Anbringelse af børn. Jo tidligere jo bedre

Hvis familiens situation er meget problematisk, må børnene anbringes, mens de endnu er helt små og kan tage imod den nødvendige omsorg. Det vil give en positiv effekt i i kriminalitetsstatistikkerne, mener socialrådgiver Jørgen Breindahl

Der er i høj grad brug for tidlig indsats, kvalitet og sammenhæng i anbringelse af børn, mener Jørgen Breindahl. -
Der er i høj grad brug for tidlig indsats, kvalitet og sammenhæng i anbringelse af børn, mener Jørgen Breindahl. - . Foto: stock.xchng.

SÅ KØRER DEN IGEN – diskussionen for og imod anbringelse af børn uden for hjemmet. Ifølge Kristeligt Dagblad den 22. september har to studerende ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet fundet ud af ved at følge samtlige løsladte fra de danske fængsler i en toårig periode, at 34,6 procent af alle, der blev løsladt fra en ubetinget fængselsstraf, havde været anbragt uden for hjemmet i løbet af opvæksten.

Og eksperter giver døgninstitutioner en del af skylden. For når børn og unge med problemer anbringes sammen, "smitter" de hinanden, også i forhold til kriminalitetsmønstre.

Der består mange myter om anbragte børn. Men en helt enkel kendsgerning er, at jo senere et omsorgssvigtet barn bliver anbragt, jo større er risikoen for, at barnets livsbane bliver problematisk. Og det har jo den ganske forståelige og naturlige årsag, at et barns uviklingsmuligheder i væsentlig grad er bestemt af de vilkår, der bydes barnet fra det fødes til omkring seksårsalderen.

Når det lille barns forsøg på kommunikation ikke får noget gensvar, fordi den voksne ikke har overskud til at give noget svar, eller fordi den voksne slet ikke forstår betydningen af at give et svar, så kan kimen blive lagt til en begyndende fejludvikling. Og det kan få fatale og livsvarige følger.

I Danmark anbringes der forholdsvis få børn som helt små. Af den seneste statistik fra Ankestyrelsen fremgår, at der pr. 31.december 2008 var anbragt i alt 12.346 børn og unge mellem 0 og 17 år. Heraf var de 1554 mellem 0 og 6 år, medens 8125 var mellem 12 og 17 år.

Det er altså helt tydeligt, at langt den største gruppe af børn anbringes i puberteten. Men der er på det tidspunkt ofte tale om børn og unge med så massive problemer og følelsesmæssige skader, at det vil være helt urealistisk at forvente, at alle kan klare sig igennem og blive til stærke og helstøbte mennesker.

For at bruge et billede fra hospitalsverdenen: På en afdeling med behandling af kræftsyge børn vil overlevelsesprocenten for de indlagte børn være mindre end for ikke kræftsyge børn uden for hospitalet. Det er indlysende.

Folketinget har den 21. april i år vedtaget nogle væsentlige ændringer af serviceloven under overskriften "Kontinuitet i anbringelsen m.v.". Disse regler suppleres af væsentlige ændringer i adoptionsloven med henblik på at øge muligheden for tvangsadoption. Disse regler træder i kraft den 1. oktober.

I bemærkningerne til den ændrede servicelov anføres blandt andet: "Forskning viser, at manglende stabilitet og mange genanbringelser blandt andet forringer anbragte børn og unges muligheder for at etablere en stærk tilknytning til deres nærmeste omsorgspersoner. Det forringer deres evner til og muligheder for at indgå i sociale sammenhænge, herunder evnen til at etablere venskaber og netværk."

Derfor skal en væsentlig del af den langsigtede, forebyggende indsats bestå i at være meget mere opmærksom på de helt små børns familiære vilkår og deres risiko for at blive ramt af massivt omsorgssvigt fra deres nærmeste omsorgsgivere/forældre.

Vurderes den familiære situation meget problematisk og uden udviklingsmuligheder, må børnene anbringes, mens de endnu er helt små og kan tage imod den omsorg, som er livsafgørende for dem. Gerne gennem anbringelse hos plejefamilier. Der er i høj grad brug for tidlig indsats, kvalitet og sammenhæng i anbringelsen. Systematisk brug af den strategi vil på sigt også vise sig positivt i kriminalitets- og fængselsstatistikkerne i forhold til anbragte børn.

Jørgen Breindahl,
socialrådgiver,
Ringparken 2, Hedensted