Prøv avisen
Debat

Også de sårbare unge har ret til uddannelse

Lige nu forhandler regeringen med forligspartierne om en ny aftale for den ny forberedende grunduddannelse, som skal erstatte de mange forskelligartede forberedende uddannelsestilbud. Indtil videre er det dog med undtagelse af STU’en, som netop er målrettet de særligt sårbare unge. Foto: FINN FRANDSEN/Ritzau

Hvis vi vil holde fast i, at alle danskere har ret til en uddannelse, er det afgørende, at vores mest sårbare unge også i fremtiden kan få et skræddersyet forløb, så de kan komme videre i livet, skriver to debattører med udgangspunkt i den såkaldte STU - særligt tilrettelagt uddannelse

Skoleåret er afsluttet, og elever fra landets 9.- og 10.-klasser kan nu holde en velfortjent sommerferie, inden de til august skal starte på for eksempel gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse.

Det er dog ikke alle unge, som kan tage den direkte vej til en ungdomsuddannelse. Nogle unge mennesker lider desværre af så massive fysiske og/eller psykiske handicaps, at de har brug for et særligt uddannelsesforløb – den såkaldte særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse – for at blive klar til enten at tage en uddannelse på almindelige vilkår eller få et arbejde. Det er en uddannelse, vi skal holde rigtig godt fast i netop nu.

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, også kaldet STU’en, er nemlig under massivt pres i disse dage. Kommunerne mener, at ordningen er for dyr, og med Kommunernes Landsforenings udspil fra februar bliver der lagt op til at slå den sammen med andre forberedende uddannelser.

Også et ekspertudvalg under Undervisningsministeriet foreslog tilbage i marts, at den stærkeste del af STU’ens målgruppe måske godt kunne prøve nogle andre tilbud først.

Lige nu forhandler regeringen med forligspartierne om en ny aftale for den ny forberedende grunduddannelse, som skal erstatte de mange forskelligartede forberedende uddannelsestilbud. Indtil videre er det dog med undtagelse af STU’en, som netop er målrettet de særligt sårbare unge.

Men hvad er så problemet, hvis STU’en ikke er en del af udspillet?

Selvom regeringen som udgangspunkt holder STU ude af deres forslag til en ny forberedende grunduddannelse, er der grund til at være opmærksom under de politiske forhandlinger. Ikke mindst når vi har for øje, at Kommunernes Landsforening i februar foreslog at inddrage STU, og at regeringen lægger op til at give kommunerne det fulde ansvar for den forberedende grunduddannelse.

Men hvis politikerne virkelig ønsker uddannelsestilbud til alle unge, er det afgørende, at vi ikke giver køb på den specialiserede viden, der ligger blandt både kommunale, selvejende og private tilbud. Denne her gruppe af unge har brug for så skræddersyede tilbud som muligt – ikke det modsatte.

Som regeringens ekspertudvalg selv påpeger, er der store risici ved, at de i forvejen sårbare unge ikke får det rigtige tilbud første gang. Nederlag og ventetid har tendens til at forværre de unges tilstand, så de bliver endnu sværere at hjælpe videre. Så ud over de personlige omkostninger for den unge, bliver det også dyrere for kommunerne på sigt, når de ikke vælger det rigtige tilbud første gang.

Derudover er det vigtigt at have for øje, at formålet med STU ikke kun er at få de unge i enten uddannelse eller arbejde. Det er også at sikre, at de opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, hvilket skal give en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

Når STU’en skal evalueres hen over sommeren, giver det da heller ikke mening kun at måle på, om de unge kommer i uddannelse eller arbejde efterfølgende. Faktorer, der for øvrigt afhænger lige så meget af, hvor velfungerende for eksempel det efterfølgende beskæftigelsessystem er.

I stedet kunne man begynde at måle på alternative parametre: Hvor mange færre af de unge må flytte i bofællesskaber efterfølgende? Hvor mange flere bliver selvtransporterende? Eller hvor mange får mindre behov for støttetimer eller kontakt med professionelle fra kommunen i forbindelse med en STU? Det er lige så relevante spørgsmål at få belyst, hvis man skal vurdere effekten af en STU.

Men vigtigst af alt er det, at vi husker på, at alle – som loven er i dag – har ret til en meningsfuld uddannelse. Nogle unge har behov for et skræddersyet forløb for at komme videre i livet, hvilket bliver underbygget af tal, der viser, at 76 procent af målgruppen på STU kommer fra specialtilbud, inden de starter i STU.

STU’en kan sagtens blive bedre, og derfor er en evaluering kærkommen. Men hvis vi vil holde fast i, at alle danskere har ret til en uddannelse, er det afgørende, at vores mest sårbare unge også i fremtiden kan få et skræddersyet forløb, så de kan komme videre i livet.

Julie Mølgaard Thaysen er politisk konsulent i Selveje Danmark. Charlotte Holmer Kaufmanas er chef for forretningsudvikling hos Specialisterne.