Vi ældre skal ikke finde os i at blive hængt ud som en byrde for samfundet

I flere sammenhænge i såvel de trykte som de elektroniske medier er denne politiske opfindelse nu på det seneste dukket op igen i et forsøg på at begrunde, hvorfor det er nødvendigt at skære ned både hér og dér

Det er da rigtigt, at vi ældre som gruppe betragtet koster samfundet penge på forskellige måder. Men det gør jo for eksempel også de søde små nyfødte, skriver Bent Aalbæk-Nielsen, redaktør af aeldrebloggen.dk
Det er da rigtigt, at vi ældre som gruppe betragtet koster samfundet penge på forskellige måder. Men det gør jo for eksempel også de søde små nyfødte, skriver Bent Aalbæk-Nielsen, redaktør af aeldrebloggen.dk. Foto: Ikon Images/Polfoto.

DEN VAR PÅ TALE for nogle år siden. Og nu er den her igen: forestillingen om en ”ældrebyrde”. I flere sammenhænge i såvel de trykte som de elektroniske medier er denne politiske opfindelse nu på det seneste dukket op igen i et forsøg på at begrunde, hvorfor det er nødvendigt at skære ned både hér og dér.

Men vi ældre hverken kan eller skal finde os i at blive hængt ud som en byrde for samfundet. For det er vi ikke i højere grad, end en række andre grupper i det danske samfund – grupper, som man aldrig ville finde på at hæfte byrde-prædikatet på.

Det er da rigtigt, at vi ældre som gruppe betragtet koster samfundet penge på forskellige måder. Men det gør jo for eksempel også de søde små nyfødte.

Men hvis man hængte et skilt op på indgangen til en af landets mange fødeafdelinger, hvor der stod ”Denne fødeafdeling er en økonomisk byrde for samfundet”, så ville det selvfølgelig meget hurtigt blive pillet ned igen, og alle ville ryste på hovedet over sådan en uartighed.

Vi kan springe vuggestuerne og børnehaverne over og gå til folkeskolen. Hvad med den? Er den med alle sine tusinder af skolebørn ikke også en byrde for samfundet? Nej, selvfølgelig ikke. Den er en hundrede procent accepteret nødvendighed for samfundet. Sådan er det, og sådan skal det være.

Men hvad så med de mange unge under videregående uddannelse. De får stillet de mange forskellige uddannelsesinstitutioner gratis til rådighed, som vi ældre gennem de seneste mange årtier har skabt til dem. Og så får de oven i købet SU for at bruge dem. Men jeg er aldrig stødt på et ord som ”Ungebyrde”. Det eksisterer ikke – og godt for det.

Men ordet ”ældrebyrde” eksisterer, og efter nogle års pause bruges det altså nu igen. Det bliver der forsøgt gjort op med på aeldrebloggen.dk, hvor der er samlet en række argumenter for det helt urimelige i at hæfte prædikatet ”byrde” på os som gruppe.

Og på bloggen bliver der lagt op til en debat om det, der vist godt kan betegnes som diskriminering af os ældre.

For vi skal ikke finde os i alt. Vel

Bent Aalbæk-Nielsen er redaktør af aeldrebloggen.dk