Prøv avisen
Debat

En dansk lektors lavmælte forsvar for Donald Trump

Den tidligere biskop Kjeld Holms karakteristik af Trump som racist, chauvinist, islamofob og med fingeren på aftrækkeren til a-bomben er symptomatisk for venstrefløjens brændemærkning af Trump, mener Jørgen Grimstrup. Foto: Ralph Freso/Getty Images

Holdningsmæssigt overlapper Donald Trump og venstrefløjen i USA. Begge parter er imod eller skeptiske overfor frihandel, udflytning af arbejdspladser og konkurrencen fra lavtlønsindvandrere, skriver Jørgen Grimstrup

For 10-15 år siden var det god tone på parnasset at hade neokonservative som Max Boot. Nu er han accepteret, fordi han advarer mod Trump, der er blevet venstrefløjens, midtens og mange borgerliges mest hadede politiker.

Andre end en lille skare af Ronald Reagan-støtter har i dag et nøgternt syn på ham. Sådan var det ikke i første halvdel af 1980’ere, hvor Reagan blev kaldt skydegal og anklaget for at ville starte en atomkrig mod Sovjetunionen.

Hadet til Reagan gik længere tilbage. På Woodstock- festivalen i 1969, hippie- og flowerpowerkulturens kulmination, sang Joan Baez the Byrds-sangen ”Drug Store Truck Drivin’ Man” om en discjockey og Ku Klux Klan-leder fra Tennessee.

I 1969 var Reagan guvernør i Californien, hvor vietnamkrigsmodstanderne forbandt ham med Ku Klux Klan. Reagans forbindelse til Ku Klux Klan havde intet på sig. I Lou Cannons Reagan-biografi omtales klanen to gange.

Jimmy Carter indledte sin 1980-præsidentkampagne i Tuscumbia i Alabama. Byen er fødested for Ku Klux Klan og var og er en højborg for klanen.

Det kunne Reagan ikke dy sig for at nævne i sin første kampagnetale, men fortrød bagefter. Cannon omtaler Ku Klux Klan en gang til: Reagans far forbød sine to sønner at se den Ku Klux Klan- forherligende film ”The Birth of a Nation”.

I dag sømmer det sig på venstrefløjen, i midten og blandt mange borgerlige at foragte Donald Trump.

Hvad er det ved Trump, der forarger? Jo, Ku Klux Klan-folk har rost ham, hans sprog er vulgært, og han er gift for tredje gang, men jeg hæfter mig ved andre forhold.

Trump kaldes racist og siges at være imod indvandring. Trump er dog ikke mod indvandring, men imod illegal indvandring, fordi det krænker hans og andres retsbevidsthed, at ulovligheder ikke straffes, og fordi illegale grupper konkurrerer med indfødte lavtlønsgrupper om jobbene, hvilket sænker lønniveauet.

Trump kaldes islamofob, fordi han har krævet stop for indvandring af muslimer. Men stoppet skulle være midlertidigt, indtil man fandt ud af ”what the ... is going on ”. Udtalelsen faldt umiddelbart efter, at en muslim havde skudt 14 mennesker på et plejehjem i Californien.

Trump kaldes nationalist, fordi han raser mod udflytning af arbejdspladser til Mexico og Kina. Mange af Apples produkter fremstilles i Kina. Fænomenet kendes i Europa, hvor mange jobs er nedlagt og genopstået i Kina, fordi lønningerne i det fagforeningsfri og miljøsvinske kommunistiske Kina er langt lavere.

Trump er imod frihandel. Det er alle præsidentkandidater minus Kasich i år, men kun Trump skoses.

Holdningsmæssigt overlapper Trump venstrefløjen. De er imod eller skeptiske over for frihandel, udflytning af arbejdspladser og konkurrencen fra lavtlønsindvandrere.

Den tidligere biskop Kjeld Holms karakteristik den 18. marts i Kristeligt Dagblad af Trump som racist, chauvinist, islamofob og med fingeren på aftrækkeren til a-bomben er symptomatisk for venstrefløjens brændemærkning af Trump.

Der er en vis fornuft i Trumps politik, men jeg er usikker på, om hans ”medicin”, der omfatter waterboarding , er den rigtige.

Overraskende for mange har Trump en meningsfælle i Bob Dylan, for Dylan har sunget om import af varer fremstillet af underbetalt arbejdskraft i El Salvador, som fører til arbejdsløshed i USA, og om oliesheiker, der kontrollerer USA.

Derfor gav Kjeld Holms meningsfælle Christian Braad Thomsen i ”Bob Dylan. En guide til hans plader” (skrevet sammen med Asger Schnack) Dylan prædikatet racist, nationalist og fremmedfjendsk isolationist.

Jørgen Grimstrup, lektor, cand.mag., Fasanvej 30, Viborg