Prøv avisen

Aktiv dødshjælp. Hold nu fast i livet

Efter at DR 1 viste programmet ”Hjælp – jeg vil dø” med Craig Ewerts (th.) selvmord, er der opstået en omfattende debat om aktiv dødshjælp. – Foto: Shaun CurryAFP.

DET BEKYMRER mig stærkt, at dokumentarfilmen Hjælp jeg vil dø, skal have lov til at påvirke meningsdannelsen til et så alvorligt spørgsmål som retten til en værdig død. Udsendelsen fokuserer ensidigt på en enkelt persons lidelse og hans opfattelse af en værdig død. Men lovliggørelse af assisteret selvmord eller eutanasi bør ikke ske på grundlag af enkeltsager uanset hvor berørte vi end måtte blive.

Som sygeplejerske med tilknytning til Sankt Lukas Hospice ser jeg mennesker opnå en fredfyldt og værdig død på en naturlig måde.

I udsendelsen fremstår det at fjerne mennesket som tidens eneste svar på lindring af lidelse. Men omsorg bør være vores svar ikke mindst på den altomfattende lidelse. I den palliative (lindrende) omsorg opgiver man ikke mennesket, fordi man ikke kan kurere vedkommende. Formålet er her at bekræfte livet og betragte døden som en naturlig proces.

Filmen skildrer selvmordet som en handling valgt af et modigt menneske, der anvender sin selvbestemmelsesret til at kontrollere sin død. Men mennesket må betragtes som et fællesskabsvæsen. De beslutninger, vi tager, påvirker andre mennesker og påvirkes af andre mennesker. Retten til selv at bestemme forudsætter blandt andet, at vedkommende er mentalt habil og ikke udsat for pres fra omgivelserne. Et menneske i svær lidelse og fortvivlelse er sjældent i psykisk balance. Hollandske undersøgelser viser, at eutanasi oftest vælges grundet angsten for uværdighed. Kan denne følelse opstå, fordi mennesket mister retten til at være til besvær?

Foreningen Dignitas fremstår umiddelbart som en godgørende organisation. Men foreningen er en forretning, der mod betaling tilbyder en pakkeløsning for selvmordsturister. En forening, der flere gange har været sagsøgt for at yde dødshjælp til mennesker med psykiske lidelser.

I udsendelsen inviteres seerne til på første række at overvære dødsscenen. Hermed kommer filmen til at fremstå som et af tidens mange realityshow. Sensationsstof har altid givet øget seertal. Men forhåbentlig er dette ikke DR 1s egentlige begrundelse for at vise dokumentarfilmen.

Susanne Ardahl er sygeplejerske og næstformand i Sygeplejeetisk Råd