Biskoppens læsning af bog om opstandelse er under niveau

Biskop Steen Skovsgaards interesse i bogen ”Kristi opstandelse. Sprog og virkelighed” har været begrænset til den tredjedel, hvori hans egen position bliver kritiseret. Det bærer hans anmeldelse desværre præg af, mener sognepræst

Biskop Steen Skovsgaard har den 16. marts anmeldt Sandbecks og Nielsens bog ”Kristi opstandelse. Sprog og virkelighed”. Det har han ikke gjort grundigt nok, mener sognepræst Carsten Mulnæs. Arkivfoto.
Biskop Steen Skovsgaard har den 16. marts anmeldt Sandbecks og Nielsens bog ”Kristi opstandelse. Sprog og virkelighed”. Det har han ikke gjort grundigt nok, mener sognepræst Carsten Mulnæs. Arkivfoto. . Foto: Ib Geertsen.

Biskop Steen Skovsgaard har den 16. marts anmeldt Sandbecks og Nielsens bog ”Kristi opstandelse. Sprog og virkelighed”. Generøst giver han den fire ud af seks stjerner, selvom det ikke er til at se hvorfor. Anmeldelsen selv bør kun have to ud af seks. Svarende til, at Skovsgaards interesse i bogen kun har været den tredjedel, hvori hans egen position bliver kritiseret.

Det forekommer under niveau i forhold til bogens anliggende at gøre forordets tilkendegivelse af forfatternes tidligere tilslutning og senere opgør med det biblicistiske miljø hos syvendedagsadventisterne til en del af grunden for teologien i den anmeldte bog. Biografisk argumentation er efter Freud hyppigt anvendt. Det bliver det ikke mindre primitivt af.

Biskoppen har før i Kristeligt Dagblad gjort sig til talsmand for, at ”kvantefysikken er med på, at det (makro)fysiske verdensbillede ikke længere gælder”. Det er et noget ubehjælpsomt synspunkt, og jeg hører gerne en fysiker forklare, at indeterminismen i kvantemekanikken og dens komplementaritet til makrofysikken kan bruges som argument for naturlovenes illusoriske karakter og det overnaturliges sandsynlighed.

Man bliver faktisk slet ikke oplyst om bogens egentlige ærinde med biskoppens anmeldelse. Jeg vil søge at råde bod på det.

Bogen er bygget op i seks kapitler med følgende tematik: 1) Den kirkelige situation. 2) Diskussion med Skovs‑ gaard og andre om betydningen af at forstå opstandelsen ”fysisk/korporligt”. 3) Kosmologi og antropologi i den hellenistiske senjødedom som umiddelbar åndshistorisk kontekst for Det Nye Testamente. 4) Paulus’ begrebslige teologi om opstandelsen. 5) Evangelisternes fortællinger om opstandelsen. 6) Evangeliet om opstandelsen – forstået ud fra bogens hovedsigte, som Skovsgaard ikke nævner med ét ord.

Her derfor et par ledetråde. For det første er bogens baggrund det lutherske synspunkt, at opstandelsen som historisk faktum er ligegyldigt, hvis det er meningsløst for mig (pro me ). Sagt på en anden måde: bogen argumenterer for nødvendigheden af, at Jesu opstandelse kan fortolke min opstandelse. Hvis det skal give mening at tro på den, skal den ikke bruges til alt muligt andet – for eksempel som ”bevis”.

For det andet demonstrerer bogen overbevisende klart, at der er forskel på den teologiske begrebslighed hos Paulus og evangelieforkyndelsens afvigende genre som fortællinger. Hvilke teologiske konsekvenser det har, kan en genuint interesseret læser i bogen få en nogenlunde tilgængelig udredning af.

Selve bogens omdrejningspunkt er for det tredje ordparret nærvær/fravær. Forfatterne bruger Paulus til at udlægge opstandelse som korsbegivenhed. Kristus døde ”ind i Gud”. Der lægges afstand til de geografisk-temporale fortælleelementer med ”den tomme grav” og ”den tredje dag”, hvilket hænger sammen med en elementær pointe i udredningen.

Der er forskel på legeme og krop. Jesu døde krop er således borte og ikke faret til himmels. Men Faderen har (på korset) oprejst Jesu legeme og gjort ham til sit nærvær hos os ”alle dage indtil verdens ende”.

Bogens budskab vil formidle det kristne evangelium i forkyndelse af Guds legemlighed iblandt os som tilgængelighed for os. Guds ”objektivitet” kan man med et vovet udtryk kalde det. Kropsligheden er i Jesu tilfælde (som i vores) underlagt forrådnelse. Men med Guds legemlighed ved Jesus Kristus vil Gud en dag blive alt i alle.

Carsten Mulnæs er sognepræst i Lillerød