Ali Aminali: Vi propper os med medicin for at holde hamsterhjulet kørende

Vi spiser piller for at kunne gå på arbejde eller dyrke vores hobbyer, selvom vi måske burde tage en dag på langs. Hvad er det for et samfund, vi har skabt? spørger Ali Aminali

Det moderne menneske lever i et produktionssamfund, der skal holdes kørende for enhver pris. Tit er prisen en smertestillende pille, skriver Ali Aminali.
Det moderne menneske lever i et produktionssamfund, der skal holdes kørende for enhver pris. Tit er prisen en smertestillende pille, skriver Ali Aminali. Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix.

"Here-we-go-vy," får jeg helt lyst til at sige. Novo Nordisks vidunder-slankemiddel, Wegovy, er på næsten alles læber. Tag en indsprøjtning, og vupti – mirakler sker. Du behøver ikke rigtig at gøre noget. Bare læn dig tilbage, mist appetitten, og se kiloene rasle af dig. Nøj, det lyder godt. Jeg kan allerede se for mig, hvilke fantastiske billeder på de sociale medier der er på vej.

Ja, vi danskere er blevet glade for medicin. I så høj grad, at danske apoteker i 2022 udleverede over 3,6 milliarder døgndoser medicin til os danskere. Det er en stigning på cirka fire procent fra året før, og med "here we go"-præparatet kan det kun gå opad. Oven i det er vi også storforbrugere af smertemedicin i håndkøb. Ja, over 100 millioner tabletter køber vi sammen med vores slik, chips og så videre ifølge Apotekerforeningen.

Lad mig være ærlig, jeg er selv en af dem. Faktisk er jeg selv en, der higer efter quickfix, de hurtige løsninger. Men der skete noget i mig, da jeg så en historie på det sociale medie Instagram. Der sad jeg på smertestillende efter en lang arbejdsdag og cirka 6,5 times transporttid og så en kvinde ved navn Kathrine Cronbach efterspørge et quickfix, fordi hun var syg. Nu var det hele sagt med et smil. Men det fik mig alligevel til at tænke.

Mit eget forbrug af smertestillende er stigende. Ikke kun på grund af min alder, men også fordi vi lever i et samfund, der sætter vækst, værdi og optimering højt over borgernes velbefindende. Er jeg den eneste? Nej, jeg er sikker på, at størstedelen af os danskere kan genkende det samme mønster. Hvis du spørger mig, er vi blevet et samfund, der burde have "better, faster, stronger" som motto. Vi presser os selv dagligt for at skabe værdi og være så produktive som muligt. 

Det gør vi, fordi vi sammen har skabt en kultur, hvor alt handler om vækst. Nu står vi så med flere generationer, der kun lever for at skabe værdi og vækst for konkurrencestaten, og derfor er der behov for, at vi presser vores krop og sjæl så meget som muligt. Det er en form for moderne produktionsslave-generation, der lever godt, men ødelægger krop og sjæl for at kunne følge med. Og for at gøre det hele værre er vores fritid også blevet kapret af konkurrencestatens stræben efter at presse os mere. 

Mens politikere, virksomheder og organisationer efterspørger mere og mere af os, bliver vores fritid inficeret af en perfekthedskultur, der kræver bedre, stærkere og flottere præstationer af os selv. Og hvis vi ikke leverer, føler vi os udenfor, efterladte og outdatede. Men der er håb for os! Tag en pille, og vend tilbage til det pille- og maksimeringssamfund, vi er blevet.

Er du ulykkelig? Tag en pille! Er du for syg til at tage på arbejde? Tag en pille! Spiser du usundt? Tag en pille! Og er du for overvægtig? Tag en pille!

Det lyder fantastisk, men er det egentlig sundt? Her tænker jeg ikke kun på kroppen, men også på psyken og sjælen for den sags skyld. Er det virkelig det samfund, vi alle har drømt om? Det liv, vi higer efter? Et liv, hvor medicin presser os længere, end kroppen og psyken reelt kan holde til? Et liv, hvor vi har mere værdi på arbejde og som forbruger, end når vi er sammen med familien, tager en pause, bruger tid med vores børn eller bare keder os? Ja, keder os? Kan du huske den følelse? Følelsen af at tage fri, kede sig, være syg uden at være bekymret, acceptere, at man ikke har den perfekte krop, acceptere, at huset eller lejligheden ikke er perfekt, og mærke smerte, følelser eller bare være til?

Det er jeg begyndt at være lidt usikker på. For selvom vi har udviklet os teknologisk, medicinsk og forskningsmæssigt, så virker det, som om vores forbrug af medicin ikke har til formål at beskytte kroppen, men nærmere at snyde, bedrage eller overforbruge vores krop. Og værre end det – at tvinge alt ud af os med kun det formål at skabe vækst, værdi eller falsk materialistisk glæde.

Det skal siges, at jeg på ingen måde kan se mig sur på Novo Nordisk, som gør det, virksomheden skal: ser et problem og løser det. Dette er heller ikke et angreb på medicin, forskning eller teknologi. Nej, det er nærmere en refleksion over, hvor skørt det egentlig står til. Prøv at tænke lidt over det: Vi er nu et samfund, som kæmper med depression, angst, stress, sårbarhed og mistrivsel. Vi er trætte af, at alt går så hurtigt, at teknologien brager derudad på måder, vi ikke kan følge med i længere, og vores klode har det ad helvede til. Men alligevel presser vi os selv videre i hamsterhjulet og spiser alle de piller, vi kan, i forsøget på at holde os i gang. 

Som sagt, så er jeg selv skyldig i ovenstående. Jeg er selv et produkt af konkurrencestaten og fanget i hamsterhjulet, men tanken om at smide det hele over bord fylder mere og mere. For sagen er, at hvis vi bliver ved i dette pilleslugende tempo, så er jeg bekymret for, hvor meget reelt menneske der egentlig er tilbage i os alle.

Refleksion skrives på skift af sognepræst Sørine Gotfredsen, biskop Henrik Wigh-Poulsen, professor i organisation og filosofi Bent Meier Sørensen, journalist og forfatter Esben Kjær og debattør og forfatter Ali Aminali.