”Nu skal vi dø, for vi har set Gud!”
Dommerbogen 13, 22
I dag vil vi standse ved en beretning, som nok er ukendt for de fleste. Vi skal tilbage til det barske skrift, som hedder Dommerbogen, og i kapitel 13 finder vi beretningen om Manoa. Manoa havde en kone, der desværre ikke kunne få børn. I et syn fik hun en dag at vide, at hun skulle blive mor til en dreng. Men hvad var det egentlig, hun så? Hun forstod det ikke rigtig.
”Han så ud som en Guds engel,” sagde hun til sin mand. Da de så en dag bragte et offer til Gud, blev de klar over, at det var en engel. ”Mens Manoa og hans kone så på det, slog flammen op fra alteret. Herrens engel steg op til himlen i flammen, mens Manoa og hans kone så på det, og de kastede sig til jorden,” lyder det (Dom. 13, 19-20).
”Nu skal vi dø, for vi har set Gud”, sagde Manoa så til sin kone, men den tanke afviste konen, fordi Gud jo tydeligt nok havde taget imod deres offer. Herren er den, som handler underfuldt, lød det, og det underfulde – det er så barnets fødsel, nemlig Samson, som kom til at spille en afgørende rolle i denne sammenhæng.
To ting kan denne gamle beretning lære os.
Det første er respekten for det hellige. I vor tid er der mange meninger og tanker, som tydeligt afviser tanken om Gud og hans ord. En vordende præst har åbenbart sære, ekstreme standpunkter, som må udelukke ham, mener man. Tanken om en højere instans, som bestemmer, kommer slet ikke ind i billedet.
Men hvad nu, hvis Gud er en virkelighed? Er det Guds ord, som skal danne retning for os mennesker? Kan jeg lave sådan en Gud om bare ved at tro eller mene noget andet? Skifter han standpunkt, fordi tidsånden ændrer sig? Eller er det hellige en virkelighed, som man kan dø af at se på?
For det andet må vi lære at se sandt på os selv. Ansigt til ansigt med det hellige må vi dø, fordi vi på ingen måde kan leve op til det, vi møder her. Det er som at bevæge sig hen i nærheden af solen.
Der er kun én, der kan redde os fra døden. Det er ham, som ved sin lidelse og død besejrede dødens magt, og som gav os et liv, som ingen kan sætte punktum for.
Frede Møller er pastor emeritus