeg gør ikke.

HELE VORES HÅNDTERING af flygtningestrømmen, en strøm af mennesker i nød og for manges vedkommende på flugt fra død og ulykke, har også skabt et dårligt image. Vi jamrer over presset, mens vore to nabolande tager langt flere flygtninge, Tyskland over en million, Sverige op til 190.000 sidste år. I mellemtiden er opstået endnu en nyt begreb i Danmark, transportøransvar. Hør det lige: transportøransvar.

Også reglen for familiesammenføring er ændret. Nu skal man vente tre år og ikke et. Relevante menneskerettighedsorganisationer er heldigvis på stikkerne.

Tidligere gav vi pæne beløb i u-landshjælp og gode beløb til folk i krigsområdernes såkaldte nærområder. De beløb er nu beskåret. Det samme med miljøet. Vi har skåret på ambitionerne på klimaområdet og prøver at undskylde det med, at vi stadig ligger pænt i førerposition. Og det, mens hele verden taler om at øge indsatsen.

Det rykker igen og igen ved vores nye image ude i den store verden. Er der da slet ikke nogen, der tænker i image og i ekstremt dårlig omtale? Og i hvor meget det skader at føre sig så klodset og uigennemtænkt frem?

Jeg er ganske beklemt ved Danmarks nye ry ude i den store verden. Vi har ikke meget at rose os af. Ikke så lidt er ødelagt på meget kort tid.

Refleksion skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen, forfatter og cand.phil. Jens Smærup Sørensen og dr.theol. og forfatter Ole Jensen