Prøv avisen

Ateistisk begravelse kan true religionsfriheden

Debatten mellem Stinus Lindgren og Charlotte Dyrmose (K) om ateistiske gravpladser fortsætter.

Ateisters frihed fra religion kan blive en trussel mod andres religionsfrihed, skriver Charlotte Dyrmose (K)

Det burde stå klart for enhver, at alle mennesker i dette land helt frit kan vælge, hvordan de vil begraves, og hvilke ritualer der skal vælges ved begravelsen. Alligevel skriver formanden for Ateistisk Selskab, Stinus Lindgren, her i avisen den 3. juni, at folkekirken sidder på begravelserne.

Som han skriver, drøftede vi emnet i debat for ikke længe siden. Her gav jeg udtryk for, at jeg kunne forestille mig, at det for ateister er endnu sværere at miste, end det er for troende. Hvor den troende har troen og håbet i forbindelse med døden, så har ateisten jo alene det endelige farvel. Og at det kan være helt ubærligt, kan jeg sagtens sætte mig ind i.

Derfor synes jeg, Lindgren skal droppe den påstand om, at jeg ikke har forståelse for ateisters følelser. Dette handler ikke om ritualer og muligheder for at sørge, men om Lindgrens manglende tolerance over for religion. Kampen for selv at vælge ritualer er som at løbe en åben dør ind. For den mulighed findes allerede.

Min anke er derfor alene over for en ateistisk begravelsesplads, som defineres negativt i forhold til andre religioner. Og hvis Lindgrens ønsker står til troende, så kan han allerede få dem opfyldt hvor som helst: Han skriver, at symbolerne jo netop kun er kristne i en kristen forståelse og at alt, hvad ateisterne ønsker sig, er, at den enkelte selv kan vælge sine symboler.

Kære Lindgren. Det, du efterlyser, kan du få på alle landets kirkegårde allerede. Nogle kirkegårde ligger i forbindelse med en kirke. Hvis man har et problem med det selvom kirken jo for en ateist blot er en bygning og derfor vel ligegyldig så kan man vælge de kommunale kirkegårde.

Alle steder er der mulighed for at lave sit eget ritual i forbindelse med begravelsen, og der er mulighed for at benytte præcis de symboler, man har lyst til. Men der er naturligvis ikke mulighed for at vælge, at naboen ikke må bruge de symboler, som han finder passende. Det ville jo være intolerant.

Jeg håber inderligt, at Lindgren i tolerancens navn vil arbejde for, at der ikke er forbud mod religiøse sym­boler på den ateistiske begravelsesplads i Aarhus. Men jeg er så nødt til at spørge, hvad det så er, der gør den særligt ateistisk? For så er der kun tilbage, at ateister ­ikke kan ligge skulder ved skulder med troende. Og det kan jeg da ikke tro.

Jeg frygter en indskrænkelse af religionsfriheden, når Lindgren i indlægget gentager sit ønske om at få frihed fra religion. Det er da i den grad en krænkelse af andres ret til religionsfrihed. Og det er det, der bekymrer mig så meget ikke hvilke symboler folk har på deres grav.

Symbolerne brugte jeg blot til at illustrere, at frihed fra religion vil betyde frihed fra alt muligt, som indgår i det almindelige samfundsliv, og at det vil betyde meget omfattende begrænsninger i andre menneskers udfoldelsesmuligheder.

Charlotte Dyremose er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti