Når kulturministeren i dag klokken 15 besøger Ældresagen på Kirketorvet i Vordingborg, vil hun møde en flok mestendels +70-årige med medievaner, som med eksplosiv hast er ved at forsvinde. De ser tv i tre eller flere timer hver dag, hører radio på FM og abonnerer måske endda på en daglig avis.
For Mette Bock og hendes følge af embedsmænd og -kvinder vil kontrasten til et møde med omkring 100 gymnasielever på Ørestad Gymnasium i København tirsdag i sidste uge være enorm. Dér mødte de nemlig repræsentanter for en generation, som stort set aldrig ser tv på et ”gammeldags” fjernsyn, lytter til FM-radio eller læser i en avis, de har betalt for. De to aldersgruppers meget forskellige medievaner skal favnes i den medieaftale, som politikerne på Christiansborg skal forhandle i begyndelsen af 2018. Aftalen fastlægger vilkårene for især DR, men også for de ligeledes licensfinansierede TV 2-regioner og Radio24syv – og den skal tage højde for, at udviklingen på medieområdet går så stærkt, at nye platforme og teknologiske muligheder med ét kan vende op og ned på det hele.
Møderne i Vordingborg og København indgår i en række, som Kulturministeriet har arrangeret med arbejdstitlen ”Antennerne ude”. De skal give input til den kommende medieaftale, og i en video på hjemmesiden antennerneude.dk spørger Mette Bock: ”Vil du have nyheder? Er det underholdning, der er vigtigt? Vil du se det i fjernsynet? Høre det i radioen? Hente det på nettet? Hvad er det, der er vigtigt for dig og din hverdag? Hvad mener du?”.
Spørgsmålene er relevante, men måske også lidt overflødige – og det er fortsat uklart, hvor meget Mette Bock vil lade sig påvirke af det, hun hører på sin ”generationsrejse” rundt i landet. På dagens stop i Vordingborg vil hun med ret stor sikkerhed høre kritik af antallet af genudsendelser fra borgere, som er storforbrugere af DR. Færre genudsendelser vil sandsynligvis koste mere licens, og det er absolut ikke på dagsordenen:
I det regeringsgrundlag, som hendes eget parti – Liberal Alliance – enedes med De Konservative og Venstre om sidste år, bliver der nemlig varslet ”fokusering af DR” og ”nedsættelse af licensen”.
Mette Bock har selv foreslået 25 procent lavere licens og er dermed på linje med Dansk Folkeparti, der indtil videre er ene om at have spillet konkret ud inden medieforhandlingerne. Så selvom ”antennerne er ude”, selvom der lyttes og diskuteres på møderne rundt om i landet og selvom enhver kan give sit besyv med på ministeriets hjemmeside og Facebookprofil, er der på forhånd klare begrænsninger for gennemslagskraften.
Og når tre gymnasieelever efter mødet i sidste uge på Ørestad Gymnasium fortalte, at de skam gerne vil betale en årlig licens på over 2400 kroner – også selvom deres DR-forbrug er temmelig begrænset – er det på forhånd givet, at det kommer de aldrig til.
At licensen bliver sat ned, og at DR står foran en historisk beskæring, er nemlig besluttet, længe inden Mette Bock slog antennerne ud.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.