”Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os.”
Peters andet brev 1, 3
Små børn kan godt have svært ved at sidde stille, når de er med far og mor i kirke. Da kan det være en god idé at give dem et stykke papir og en blyant og opfordre dem til at tegne noget, som de hører i prædikenen, eller som de ser i kirken. Sådan gjorde vi, da vore børn var små for mange år siden, og det kom der tit sjove oplevelser ud af. ”Alt er nåde” – sådan lød ordene fra prædikestolen, men på den lille piges papir var det sat sammen til det ene ord: Alternåde. Jeg er ikke sikker på, at det ord findes, men det burde det nu gøre.
Alternåde – det er den nåde, som kommer til os fra Gud, når vi knæler ved hans nadverbord. Det er den nåde, som Kristus vandt for os, da han ofrede sig selv for vor skyld. Den nåde, som ingen kan gøre sig fortjent til eller betale for.
Der var jo engang, hvor der virkelig var forskel på folk, når de kom i kirke. Tænk, man kunne betale for en bænk i kirken og få udleveret en nøgle! Det lyder utroligt, men en gammel mand på næsten 100 år fortalte mig, at sådan var det, da han var dreng. Når Madam Svendsen (ja, det var hans udtryk) – var kommet ind på bænken, låste hun efter sig og kunne så have hele bænken for sig selv uden at blive forstyrret af irriterende fremmede!
Man kunne også give præsten et vist beløb i forbindelse med en begravelse! Den samme gamle mand fortalte, at det gjorde hans far, da drengens mor var død. En stor seddel blev lagt på bordet. ”Så kan præsten selv om, hvor lang talen skal være,” blev det sagt.
”Sådan var det ikke i gamle dage,” siger vi somme tider, men på det punkt er tingene nu absolut blevet bedre. Lykkeligvis handler det ikke om fortjeneste, men om nåde! Alternåde! Det handler om Gud, der giver os alt, hvad der behøves. Ikke bare mad og drikke, men også på livets andre områder.
I dåben fik vi det hele – alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, som vi hørte det i epistlen i søndags. Det var hans guddommelige kraft, som gav det til os, og vi ejer det, når vi i troen griber om denne nåde! Alternåden!
Frede Møller er pastor emeritus