Dette er en slags svar på Stig T. Christensens indlæg her i bladet fredag den 22. februar Når man ikke frygter Gud. Stig T. Christensen er ikke alene sognepræst, han er også cand.jur. Hans indlæg er et svar på to tidligere bragte debatartikler af Lene Kattrup og Lene Nyhus, og emnet er omskæring af jødiske børn.
Når jeg farer i pennen, er det, fordi Stig T. Christensens udtalelser og holdninger, hvis de tages for pålydende, er direkte farlige! Som luthersk præst sætter han loven (Bibelens Guds tale) over mennesket. Ud fra en kristen forståelse sætter han således loven over mennesket, hvilket selv en Paulus ville vende sig imod.
Men nu er talen jo om jøder, og så gør det ikke noget, at drengebørn lider overlast eller hvordan? Stig T. Christensen underskriver sig også som cand.jur., men Bibelens Gud (den gammeltestamentlige gud?) står åbenbart over alle andre love, som kun bygger på demokrati og beskyttelse mod religiøst begrundede overgreb på sagesløse.
Fundamentalisme er fanatisme. Og fanatisme bør efter min mening bekæmpes. Stig T. Christensen skriver i sin artikel, at vi der ikke lever efter den gammeltestamentlige guds direktiver fremmer en autoritær samfundsopfattelse.
LÆS OGSÅ: Kristne forventer faktisk Jesu genkomst
Hvis det ikke er autoritært at snitte og skære i sine egne børn, ved jeg ikke, hvad det er. Han skriver videre, at vi øver en åndelig vold mod troende mennesker. Hvad med den fysiske vold, disse troende mennesker udøver? Hvis Bibelens Gud havde dikteret, at alle kvinder skulle klippes skaldede eller kun måtte vise sig offentligt med en sæk over hovedet (således som det er på mode visse steder på kloden) eller hvis de jødiske lærde, der omkring år 90 redigerede Toraen, som en jødisk vittighed havde skrevet, at månen var lavet af en grøn ost, ja, så ville Stig T. Christensen såmænd også gå ind for det.
At tro på baggrund af en 2000 år gammel bog er et privat anliggende for den enkelte. Men at øve vold på baggrund af samme over for andre mennesker (her sagesløse børn) er forkasteligt i ethvert oplyst samfund. Derfor er fanatisme farlig, og derfor er enhver fundamentalisme ødelæggende for et samfund.
At Stig T. Christensen ydermere kalder de to kvinder, han skriver imod, for sødladne og selvretfærdige, fordi de beskytter mennesket mod fanatisk religionsudøvelse, viser netop, hvor uforstående selv en kristen præst kan være over for menneskelige hensyn (læs selv om helbredelsen på sabbatten, Matt. 12, 9-14). Det er farisæisme af værste skuffe!
Stig T. Christensen skriver, at Bibelens Gud mener det, han siger. Lad os håbe, at Jesus også gør det! Og lad os glæde os over, at vi lever i et oplyst, demokratisk samfund.