Prøv avisen

"Antisemitismen kom med kristendommen"

Martin Luther producerede hadeskrifter mod jøderne. Her er han malet af Lucas Cranach i 1532. Foto: Wikimedia Commons

"Vi må undersøge vores kristne rødder, så vi ikke naivt opfatter os selv som bedre end alle andre", skriver lektor Aksel Haaning i svar på anmelderkritik

I Kristeligt Dagblads anmeldelse den 23. januar af min nye bog "Antikrist" opfordres jeg – når det gælder kristendommens rolle i forbindelse med jøden som fjendebillede – til selvcensur. Selv redaktionen fremhæver grafisk et citat fra anmeldelsen: "Måske det havde været bedst at lade dette ungdomsarbejde blive liggende i skrivebordsskuffen." En sådan udmelding er ikke Kristeligt Dagblad værdig.

Lederen samme dag peger derimod på nødvendigheden af viden om folkedrab – ikke mindst i skolerne og som led i vores kendskab til europæisk kultur og historie. Netop derfor anvendes den officielle Auschwitz-dag den 27. januar som bekendt til oplysning og status om kollektive forbrydelser i nutiden og den nære fortid.

En krystalklar artikel om, hvordan vi skal forstå fjendebilleders oprindelse og anvendelse, leverer avisen imidlertid selv samme dag, nemlig i den faktuelle artikel om afsløringen af, hvordan den amerikanske våbenindustri stadigvæk forsyner kikkertsigtet med graverede koder til bibelcitater.

FORARGELSEN BREDER SIG straks i de danske medier. Den slags "afsløringer" kommer åbenbart bag på mange, men ikke på folk, der arbejder med forholdet omkring religioner og fjendebilleder. Der er nemlig intet nyt i det, og som artiklen også fremhæver, er det noget, man altid har gjort.

Ser vi nøjere på, hvilke citater fra Det Nye Testamente, der indgraveres, er det Johannesevangeliet 8, 12 og 2. Korinterbrev 4, 6 – netop dem, der handler om at tilhøre lysets børn, og at tilhøre lyset betyder at kæmpe mod mørket. Det er præcist dette, mit arbejde om Antikrist som fjendebillede handler om, nemlig den dualisme mellem lysets og mørkets kræfter, der er i spil i de historiske og religiøse tekster, og som er helt nødvendig for at forstå oprindelsen til fjendebilleder i den europæiske historie.

Hvis vi skal forstå en "afsindig og menneskefjendsk ideologi som nazismen", som lederen så rigtigt pointerer, må vi nødvendigvis inddrage den vesterlandske idéhistorie og ikke isoleret se på Tyskland i 1930'erne.

Og en seriøs forskning må også inddrage kristendommen som en dominerende europæisk religion, herunder Luthers hadeskrifter mod jøderne, som anmelderen behændigt undgår at omtale. Det betyder hverken forargelse eller ensidighed, og det har intet at gøre med jøders påståede privilegium på at blive hadet, som "de så længe har hæget så nidkært om", som anmelderen smagløst udtrykker sig.

Min bog handler om, hvordan Antikrist som fjendebillede opstår på et meget tidligt tidspunkt i kristendommens historie og rummer potentiale til både brug og misbrug: Det gælder Luther, og det gælder nazisternes ideologi – såvel tidligere som i dag – og vel at mærke den endnu delvist uafklarede forbindelse herimellem.

Naturligvis er det mere behageligt at forstå nazismen som forskruet "race teori" eller pege på islam som roden til alt ondt. Men vi må også undersøge vores kristne rødder, så vi ikke naivt opfatter os selv som bedre end alle andre.

Aksel Haaning er lektor ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet