Prøv avisen

Arkæologer bekræfter legende: Gravkirken ligger over Golgata

Velfærdsstaten bærer sin egen undergang i sig, fordi den risikerer at udvikle uansvarlige borgere, der ikke vil bidrage til fællesskabet. Foto: Curt Carnemark Denmark

Tyske arkæologer kunne i november 2012 fastslå, at den lokale legende talte sandt: Gravkirken ligger det rigtige sted

Den, der ler sidst, ler bedst.

I slutningen af det 19. århundrede begyndte skeptikere at sætte spørgsmålstegn ved, om det dog kunne passe, at den berømte gravkirke i Jerusalem lå det rigtige sted. Tvivlen blev til hovedrysten over latterlig naivitet, for den kunne umuligt befinde sig over evangeliernes Golgata og endnu mindre, som hævdet, rumme stedet, hvor Jesus blev gravlagt. Gravkirken ligger jo inde i Jerusalems gamle bydel, og jøderne begravede aldrig inden for bymuren. Og hvad stedet for henrettelsen angik, kunne de godtroende kristne jo slå efter i deres egne evangelier, hvor det hedder, at Jesus bar sit kors ud til Hovedskalstedet, på hebræisk kaldet Golgata.

Det var da også kun lokal folklore, der gjorde, at Gravkirken kom til at ligge, hvor den gør. Den romerske kejser Konstantin, der som den første tillod kristendommen i romerriget, havde en meget from mor, Helena, der besøgte Jerusalem knap 300 år efter Jesu død, og hun fik lokale til at udpege Golgata og den nærliggende Jesu grav. På det sted bad hun sin lydige søn opføre en kirke. Den oprindelige Gravkirke stod færdig 326, men er fornyet flere gange siden.

Men i november 2012 kunne tyske arkæologer fastslå, at den lokale legende talte sandt: Gravkirken ligger det rigtige sted.

Dieter Vieweger, tysk arkæolog, gammeltestamentlig teolog og en af verdens fremmeste kendere af det antikke Jerusalem, udtalte dengang: Nu har den almindelige overbevisning sat sig igennem, at den klippe, der fremvises i Gravkirken, må anses for det nytestamentlige Golgata.

LÆS OGSÅ: Kritik af Herodes-udstilling i Jerusalem

I påsken opsummerede den tyske avis Die Welt forskningen: Arkæologerne har for nogen tid siden påvist, at bymuren på Kristi tid løb helt anderledes end de senere mure. Byen blev jo også jævnet med jorden i år 70. Gravkirken befinder sig på et område, der på Jesu tid lå uden for bymuren og var ubeboet. Her lå et stenbrud, hvor jøderne hentede sten til Jerusalems huse. Den udvinding var på Jesu tid ophørt, men tilbage i bruddet tronede en stor klods, som man havde ladet stå, fordi den var af underlødig kvalitet. Romerne mente dog nok at kunne anvende den efterladte klippe med form som en hovedskal og indrettede deres henrettelsesplads her.

Siden skulle kejser Hadrian fylde det gamle stenbrud op med husbrokker fra byens ødelæggelse år 70. Han planerede bevidst kløfterne om klodsen, fordi stedet blev holdt helligt af de andre jøder, som romerne kaldte byens tidlige kristne jøder. For at ydmyge dem opførte Hadrian et Venustempel på stedet. Sådan gik romerne systematisk frem i hele Jerusalem, idet man også søgte at profanere jødiske helligsteder.

Die Welt taler med den græske arkæolog Theo Mitropoulos, som foretog udgravninger under Gravkirken før det tyske hold. Han viser, at kun en smal rest er tilbage af Golgata-klippen, for kejser Konstantins arkitekter huggede den yderligere til, så dens kerne passede til den basilika, de opførte over den. Mitropolous udpeger en ring, som han opdagede i 1986, pænt dækket af en marmorplade:

Det er stedet, hvor Herren blev korsfæstet. Det ledte vi ikke engang efter. Vi havde ikke nogen forventning om at finde noget ud over den nøgne klippe, og vi blev utroligt rørte, da vi pludselig opdagende denne ring. For det stod mig dengang straks klart, at dette var stedet, der siden den tidligste tid blev holdt helligt som korsfæstelsens konkrete punkt.

Hullet kan fortælle noget om korset. Det er 11 centimeter i diameter, hvorfor korset næppe har været højere end 2,2 meter, højst 2,5 meter. Og der har været tale om en rå og rund stamme, ikke en smukt tilhøvlet, kvadratisk bjælke. Hvorfor også gøre sig den umage?