Den enevældige styring af kirken skal nu gælde alle trossamfund

Selv uden en ny kirkereform reguleres folkekirken i stor stil af regeringen og Folketinget. De andre trossamfund har til gengæld levet i et virkelig anarki, men det er nu slut, da staten også vil til at regulere disse, skriver debattør

Manu Sareen (R) har nedsat et udvalg med henblik på at få "ordnede forhold" og "gennemsigtighed og åbenhed" i trossamfundene uden for folkekirken. Arkivfoto.
Manu Sareen (R) har nedsat et udvalg med henblik på at få "ordnede forhold" og "gennemsigtighed og åbenhed" i trossamfundene uden for folkekirken. Arkivfoto. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.

Nu er det så afgjort, at der ikke kommer nye regler for folkekirkens forhold. Folketinget har afgjort, at folkekirken skal fortsætte under de forhold, som kaldes ”det velordnede anarki”.

Anarki og anarki, det er måske så meget sagt. Regering og Folketing giver regler for alt muligt. Salmebog og bibeloversættelse godkendes af kirkeministeren, kirkeministeren råder enevældigt over flere hundrede millioner kroner hvert år, finansministeren bestemmer over løn og ansættelsesforhold. Menighedsrådene drukner i love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Det er ret svært at se forskellen mellem den enevældige statskirke og den ”demokratiske” folkekirke.

Den anden del af det religiøse liv - de fra folkekirkens adskilte trossamfund - har siden Grundloven i 1849 levet i et virkeligt anarki. Den eneste begrænsning har været, ”at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden” (paragraf 67).

Nu har ministeren for ligestilling med videre nedsat et udvalg med begrundelsen, at ”trossamfundene alt for længe har måttet leve med en ikke-lovreguleret retstilstand, og at det er på tide, at vi sørger for, at de får ordnede forhold, og at vi samtidig sikrer gennemsigtighed og åbenhed”.

Christiansborg har i forbindelse med arbejdet omkring folkekirkens forhold opdaget, at det virkelige anarki er hos de øvrige trossamfund. Det er vist gået meget godt siden 1849. Men det skal nu være slut. Den reelle, enevældige styring af folkekirken skal udvides til alle trossamfund. Der skal skabes ”ordnede forhold”. De fleste trossamfund har ordnede forhold, der er medlemsdemokrati, der er offentlige regnskaber og så videre, så hvad er problemet?

Nu er det et historisk faktum, at siden Jesus af Nazaret blev henrettet af den romerske stat har der været strid mellem ”kirke” og stat. Kejser Konstantin tog kontrol med den unge kirke. Efter Investiturstriden omkring 1100 beholdt kejseren den økonomiske magt, ved Reformationen beslaglagde kongerne kirkens ejendomme, Den Franske Revolution, Hitlers ”tyske kristne” og mange flere eksempler på statskontrol kunne nævnes.

Og det er ikke kun i Europa, at staterne vil kontrollere religionerne. I vor tid er det måske særligt i den muslimske verden, at staterne vil kontrollere religionsudøvelsen. I Kina og Rusland er religionerne også kontrollerede. Så når den nuværende danske regering vil regulere religionerne, så har vi en årtusinde gammel og helt nutidig bestræbelse.

Ministeren har ved udpegelsen af udvalgsmedlemmer omhyggeligt undtaget repræsentanter fra de berørte trossamfund. Det er i strid med sædvanlig dansk praksis. Sædvanligvis er praksis, at berørte parter inddraget i kommissions- og udvalgsarbejde.