Når man i dag ser mediebilledet, er det, som om man kan tillade sig at sige og mene hvad som helst om personer med handicap, som autisme og ADHD. Ja, man kan endda mene, at handicap skyldes dårlig kost og på den måde få stigmatiseret en stor gruppe mennesker som smådumme og selvforskyldte. Man glemmer bare de handicappedes rettigheder og FN’s handicapkonvention.
Når vi i Danmark taler om handicappede, er der et gevaldigt skel mellem dem, der har et fysisk og dermed synligt handicap, og så os, der har et psykisk eller kognitivt handicap. Jeg bliver gang på gang forarget over, hvad man må sige om kognitivt handicappede – også uden at have evidens for det, man siger.
Autisme er et handicap, man lever med
Ninka-Bernadette Mauritson slap for nylig afsted med at sige, at autisme kan kureres med bedre kostvaner.
Nu er jeg selv autist og har ikke problemer med dårlig kost, men det er vigtigt at forstå, at autisme er et gennemgribende handicap, og man skal leve med det, til den dag man skal herfra. Ja, gode madvaner kan gøre underværker, men det kan et inkluderende uddannelsessystem også. Et mere hensyntagende beskæftigelsessystem kunne også gøre meget.
Ann-Elisabeth Knudsen har skrevet en bog om adfærdsvanskelige børn. Allerede i titlen ”Diagnose eller opdragelse” sættes der spørgsmålstegn ved, om de adfærdsvanskelige har en diagnose, eller om de blot er dårligt opdragede. Hun har blandt andet set sig sur på diagnosen ADHD, som er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD skyldes angiveligt en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer vores opmærksomhed, motoriske aktivitet og impulsivitet grundet en nedsat mængde eller virkning af stofferne dopamin og noradrenalin, som sørger for kommunikationen mellem hjernecellerne.
Folk mangler viden om autisme
Så er der alle de dumsmarte bemærkninger om autister og folk med ADHD i trådene på Facebook, hvor folk blandt andet taler om, at ”adfærdsvanskelige” børns vanskelige adfærd i virkeligheden er foranlediget af dårlig opdragelse. Jeg kan jo ikke sige, at det aldrig er tilfældet, men mange med kognitive forstyrrelser får nedsmeltninger, når de placeres i situationer, de ikke kan håndtere. Så griber de til en forsvarsmekanisme, som for andre kan virke meget forstyrrende, men det er de kognitivt handicappede ikke herrer over, hverken når de bliver aggressive over for en skolelærer, eller når de bliver aggressive over for en sagsbehandler på jobcenteret.
Det kræver pædagogisk indsigt fra den anden part at komme nedsmeltninger til livs. Til tider ville det være på sin plads at bede folk uden indgående kendskab til området om at undlade at kommentere, men det er desværre ikke foreneligt med den meningstilkendegivelseskultur, der er på sociale medier.
Jeg var også ved at tabe både næse og mund, da cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos skrev en artikel, hvori han argumenterede for, hvorfor kontanthjælpsydelsen for de ”ikke-jobparate” unge skulle sættes ned. I artiklen insinuerer han meget tydeligt, at de ”ikke-jobparate” unge spiller syge, da den højere ydelse er mere attraktiv. Dertil må jeg sige, at mange af de her unge slet ikke er i stand til at være kalkulerende på det niveau, som Mads Lundby Hansen mener, de opererer på.
Autister har rettigheder
Vi skal huske, at Danmark er med i FN’s handicapkonvention, som blandt andet skal beskytte folk med autisme og ADHD. Denne konvention vil jeg stærkt råde læserne til at skimme. Den er let læselig og egentlig ikke så lang, og så er den tilmed meget konkret.
Under artikel 8, ”Bevidstgørelse”, står der blandt andet:
Deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare, effektive og passende foranstaltninger til:
a) at øge bevidstheden i hele samfundet, herunder i familien, om personer med handicap, og at skabe respekt for de rettigheder og den værdighed, der tilkommer personer med handicap.
b) at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap, herunder stereotyper, fordomme og skadelig praksis på grund af køn og alder, på alle livsområder.
Foranstaltninger med henblik herpå omfatter:
a) iværksættelse og opretholdelse af effektive offentlige bevidstgørende kampagner, der er beregnet til blandt andet at skabe forståelse for handicappedes rettigheder, og til at fremme en positiv holdning til og større samfundsmæssig bevidsthed om personer med handicap. (...).
c) tilskyndelse til alle medier om at fremstille personer med handicap på en måde, der er i overensstemmelse med denne konventions formål.
Punkt a venter jeg fortsat på. Der var jo godt nok programserien om ”De skjulte talenter”, men om de autister, man så i den serie, var repræsentative, kan man jo altid diskutere. Det var jo kun et lille hjørne, som blev belyst her.
Punkt c ved jeg ikke, om de danske politikere er opmærksomme på, for det undrer mig, at folk som Mads Lundby Hansen og Ninka-Bernadette Mauritson kan skrive, som de gør uden at få en eller anden løftet pegefinger, for uanset hvad tankegodset bag har været, så spreder de stereotyper og fordomme. Der er faktisk forlydender om, at kommunale sagsbehandlere med afsæt i Ninka-Bernadette Mauritsons kostråd har bedt autister om at ændre kostvaner for herigennem at blive ”kureret”. Jeg vil lige indskyde, at både børne- og socialminister Mai Mercado (K) og Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har taget skarp afstand til Ninka-Bernadettes kostråd på deres Facebook-sider.
I det hele taget mangler der fokus på handicapkonventionen. Når vi taler om uddannelse, så husk artikel 24, hvori der står, at deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Længere nede står der så: ”Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til almindelige videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination og på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne sikre, at der sørges for en rimelig tilpasning til personer med handicap.” Det handler altså om hele uddannelsessystemet og ikke kun grundskolen.
Apropos Mads Lundby Hansens ønske om at få ”ikke-jobparate” unge ned på en meget lav ydelse, bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på artikel 28 om en tilstrækkelig levefod og social tryghed. Her står blandt andet: ”Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til en levefod, som er tilstrækkelig for dem selv og deres familie, herunder passende ernæring, beklædning og bolig, og til fortsat forbedring af deres levevilkår, og skal tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggørelsen af denne ret uden diskrimination på grund af handicap.” Det ville altså slet ikke være lovligt at virkeliggøre Mads Lundby Hansens ønske, ligesom vores standardiserede beskæftigelsespolitik med sanktioner til Gud og hver mand måske heller ikke helt ville kunne klare et menneskerettighedstjek.
Det er slet ikke for tidligt, at vi begynder at få styr på, hvad handicap er, og hvilke rettigheder vi handicappede faktisk har. Her vil jeg også tilskynde medierne til at sige fra over for kvaksalverne og undlade at give folk som Ninka-Bernadette Mauritson spalteplads, ligesom jeg vil opfordre folk generelt til ikke at skrive dumsmarte bemærkninger i Facebook-tråde til noget, man ikke har sat sig ind i.