Prøv avisen
Eftertryk

Artikelserie om Scientology er værdifuld journalistik på papir

Scientology. Foto: Philippe Lissac

Artiklerne i Kristeligt Dagblad udgør en hel bog om ”kirken”, der først og fremmest er big business

I de seneste uger har Kristeligt Dagblad beskæftiget sig indgående med Scientology i anledning af, at sekten i 50 år har opereret i Danmark, der er blevet dens europæiske hovedkvarter, da myndighederne ikke interesserer sig for dens aktiviteter.

Vi er blevet oplyst grundigt om foretagendets økonomi og ejendomsbesiddelser, om frafaldne medlemmers hårde skæbne, om friskoler og dækorganisationen Unge for Menneskerettigheder. Tilsammen udgør artiklerne en hel bog om ”kirken”, der først og fremmest er big business.

Hvis man nu forestiller sig, at dette væld af efterprøvede oplysninger skulle omsættes til et dokumentarprogram i DR, ville form og indhold sandsynligvis degenerere til sensationelt effektmageri med påtrængende underlægningsmusik, hurtige klip, måske et stunt med skjult kamera og overfladisk sagsfremstilling. Men så langt var det næppe nået, for DR's juridiske afdeling ville have bremset projektet af frygt for det besvær, som Scientology og deres advokater kunne forvolde.

Af samme årsag har der da heller ikke i årevis været skrevet ret meget i den øvrige presse om det vanskelige emne. I bogen ”Scientology - Fandens eget værk” af Kai Moos (Forlaget Havmågen 1985) beretter journalist Jakob Andersen om 12 års kamp i danske retssale, fordi han i Ekstra Bladet gennemførte en systematisk undersøgelse af Scientology, der erklærede ham fredløs.

Fra deres hovedkvarter udgik injurier som disse: ”Jakob Andersen er nu almindelig kendt for svindleri og beskidte metoder “ Goebbels kunne ikke have gjort det bedre “ den nazist-lignende kampagne, som Ekstra Bladet har kørt mod Scientology Kirken.”

Stridighederne endte i 1983 med, at Scientology blev dømt for bagvaskelse, mens Andersen blev frifundet. Sekten måtte betale over en halv million kroner i sagsomkostninger og erstatning og tvunget til at underskrive denne erklæring: ”Vi tilbagekalder alle påståede ærekrænkende beskyldninger om og vedrørende Dem. Dette gør vi uforbeholdent og erkender, at alle disse beskyldninger var grundløse. Vi beklager, at vi nogensinde har fremsat dem, og vi giver Dem vor oprigtige undskyldning derfor.”

Rettens afgørelse var klokkeklar: ”Bevægelsen må derfor affinde sig med nærgående kritik af sine teorier og sin virksomhed og findes ikke at kunne påberåbe sig principperne bag straffelovens paragraf 140 og paragraf 266 B” (blasfemi- og diskriminationsparagrafferne).

Hændelsesforløbet kan skræmme enhver ansvarshavende redaktør, og så er det nærliggende at lade emnet ligge, da det kræver muskelkraft og kan ende med endeløse trakasserier. Derfor er det modigt, at Kristeligt Dagblad har sat tre journalister på opgaven og givet den såkaldte kirke mulighed for at forklare sig. Sobert og nøgternt og i en roligere tone end den, Jakob Andersen og Ekstra Bladet foretrak.

Sekten vil ikke have glæde af at indlede proces mod Kristeligt Dagblad, der nu kan fortsætte med at holde Scientology under løbende observation.

Robert Dams selvbiografi ”Afhopperen - mine 20 år i Scientology” udkom som paperback på Kristeligt Dagblads Forlag i 2013 og kan anbefales, hvis man vil vide endnu mere om L. Ron Hubbard og hans verdensbevægelse. Havde Robert Dam fortalt sin historie til et tv-kamera, ville den være blevet forkortet og spidsviklet. På tryk er den et rystende dokument af blivende værdi.

Jacob Ludvigsen er forfatter, journalist og reklamemand. Hver anden fredag skriver han om de trykte medier.