I Kristeligt Dagblad den 6. august skriver formanden for Ateistisk Selskab, Stinus Lindgreen, en kommentar, der minder os om, at ateisterne via statsskatten er med til at finansiere lønnen til bisperne og deres pension, desuden en del af lønnen til præsterne og provsterne. Synspunktet er hørt før, og man kunne ønske sig, at ateisterne ville fordybe sig lidt mere i sagen og ikke blot lide med deres forurettelse.
Sagen er nemlig den, at skal regnskabet gøres op, så er der både en debet- og en kreditside, og vil man danne sig et fornuftigt skøn over regnestykket, så nytter det ikke noget at holde sig til den ene.
For en del år siden hævdede daværende biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, at folkekirken udførte cirka halvanden gang så meget arbejde for staten som statstilskuddet til folkekirken udgjorde. De opgaver, som folkekirken løser for staten, er nemlig ganske omfattende som for eksempel bevarelse af kulturværdier.
Som medlem af et menighedsråd ved jeg lidt om, hvad det koster at vedligeholde en kirke, og jeg går ud fra, at også Stinus Lindgreen mener, at vore kirker repræsenterer en bevaringsværdig arv.
Begravelsesvæsenet skal også passes, herunder kirkegårdene, og så er der personregistreringen, som ganske vist godt kunne udføres i kommunerne, som det sker i Sønderjylland, et levn fra før 1920, men om kommunerne kan gøre det billigere, er en anden sag. Disse opgaver finansieres over kirkeskatten, som kun pålignes folkekirkens medlemmer. Og så har jeg slet ikke nævnt lønkontoen.
Det eksakte nettobeløb er ikke helt nemt at gøre op. Både på kredit- og på debetsiden er der vanskeligt kvantificerbare poster. Hvordan kapitaliserer man for eksempel, at staten stiller sit skatteopkrævningssystem til rådighed for folkekirken? Eller hvad er værdien af de koncerter, som afholdes i landets kirker? Et kulturbidrag, som selv rindalisterne affinder sig med.
Men selv et løst skøn måtte jo have interesse for ateisterne, og derfor vil jeg opfordre Stinus Lindgreen til at gøre regnskabet op, så godt det nu lader sig gøre.
Det ville ikke overraske mig, om undersøgelsen førte til, at ordlyden i Grundlovens paragraf 4 egentlig skulle ændres en lille smule fra "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten", til "... og understøtter som sådan staten". I så fald lukrerer ateisterne faktisk på ordningen.
For nogle år siden deltog jeg i et møde i Lund. Her drøftede man forholdet mellem stat og kirke, også Grundlovens løfteparagraf (den om, at folkekirkens forhold skal ordnes ved lov).
Domkirkens daværende provst, danskeren Anders Svenningsen, sagde nogenlunde sådan:" Før eller siden bliver I jo nødt til at tage løfteparagraffen alvorligt, og I får vel også en dag skilt stat og kirke i Danmark, Men så lad i det mindste være med at gøre det sådan, som vi har gjort i Sverige. Det er nemlig blevet alt for dyrt for staten."
Jeg håber, at Stinus Lindgreen vil tage opgaven på sig, og jeg glæder mig til at høre, hvad han finder ud af.
Leo Toft,
menighedsrådsmedlem,
Kragevej 2, Hørsholm