Prøv avisen
Kiosken

Alt-right og det reaktionære had til kristendommen

Demonstranterne ved Michigan State Universitet protesterer over en tale af nationalisten Richard Spencer, som populariserede udtrykket "Alt-right". Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix

Alt-right fabler om arv og traditioner, men tilbyder hverken eller. Ja, de smadrer begge dele i deres aggressive åndløshed, skriver Anders Raahauge i denne uges "kiosken"

En ideologisk bevægelse er i foruroligende vækst i USA. Alt-right er navnet, antallet af tilhængere vurderes til over 10 millioner, og den findes kun på nettet.

Navnet står for ”Alternative right” – ultra-reaktionær og meget alternativ: fuld af had til konservatisme og kristendom. Det politiske spektrum er jo i postmoderne opløsning.

Samtidig er Alt-right decideret racistisk.

I det katolske magasin First Things analyseres fænomenet af Matthew Rose fra Berkeley Institute. Han fortæller, at mange vrede unge mænd forlader den katolske kirke i USA, tiltrukket af Alt-right.

Mange af dem fabler uhyggeligt om den ”hvide races” overlegenhed og er åbent anti-kristne. En af den hadefulde bevægelses teoretiske bagmænd skriver på sin hjemmeside: ”Kristendommen er en af hovedårsagerne til det hvide forfald.”

En anden: ”Som syre opløser kristendommen slægtens og blodets bånd og baner vejen for den dekadente modernitet.”

Flertallet er ateister, men samtidig religiøse, bemærker Rose. De vil tilbage til Vestens hedenske rødder for at finde mystik, styrke og stridbarhed.

En af profeterne er Oswald Spengler. Især er man optaget af hans begreb om ”det faustiske”: den særligt europæiske hang til at sprænge grænser. Ateisten Spengler opfatter ikke højmiddelalderens himmelstræbende katedraler som en lovsang til Gud, men som udslag af det faustiske individs stræben mod egen uendelighed.

”Hvis Spenglers teologi er tendentiøs, så er hans skildring af den vestlige identitet bedragerisk kraftfuld. Til et ungt menneske, der savner en stærk identitet, siger han: ’Denne heroiske kultur er din arv, og alene din.’,” bemærker Matthew Rose.

Endnu større betydning for Alt-right har en italiensk mystiker, maler og sexolog, Julius Evola.

Han var indædt anti-kristen, fordi han fandt, at kristendommen dræner hverdagen for mystik. De tidligste samfund var på alle planer gennemsyret af hellighed. Deres væsen nærmer man sig kun gennem myten og legenden, sagde Evola, ikke ved forskning.

Staten var dengang hellig i sig selv, men det ødelagde kristendommen ved sin sondring mellem de to regimenter.

En tredje guru for Alt-right er franske Alain de Benoist, der lystigt blander venstre- og højreorienteret tankegods, og som også vil vække europæerne til ny-hedenskab. Han giver samtidig traditionalismen en dosis humanisme og udnævner mennesket til guddommelighedens målestok.

”Mennesket får del i det guddommelige, hver gang det overskrider sig selv, hver gang det når grænserne for sine bedste og stærkeste aspekter,” skriver Benoist med en formulering, som egentlig er modernitetens credo.

Benoist klager over kristendommens tøjling af det faustiske menneskes vitalitet og dens sværmen for de svage og elendige. Det er Nietzsches klassiske kritik.

Dette er en stor pointe hos Alt-right-folkene. De mener, at Vesten på den måde er blevet forsvarsløst over for fremmede kulturer og dyrker overdreven godgørenhed mod de fjerneste.

Man bliver nødt til at være opmærksom på dette frastødende tankegods, mener Matthew Rose.

”De fordrejer meget, både af ondskabsfuldhed og uvidenhed, og lokker unge mænd til at forsvare synspunkter og forfattere, de knap forstår. Alligevel skal vi lære af deres fordrejninger og dermed vise, hvordan kristen teologi, hvis svigt har ledt til bevægelsens vækst, også kan være kuren imod den.”

Svigtet var, at kirken ikke roste menneskers hengivenhed for deres eget land. Naturligvis rækker den kristne bekendelse ud over ens lokale identitet og loyalitet, men den udsletter den ikke, understreger Rose.

Race er et moderne begreb uden gran af teologisk relevans, men begrebet nation stammer fra Bibelen. For eksempel siger Paulus i Apostlenes Gerninger, at Gud ”fastsatte bestemte tider og landegrænser” for alle folk.

Både jøde, græker, fri og træl kaldes af Kristus, men de må gerne fortsat opfatte sig som del af deres eget fællesskab. Hvis teologien tydeligere understregede dette, ville den tage vinden ud af sejlene på Alt-right. De desorienterede unge mænd skal høre om deres land og dets fortid og have lov at føle en forankring her, mener Rose.

Han minder om Pave Johannes Paul II, der opfordrede de vestlige nationer til ikke at dyrke en grænseløs fremtid, men bevare deres sprog, historie og religiøse traditioner. Den art ”åndeligt selvforsvar” er del af det fjerde bud, at man skal ære sin far og mor.

Vi skal ikke gøre nationen til idol, men lade dens kulturelle arv pege ud over sig selv, mod vores fædreland hos Gud.

Alt-right fabler om arv og traditioner, men tilbyder hverken eller. Ja, de smadrer begge dele i deres aggressive åndløshed.

Og kristne sigter forresten langt højere end en lille, energisk Faust. Han kan ikke overvinde døden, påpeger Rose – gennem Kristus har kristne allerede gjort det.

Anders Raahauge er kulturjournalist, sognepræst og medlem af Det Etiske Råd. I Kiosken samler han hver uge op på og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat.