Tak til Jens Kongsted for modsvar (Kristeligt Dagblad den 10. august) til mit indlæg om ateismens intolerance i avisen den 31. juli. Det er altid rart at blive taget så alvorligt, at nogen gider komme med en respons.
Det ville dog være ulig mere interessant, hvis Kongsted havde reageret på det, jeg skrev, i stedet for det, som Kongsted forventede, at jeg skrev. Det er en absurd diskussion, når jeg tillægges synspunkter, som jeg ikke har og ikke har givet udtryk for.
Selvfølgelig har der ikke kun været ateistiske totalitære regimer i det 20. århundrede. Selv et sparsomt kendskab til historien vil afsløre dette.
Mit ærinde er at tydeliggøre ateisternes selvmodsigelser, når de gang på gang fremhæver deres egen overbevisning som modstykke til religionernes årsag til krig og undertrykkelse.
Det er sandt, at religioner har været og er årsag til krige, ondskab og undertrykkelse. Kongsted nævner nogle eksempler, og der kan nævnes mange flere. Men hvorfor har ateisterne ”hukommelsessvigt”, når det gælder ateistiske regimer?
Det er ikke usandsynligt, at ateistiske regimer har flere menneskeliv på samvittigheden end samtlige historiens andre despoter tilsammen. Og det er uden at tælle Hitler med blandt de ateistiske regimer, selvom der kunne være god grund til det (jævnfør læserbrev af Arthur Cutten i Kristeligt Dagblad den 12. august). Min påstand må vi lade historikerne om at diskutere.
Kongsted anfører, at ”alle utopier og totalitarismer på deres egne måde er trosbaserede”. Ja, deri har Kongsted ret, hvis vi kan blive enige om, at ateisme er trosbaseret. En af mine pointer er netop, at ateisme er trosbaseret. Kongsteds påstand imødegås for øvrigt på glimrende vis af Jørgen Juul Petersen (Kristeligt Dagblad den 12. august).
At jøderne skulle være ateister, inden de nåede Sinaibjerget, er et ubegribeligt postulat. Hvorfor skulle de følge Moses, hvis de ikke troede på Jahve ? Hvis der skulle være nogle medløbere, som ikke troede på Jahve, så afslører dansen om guldkalven, at de ikke havde glemt de egyptiske guder.
Jens Kongsted Mener, at en ateist samtidig kan være socialist og kapitalist. Men hvor kommer så de socialistiske eller kapitaliske værdier fra? Den rendyrkede ateisme godtager ikke andet end naturvidenskabelig evidens.
De værdier, som socialismen bygger på, kan ikke begrundes logisk, rationelt eller naturvidenskabeligt. Her må man bygge på en absolut værdi som for eksempel, at det er godt, at der ikke er for stor økonomisk ulighed. Hvorfor mon socialister går ud fra dette som et absolut gode? Mon ikke det skyldes et menneskesyn, som oprinder fra kristendommens værdier?
Lige så snart man siger ateisme plus noget andet, så er det jo ikke længere kun bygget på naturvidenskabelig evidens.
Jeg frygter ikke ateister plus noget andet. Truslen kommer fra de rendyrkede ateister, som selv tror, at de kun bygger på naturvidenskabelige fakta. For hvordan kan man naturvidenskabeligt begrunde demokratiet?
De rendyrkede/sekteriske ateister vil misbruge deres tolkning af naturvidenskaben til at undertrykke andres holdninger. Hvilket historien og diskussionen om vores nye forskningsminister på forfærdende vis afslører.
Til sidst kommer Jens Kongsted med et værdiladet udsagn: ”Det ser derimod sort ud, hvis de, der hævder at have Gud på deres side, kommer til magten. Det vidner den selvudråbte Islamiske Stat om”.
Hvor mon Kongsted i en rendyrket ateistisk ideologi kan hente begrundelse for dette udsagn? Mon ikke Kongsted er præget af kristendommens syn på godt og ondt?
Laurits Bjerre, overlæge, Heimdalsvej 23, Haderslev