Allah og Gud: Trods sproglig forbindelse, er der grundlæggende forskel

Min tro som protestantisk kristen er primært begrundet på Det Nye Testamente. Jeg er ikke gammeltestamentligt troende. Forskellen på islam og kristendommen kan blandt andet illustreres som forskellen mellem Muhammed og Jesus. Den forskel er stor, skriver medlem af Det Etiske Råd

Det, at ord har sprogligt fælles oprindelse eller slægtskab, er ikke ensbetydende med, at de betyder det samme. Et sprogligt slægtskab mellem forskellige gudsbetegnelser eller, som der findes, mellem udsagnene ”Halleluja” og ”Allahu akbar” er én ting, men et gudsbegreb og det religiøse budskab noget andet, skriver Lene Kattrup.
Det, at ord har sprogligt fælles oprindelse eller slægtskab, er ikke ensbetydende med, at de betyder det samme. Et sprogligt slægtskab mellem forskellige gudsbetegnelser eller, som der findes, mellem udsagnene ”Halleluja” og ”Allahu akbar” er én ting, men et gudsbegreb og det religiøse budskab noget andet, skriver Lene Kattrup. Foto: Polfoto

PIETRO CINI SKREV den 11. november, som svar på mit tidligere indlæg den 9. november, om Allah, Gud og El/Elohim. Han gjorde gældende, at jeg som kristen bliver nødt til at acceptere, at min Gud er Allah, fordi det er den samme Gud, jøder, kristne og muslimer har.

Han har ret i, som han skriver, at nogle arabere sikkert vil mene, at Allah må være min Gud, selvom jeg er kristen, fordi Allah er deres arabiske betegnelse for Gud.

Begrundelsen kunne nu også være, som nogle ortodokse muslimer fremfører, at alle mennesker er født som muslimer.

Men jeg forbeholder mig retten til selv at afgøre, hvem og hvad jeg tror på. Og jeg tror altså ikke på Allah. Jeg tror på en Gud, hvis søn hedder Jesus. Allah har ingen søn. Der er andre væsentlige forskelle.

Det, at ord har sprogligt fælles oprindelse eller slægtskab, er ikke ensbetydende med, at de betyder det samme. Et sprogligt slægtskab mellem forskellige gudsbetegnelser eller, som der findes, mellem udsagnene ”Halleluja” og ”Allahu akbar” er én ting, men et gudsbegreb og det religiøse budskab noget andet.

Det sproglige slægtskab er interessant, men ikke overraskende. Vi ved, at de tre religioner har inspireret hinanden. Muhammed kendte kristendommen og jødedommen og lod sig inspirere. Jesus var født som jøde. Imidlertid er der stadig – og alligevel – meget store og helt grundlæggende forskelle på de tre religioner. Jesus gjorde op med store dele af indholdet i Det Gamle Testamente. Se for eksempel Bjergprædikenen: ”I har hørt, at der er sagt til de gamle (…), men jeg siger jer.” Al lovreligion og gerningsreligion forkastes.

Det nye budskab, kristendommen, der tager sit udgangspunkt i Jesu liv og forkyndelse, som det gengives i Det Nye Testamente, er meget anderledes. Også gudsbegrebet er markant forandret. I Det Gamle Testamente er Guds ret for eksempel begrundet alene på hans magt (læs eksempelvis historien om Job i Jobs Bog).

Men i Det Nye Testamente forkyndes det, at man skal elske sin fjende og vende den anden kind til. Magt giver ikke automatisk ret, og vi kan aldrig begrunde en magtanvendelse med Gud, for Jesus siger, vi skal vende den anden kind til. Jesus gav selv afkald på magt og lod sig passivt føre til korset.

Min tro som protestantisk kristen er primært begrundet på Det Nye Testamente. Jeg er ikke gammeltestamentligt troende. Forskellen på islam og kristendommen kan blandt andet illustreres som forskellen mellem Muhammed og Jesus. Den forskel er stor.

Lene Kattrup er dyrlæge og tidligere medlem af Det Etiske Råd.