For alle os, der elsker skrivekunsten

Boganmelder Torben Brostrøm medvirker i programmet ”Skønlitteratur på P1”. –
Boganmelder Torben Brostrøm medvirker i programmet ”Skønlitteratur på P1”. – . Foto: Leif Tuxen.

HVAD ER GOD litteratur? Spørgsmålet blev i denne uges udgave af ”Skønlitteratur på P1” stillet af programvært Klaus Rothstein til de litteraturanmeldere, han som ung havde læst og respekteret som forbilledlige. Sådan ville han også engang arbejde. Og det gør han, så sandelig!

Tænk, at være en højt agtet boganmelder som for eksempel Torben Brostrøm (født 1927), Niels Barfoed (født 1931), Hans Hertel (født 1939) og Thomas Bredsdorff (født 1937).

Som påskud for at opsøge dem tog Klaus Rothstein på en rundtur i København for i nævnte rækkefølge at besøge ”de fire gamle kritiske koryfæer” for at få deres svar på, hvad god litteratur er. Niels Barfoed fandt det nu ”meningsløst og fuldkommen ubrugeligt”. Det skulle dog vise sig at være brugbart ”for alle os, der elsker skrivekunsten”.

TORBEN BROSTRØM TALTE med henvisning til H.C. Andersen om, hvordan der med sproget kan sættes ”ild i papiret”. Han gennemgik i store træk, hvorfor han er optaget af de store episke værker lige fra oldgræske mytologiske tekster til nutidens romaner.

Under læsning af ”Odysseen” og frem til Marcel Proust, James Joyce og Knut Hamsun kan vi i deres tekster sættes på livsrejsers lange spor. Lyrik kan i modsætning hertil give sanseligt koncentrerede udtryk.

Niels Barfoed fandt, at ”god” litteratur er noget relativt. Det afgørende er, om bøger er øjenåbnende slidstærke, som for eksempel romaner af Tove Ditlevsen (1917-1976) er det. Hun er ”betydningsfuld og ærlig”, hvad der ikke nødvendigvis har med ”godhed” at gøre. Det var derfor en fejl, at ikke Tove Ditlevsen, men Sven Holm i 1974 fik Akademiets Store Pris. Det har Sven Holm ifølge Barfoed selv sagt.

HANS HERTEL TALTE VARMT for den medrivende, gerne humoristiske og under alle omstændigheder opløftende litteratur om menneskesindenes nuanceret sammensatte karakter.

Som ældre foretrækker han franske forfattere som Stendhal, Jules Verne og Balzac. Og så holder han af at gå i kirke for at lytte til gamle salmedigtere som Grundtvig. ”Med venner i lys vi tale”. Hertel håber at blive gammel:

”For jeg har masser af litteratur til gode.”

Thomas Bredsdorff tog udgangspunkt i det essay om kunst og eksistens, han i sine helt unge dage fik udgivet i en ungdomsantologi redigeret af Hans Hertel, ”Det lyse rum – introduktion” (1960). Kunst er for ham eksistensmeddelelse. Der skal, med henvisning Rainer Maria Rilke, være tale om ”blod og bevægelse”. ”Det skal være noget, der kommer en ved”. Romanen ”Fuglene” (1957) af Tarjei Vesaas (1897-1970) blev nævnt som direkte årsag til, at Bredsdorff overhovedet begyndte at studere litteratur.

Næste udsendelse vil meget passende have tre nutidige kvindelige litteraturkritikere som gæster, oplyste Rothstein i udsendelsens slutning, hvor han også garderede sig mod kritik af, at ”Skønlitteratur på P1” denne gang ensidigt havde været koncentreret om København.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.