HER I sommervarmen kan det jo være en udfordring at læse en bog på 589 sider. Man kan måske bære over med, at selv en boganmelder kan have svært herved. For dette har unægtelig været svært for Søren Hindsholm, der i konklusionen på sin anmeldelse af min bog i Kristeligt Dagblad den 20. august fremstiller mig som fortaler for en tilbagevenden til traditionen med mødre hjemme og fædre ude på jagtmarken eller arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ:Forsvar for et traditionelt familieliv i en medieflimrende modernitet
Skulle man skrive en bog af dette format for blot at opfordre kvinderne til at blive husmødre på fuldtid? En idé, som med rette ville være dødsdømt på forhånd? Søren Hindsholm latterliggør mit anliggende og nedvurderer mit store arbejde, der går ud på noget helt andet. Rigtignok er det tid for kvinderne at sadle om i prioriteringen mellem børn og erhvervsarbejde for deres egen og børnenes skyld men bogens motto i så henseende er: Børn først derefter karriere for alvor. Dette står malet med meget stor skrift i bogen, også dens afslutning, så det må vist være uretfærdigt at give sommervarmen skyld for det.Menneskets hjerne er af en så ufattelig kompleksitet, at ethvert barn har behov for at være i umiddelbar nærhed af sin mor og hendes omsorg de første tre år og helst frem til skolealderen. Dagtilbud kan komme på tale fra toårsalderen i nogle få timer dagligt. Det behøver dog ikke at være den biologiske mor, også en anden stabil modererstatning såsom en bedstemor eller en fastansat ung pige i huset kan komme på tale, selv faderen i korte perioder.Men i Danmark er vi meget langt fra dette mål. Vi burde tage ved lære af blandt andre Finland og Sverige, der har indført familieorlov, så forældrene kan vælge at passe deres småbørn selv de første tre år.
I STEDET HAR VI valgt at have Europas højeste beskæftigelsesrate for kvinder og verdens højeste grad af institutionalisering af børnene. Dette, kaldet den danske velfærdsmodel, har været til ubodelig skade for børnene og kvinderne selv og medført en række stressrelaterede sygdomme og lidelser, der også har kostet samfundet dyrt.
Moderen er under angreb i disse år. Vi har finanskrise og økologisk krise (global opvarmning), men krisen for moderskabet er mindst lige så alvorlig. Faldende fødselstal i Vesten, udskydelse af fødealder for kvinderne, fravalget af børn, adskillelse af sex og forplantning, frasortering af fostre, stressbelastninger hos kvinder og børn. På anklagebænken står ikke kvinden, men den moderne vestlige kultur, der gennem årtier har befordret en sanseløs og uhæmmet forbrugerisme og selvoptagethed.Søren Hindsholm redegør næsten ikke for bogens faktiske indhold, der på naturvidenskabelig vis påviser følgerne af den vestlige livsform og begrunder, hvorfor det er bedst for kvinderne selv at genfinde deres identitet som mødre men altså ikke kun som mødre. Han er optaget af at placere mig inden for en traditionel, uddød race, men så risikerer den vestlige livsstil, hvor børnene har måttet betale prisen, jo heller ikke at blive udfordret.
Niels Arbøl er lektor i biologi og forfatter til bogen Det moderløse samfund
WWAnmelderen er optaget af at placere mig inden for en traditionel, uddød race, men så risikerer den vestlige livsstil, hvor børnene har måttet betale prisen, jo heller ikke at blive udfordret.