DEN NYLIGT afsluttede, årlige fejring af demokratiet i Allinge har gjort byen og dens havn verdenskendte i Danmark. Når tusindvis af politikere, organisationsfolk og turister valfarter til folkemøde på Bornholm, skaber det arbejdspladser, kultur og engagement. Ingen tvivl og det.
Mindre opmærksomhed tiltrækker en af landets mindste fiskerihavne på øens sydkyst: Bakkerne Havn, der trods sin ringe størrelse, plads til sølle 12 både og en dybde på én enkelt meter, udgør et yderst vigtigt aktiv for lokalsamfundet. En stor del af de landede fangster behandles på det lokale røgeri, BakkaRøgeriet, hvor der også er tilknyttet restaurant, kiosk og minigolf. Men andre ord: De lokale selvstændige erhvervsdrivende skaber grobund for det økonomiske – og det sociale – liv i området.
Butikker, håndværkere og andre selvstændige erhvervsdrivende former ikke alene bybilledet. De udfylder også en vigtig social funktion. Når en butik i landsbyen lukker, falder huspriserne. Det ved ejendomsmæglerne. Landsbylivet ændres – ikke kun fordi indbyggerne skal køre lidt længere for at hente mælk. Når den lokale brugs drejer nøglen om, mister beboerne et mødested, hvor den sociale kapital kan holdes ved lige. Derfor er de seneste 50 års historie om landsbybutikkerne trist.
SIDEN MIDT I 1960’ERNE er mere end 7000 dagligvarebutikker herhjemme lukket og har efterladt landsbysamfund butiks- og serviceløse. Lokalmiljøer har brug for købmænd, men også for andre næringsdrivende. Der bliver uendeligt mørkt i landsbyer, hvis det kun er steder, hvor folk bor.
Livet holdes på godt og ondt sammen af kirke-, forenings- og erhvervslivet set over en bred kam. Julefesten, bankospillet og den årlige dilettantforestilling i forsamlingshuset er typisk sponsoreret af lokale selvstændige. Eller idrætslivet. Uden lokale næringsdrivende har sammenholdet og kulturen trange kår.
Derfor er iværksætteri og hele debatten om, hvordan vi får flere danskere til at starte egen virksomhed, essentiel over hele landet.
Danmark har brug for den dynamik, engagement og konkurrence, iværksættere præsenterer. Særligt i de små samfund er iværksættere ud over arbejdspladser også med til at skabe det liv, som giver lokalområdet værdi.
Vester Nebel by midt mellem Esbjerg og Varde, i 2011 udnævnt til ”Blomstrende Landsby”, er blot ét eksempel på synergien mellem erhvervs- og foreningsliv. Frem til år 1900 var der kun en kirke, en skole og et jordemoderhus i Vester Nebel. Siden kom flere andelsforetagender og små virksomheder til, og byen tæller nu tillige kiosk, pizzeria, maskinhandel, specialskole for voksne, ungdomspension, værkstedsskole samt flere mindre virksomheder og ikke mindst et aktivt idræts- og kulturliv omkring forsamlingshuset og byens tidligere varmeværk, der er ombygget til Multihus med gode vilkår for indendørs idrætsaktiviteter.
Ikke nok med at selvstændige erhvervsdrivende traditionelt har været med til at drive det sociale og kulturelle liv i lokalsamfundene, foreninger og idrætsklubber – de er også generelt lykkeligere end lønmodtagere. At være herre i eget hus og selv kunne tilrettelægge sit arbejdsliv øger tilfredsheden, viser flere undersøgelser.
Faktisk er iværksættere mere tilfredse med og entusiastiske omkring deres job – og gladere for livet som helhed. Samtidig oplever de i større grad end lønmodtagere at have følelsen af retning i deres liv, pointerer Institut for Lykkeforskning.
I dag indtager Danmark sidstepladsen som EU-land blandt de 28 med færrest selvstændige blandt de beskæftigede. Kom vi blot op på EU-gennemsnittet som Irland og Holland, ville Danmark have 165.000 ekstra iværksættere. Det kunne sætte gang i en bølge af optimisme landet over. Give nyt liv og øget livskvalitet – også i ydreområder. Alligevel drømmer kun hver syvende dansker om at blive selvstændig. Blandt de unge er lysten stærkere. Her er det hver tredje, der gerne vil være sig selv. Realisere egne idéer og kunne planlægge arbejdsopgaver og arbejdstider selv. Med alderen trænger ønsket om at blive selvstændig sig mindre på. Særligt usikkerheden ved at skulle undvære den månedlige løncheck fylder, viser flere Ase-analyser.
EN STÆRK selvstændighedskultur og lysten til at drive egen virksomhed har i gennem generationer dannet fundamentet under dansk erhvervsliv. Men stille og ubemærket er lønmodtagerkulturen ved at opsluge modet på at være herre i eget hus. Der er ellers gevinster nok at hente ved få udnyttet virkelysten og de gode idéer mest muligt.
På en række internationale parametre halter Danmark bagud internationalt i forhold til at skabe de optimale vilkår for at skabe egen virksomhed. Ganske vist har ni ud af ti danske virksomheder under ti ansatte, men den altdominerende virksomhedstype og dens betydning herhjemme overskygges af de store virksomheder. Det er bekymrende. Man skal som bekendt være lille, før man kan blive stor.
Men hvordan får vi flere til at udleve drømmen. Inspirere den enkelte til at tro på, at idéer og virkelyst måske udfoldes allerbedst i egen virksomhed – og hvad skal der til, for at børn og unge ser det at drive selvstændig virksomhed som en spændende karrierevej?
Der er langtfra noget entydigt svar. Et fremtidssikret, fair og gennemskueligt dagpengesystem også for selvstændige, som netop er aftalt på Christiansborg, er afgørende. Lige så vigtigt er at få stoppet lovmøllen, der ubønhørligt pålægger små selvstændige nye administrative byrder, og fremme iværksætteri på skoleskemaet.
Men det handler også om opdragelse, hvor vi som forældre skal passe på med ikke at overbeskytte vores børn. Fratager vi dem ubevidst muligheden for at gøre egne erfaringer, overvinde vanskeligheder og komme videre på egen hånd eller sammen med andre, kan springet til at blive selvstændig erhvervsdrivende måske følges ekstra langt.
I NORGE HAR DEBATTEN om børneopdragelse beriget sproget med billedlige navne på forældretyper. Og børn for den sags skyld.
Begrebet curlingforældre, der bogstaveligt talt fejer banen for deres børn, er velkendt herhjemme, mens helikopterforældre, som hænger over barnet for at passe på, på tilsvarende vis er navngivet af nordmændene. Tigerforældre som presser barnet til at præsentere, og stressforældre, der fylder børnenes hverdag med for mange aktiviteter.
Naturligvis skal vi passe på vores børn. Men med en overdreven beskyttertrang risikerer vi at fremelske det, nordmændene kalder orkidébørn – skrøbelige og sårbare børn. Modsætningen hertil, et barn, der klarer sig fint gennem opvæksten, selvom forholdene ikke har været særlige gunstige, har også fået sit eget begreb i Norge: et løvetandsbarn.
Vi kunne også kalde det et iværksætterbarn. At gøre egne erfaringer fri for voksnes konstante overvågning og vejleding, at fejle og opdage, at man kan rejse sig igen efter et nederlag, er vigtige barndomserindringer. Særligt når tingene ser allermest vanskelige ud, er erfaringen og tilliden til, at vi kan selv og evner at rejse os igen efter et nederlag, afgørende. På fodboldbanen, derhjemme og på jobbet. Måske særligt når man kaster sig ud som iværksætter.
Men den erfaring levner vi dårligt vores børn chancen for at tilkæmpe sig, hvis vi begrænser deres udfoldelse af angst for, at de skal komme galt af sted eller løbe ind i ubehagelige nederlag. Hvor velmenende det end måtte være, risikerer vi at indskrænke deres muligheder for at udvikle sig til fremtidens iværksættere – som fisker i Bakkerne Havn, lokal købmand eller digital superudvikler.
Karsten Mølgaard Jensen er administrerende direktør i ASE, A-kassen for selvstændige.