EN DAG FOR NOGLE UGER SIDEN stod Yorai Feinberg sammen med sin kone foran parrets israelske restaurant i den tyske hovedstad, Berlin. Pludselig kom en ældre herre forbi og begyndte at overfuse parret. Først skældte den ældre mand ud over Israels rolle i mellemøstkonflikten, og derefter truede han ægteparret personligt.
”Ingen beskytter jer, I vil alle ende i gaskamrene. Ingen vil længere have jer her med jeres lille, jødiske restaurant,” rasede manden helt uanfægtet af, at Yorai Feinbergs kone filmede det hele med sin smartphone.
Da forbipasserende politifolk greb ind, nåede manden lige at brøle:
”Du er en jødeso. Jøderne lyver,” før han blev bragt til den nærmeste politistation.
DET SEKS MINUTTER LANGE filmede optrin har vakt opsigt på internettet, og blandt andet flere aviser og nyhedsportaler har valgt at bringe videoen for på den måde at gøre opmærksom på, hvilket had jøder udsættes for i dagens Tyskland.
Sagen er nemlig langtfra enestående. Nu, mere end 70 år efter nazisternes massemord på jøder, er antisemitisme igen blevet et synligt problem i det tyske samfund.
Et bredt politisk flertal i det tyske parlament er dybt bekymret over udviklingen og har derfor under et møde en uge før Auschwitz-dagen i dag, den 27. januar, besluttet, at der skal oprettes en ombudsmandspost for antisemitisme. Det vil være ombudsmandens opgave at registrere og samle alle sager om antisemitisme, og han eller hun skal også sammen med en gruppe eksperter udvikle strategier til bekæmpelse af problemet.
Sawsan Chebli, der er medlem af det tyske socialdemokrati i Berlin, ønsker, at staten går yderligere et skridt i kampen mod antisemitisme.
”Det vil være fornuftigt, hvis enhver, der lever i dette land, forpligtes til mindst en gang i sit liv at besøge en af nazisternes koncentrationslejre. Det bør også gælde for de personer, der for nylig er kommet til vores land. Besøg i koncentrationslejre bør indgå i integrationskurserne for flygtninge,” siger hun til avisen Bild am Sonntag.
Sawsan Chebli, der er muslim og barn af palæstinensiske indvandrere, har i flere år engageret sig i arbejdet for at bekæmpe antisemitisme blandt flygtninge.
Hun er overbevist om, at tvungne besøg i koncentrationslejrene vil have en præventiv virkning, ikke alene når det drejer sig om antisemitisme blandt flygtninge, men også blandt unge tyskere.
”Jeg er overbevist om, at vi på den måde kan nå flertallet af de unge og få dem tilbage på ret køl,” siger hun.
Lederen af Jødernes Centralråd i Tyskland, Josef Schuster, støtter idéen:
”Det bør være en fast del af pensum, at alle skoleelever i de højere klasser besøger en koncentrationslejr, og det vil efter min mening også være fornuftigt at lade flygtninge besøge lejrene,” siger han.
Kia Vahland, der er journalist ved avisen Süddeutsche Zeitung, tvivler derimod på, om forslaget vil kunne gennemføres.
”De fleste mennesker nærer en sund skepsis over for ordet ’forpligtelse’, og det er ikke godt at bruge dette ord, netop når man vil gøre reklame for besøg i koncentrationslejrene,” skriver Kia Vahland i en kommentar i Süddeutsche Zeitung.
ADSKILLIGE koncentrationslejre fungerer i dag som museer og mindesteder for nazisternes forbrydelser og ofre.
Björn Mensing er præst ved den protestantiske Versöhnungskirche, der blev opført efter krigen på en del af det område, hvor koncentrationslejren Dachau ligger. Han er ikke begejstret ved tanken om, at unge og flygtninge skal tvinges til at besøge lejren.
”Netop på grund af historiens tunge last ligger der en særlig værdighed over koncentrationslejrene, som meget let kan krænkes, hvis folk begynder at besøge lejrene, udelukkende fordi de er tvunget til det,” siger Björn Mensing til den protestantiske ugeavis Sonntagsblatt.
De tyske delstater bestemmer selv reglerne for, om besøg i kz-lejre skal være fast del af skolernes pensum. I Brandenburg skal alle klasser i løbet af elevernes 10 års skoletid besøge mindst to koncentrationslejre, og i delstaten Berlin er det pligt for gymnasieklasserne at besøge mindst én koncentrationslejr.
Myndighederne anbefaler i de andre delstater, at alle skoleklasser aflægger besøg i en af lejrene, men i sidste ende er det her op til skolerne selv at bestemme, om de vil følge opfordringen.
Politiet i Berlin undersøger nu, om det er muligt at anklage manden, der overfusede ægteparret Feinberg, for at drive hetz imod en bestemt befolkningsgruppe.