Svend Lings' bror: Hans handlinger er prisværdige

"Følgende er ikke et forsvar for Svends kamp. Jeg ønsker blot at få klarhed over årsagerne til modstanden mod aktiv dødshjælp, da en stor del af befolkningen går ind for den," skriver Jens Kristian Lings, forfatter og foredragsholder. Privatfoto.

Svend har ved at ”ofre” sig selv på sandhedens alter skabt debat for om muligt på lovlig vis at komme til at frelse endnu flere fra et smertehelvede. Det er vel i sig selv prisværdigt
Jens Kristian Lings

Når nu uhelbredeligt syge lever i et smertehelvede og langsomt pines ihjel, og når nu netop døden giver ”fri hals”, frelser dem fra smerterne, og de selv ønsker at dø, hvorfor er det da forbryderisk at hjælpe dem til ”frelse” fra smertehelvedet, spørger Jens Kristian Lings.

Den 2. marts fortæller min bror, Svend Lings, her i Kristeligt Dagblad, at vi 12 søskende voksede op i et hjem, der var præget af en mørk Indre Mission. Det er korrekt, men naturligvis oplevede vi det forskelligt.

Fars ”tro” var en viden om, at Gud var til, og den havde han fra bedstemor, som jeg husker som en inderlig kristen, klædt i sort med hovedet i et sort tørklæde.

Far har sikkert troet, at han ved aldrig at vise tvivl har kunnet overføre sin Guds-viden direkte til sine børn. Flere af os har været jaloux på Gud, fordi far kommunikerede med ham og henviste os til at gøre det samme.

Far og mor har utvivlsomt villet os det allerbedste. Følgende er ikke et forsvar for Svends kamp. Jeg ønsker blot at få klarhed over årsagerne til modstanden mod aktiv dødshjælp, da en stor del af befolkningen går ind for den.

Svends handling er ulovlig, men hvorfor er den det?

For de stærkt (gammeldags?) troende er Svends handlinger utilgivelige. Med sin indirekte hjælp har han efter deres overbevisning sendt mennesker til Helvede.

For de ”kulturkristne”, som næppe tror på noget himmerig eller Helvede efter døden, stiller sagen sig noget anderledes. Angsten for døden lever dog i bedste velgående hos mange.

Hvorfor tier landets biskopper i Svends sammenhæng? Og hvorfor gør folkekirkens præster det? Er det, fordi en fordømmelse af Svends handlinger forudsætter en bekendende holdning, som mange af dem ikke ejer, nemlig, at de tror på Gud og på, at selvmord strider mod hans bud?

I århundreder er mordere og selvmordere blevet begravet uden for kirkegården, fordi de tilhørte Djævelen. Men alt dette er fortid. Flere teologer prædiker i dag, at himmerig og det evige liv er her på Jorden. En teolog forklarede mig engang, at evigt liv er ”intensitet i nuet”, og at Helvede er noget, vi mennesker skaber.

Svend Lings Foto: Carsten Bundgaard/Polfoto

Ordet ”frelse” stammer egentlig fra ”fri hals”, nemlig den store befrielse en slave oplevede, når lænken om hans hals blev fjernet. Han blev altså frelst fra et helvede på Jorden, og det ønsker vi naturligvis, at alle skal opleve, hvis de befinder sig i et sådant.

Når nu uhelbredeligt syge lever i et smertehelvede og langsomt pines ihjel, og når nu netop døden giver ”fri hals”, frelser dem fra smerterne, og de selv ønsker at dø, hvorfor er det da forbryderisk at hjælpe dem til ”frelse” fra smertehelvedet?

Der er utvivlsomt mange læger og sygeplejersker, som i tidens løb i det skjulte og med god samvittighed har ydet en slags dødshjælp i form af en lille overdosis morfin. Og hvorfor må de ikke gøre det, nu da troen på et evigt liv er blevet til ”intensitet i nuet”, og troen på Helvede vel også er det? Udspringer modstanden mod dødshjælp, trods alt, alligevel af den gamle angst for at hjælpe med til at sende selvmorderen ned i gryden hos Djævelen?

Ifølge Jesu korsord til røveren – ”i dag skal du være med mig i Paradis” – siger Jesus vel direkte, at der er et liv efter døden? Eller er han den første ”kulturkristne”, så han blot mener, at de begge i dag ved døden bliver frelst, får ”fri hals” fra jordelivets pinsler?

Vore hospicer yder en uvurderlig hjælp for døende og pårørende. Personalet frelser så vidt muligt fra smerter, men skal bevare liv så længe som muligt. Hvorfor?

Svend har ved at ”ofre” sig selv på sandhedens alter skabt debat for om muligt på lovlig vis at komme til at frelse endnu flere fra et smertehelvede. Det er vel i sig selv prisværdigt

Jens Kristian Lings, forfatter og foredragsholder.