I denne uge offentliggjorde Socialforskningsinstituttet sin undersøgelse ”Hjemløse i Danmark”. Over 6000 borgere i landet er nu hjemløse. Også denne gang er antallet af unge hjemløse steget.
I 2015 blev der registreret 799 hjemløse personer i denne aldersgruppe mod 617 i 2013. Det svarer til en stigning på 29 procent. Men for unge er tallet måske endnu større.
Kofoeds Skole har i samarbejde med analyseinstituttet Voxmeter foretaget en undersøgelse, der viser at 24,4 procent af befolkningen kender et ungt menneske, der inden for de sidste to år har været nødt til at overnatte hos venner eller familie på grund af boligmangel. Undersøgelsen er foretaget gennem telefon-interviews, hvor 1001 respondenter har afgivet svar.
Denne gråzone-hjemløshed eller de sofa-surfere, som det kaldes i det faglige miljø, tydeliggør den hjemløshed eller boligmangel, som både unge udsatte og unge uddannelsessøgende oplever.
Ved Socialforskningsinstituttets seneste hjemløsetælling i 2015 er over en tredjedel af de registrerede hjemløse unge under 30 år. Fra Ko-foeds Skoles Ungdomsboliger, som er bofællesskaber for unge hjemløse, ved vi, at unge, der står uden bolig, først bruger varmestuer og herberg som sidste udvej, når de er løbet tør for overnatningsmuligheder i deres netværk.
Socialforskningsinstituttets opgørelse rummer derfor et mørketal, fordi en gruppe af hjemløse unge ikke bliver registreret på de sociale tilbud. Når så mange mennesker kender til hjemløshed, er det måske kun toppen af isbjerget, der viser sig i hjemløsetællingen.
Under alle omstændigheder viser tallet, at det er et generelt problem for alle unge at finde en bolig. Har man så sociale problemer oven i købet, risikerer man let at komme i en situation, hvor man står på gaden. Og er man hjemløs i længere tid, er der stor risiko for, at fremtiden står i kontanthjælpens tegn.
Det er det, vi ser i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, hvor en registerundersøgelse viser, at mange af de unge senere i livet stadig er på kontanthjælp, uden for arbejdsmarkedet og ofte er ensomme.
Det kræver ikke kun gode intentioner at få unge ind i bolig og på arbejdsmarked. Det kræver tilgængelighed. Det er en nødvendighed for at undgå øget hjemløshed og marginalisering blandt unge.
Robert Olsen er forstander på Kofoeds Skole i København