Anders Stjernholm og hans ateistiske venner påstår, at de har ”ret” angående vor virkelighedsopfattelse. De sværger til det naturalistiske og materialistiske verdenssyn.
Ifølge det er der ingen anden virkelighed end den, vi kan registrere med vore sanser og instrumenter. Alt kan til syvende og sidst reduceres til en vekselvirkning mellem atomer og molekyler.
Er det ikke en temmelig naiv og arrogant opfattelse? Implikationen er jo, at alle religiøse mennesker tager fejl, mens de relativt få overbeviste ateister sidder inde med sandheden!
Holder vi os til de monoteistiske religioner jødedom og kristendom, er der altså ifølge Stjernholm millioner af troende, som tager fejl, når de tror på den usynlige gud, ”himlens og jordens skaber”, de ”møder” i Bibelen.
Også tidligere ateister, som er kommet til tro på denne gud, skulle så tage fejl. Et eksempel: Den britiske forfatter C.S. Lewis (1898-1963) var i sin ungdom ateist, men indså i en mere moden alder, at han havde taget fejl, hvorefter en stor del af hans forfatterskab drejede sig om argumentation for kristendommens sandhed. Blandt hans kendeste værker i den sammenhæng er bøgerne ”Mere Christianity” og ”Miracles”. Skulle Lewis virkelig tage fejl?
Må jeg også minde om, at den berømte jødiske videnskabsmand Albert Einstein (1879-1955), der var troende på sin egen uortodokse måde, engang skrev: ”Videnskab uden religion er lam. Religion uden videnskab er blind.” Og: ”Jeg ønsker at kende Guds tanker (...) resten er detaljer.” Skulle Einstein i sin gudstro være offer for et selvbedrag?
Mange andre troende videnskabsmænd kunne nævnes, men der er selvfølgelig også mange videnskabsmænd, der er ateister eller agnostikere. Stort set alle naturvidenskabernes pionerer var dog kristne, som angiveligt brugte deres forskning på at forstå Guds skaberværk, mens Charles Darwin for eksempel fastholdt, at han var agnostiker, ikke ateist. Men alle disse naturforskere tog måske også fejl ifølge Anders Stjernholm?
Nævnes kan også den danske journalist og forfatter Charlotte Rørth, som Jesus åbenbarede sig for to gange under hendes ophold i et kapel i Spanien. Et andet eksempel er den amerikanske neurokirurg Eben Alexander, der under en ugelang koma som følge af meningitis i hjernen og uden målbar hjerneaktivitet havde nogle oplevelser, som tyder på, at menneskets bevidsthed kan eksistere uafhængigt af hjernen.
Netop menneskets bevidsthed er fortsat en gåde for hjerneforskerne.
Der er masser af den slags veldokumenterede og troværdige beretninger, som tyder på, at der er ”mere mellem himmel og jord” end, hvad vi mennesker umiddelbart kan erkende, og at det derfor er ateisterne, der tager fejl med deres indskrænkede (stærkt reduktionistiske) virkelighedsopfattelse.
Mon ikke tiden er inde til, at Anders Stjernholm og andre ateister opgiver deres naive arrogance og forsimplede virkelighedsopfattelse og ligesom for eksempel den tidligere ateist C.S.Lewis indser, at de har taget fejl?
Søren Harslund, forfatter og tidligere stud.scient., Sønderdalen 6, 2. th., Dyssegård