Prøv avisen
Debat

Ateistisk Selskab: Vi vil gøre op med kulturkristen vanetænkning

Baggrunden for Ateistisk Selskabs kampagne er et ønske om at gøre op med den kulturkristne vanetankegang, der i vid udstrækning baseres på medlemmernes indmeldelse i tremånedersalderen og folkekirkens stilling i samfundet i øvrigt, skriver Simon Nielsen Ørregaard fra Ateistisk Selskab.

Folkekirken er en klods om benet på et moderne samfund anno 2016, mener Simon Nielsen Ørregaard fra Ateistisk Selskab

Lederartiklen i Kristeligt Dagblad den 3. april, ”Ateismen kan ikke bygge fællesskaber, men vil ødelægge dem”, kommer med en række påstande, der ikke kun er polemiske, men også lidt sjuskede.

Ateistisk Selskab opfordrer til udmelding

Ateistisk Selskabs buskampagne i Aarhus kritiseres for at opfordre danskerne til at melde sig ud af folkekirken. Dette er ikke korrekt.

Ateistisk Selskab stiller på nogle bannere spørgsmålene ”Talte Jesus og Muhammed med en gud?”, ”Hvorfor tro på en gud?” og ”Hvorfor koster tro noget?”. Det sidste spørgsmål sigter i nogen grad til en anden kampagne fra Ateistisk Selskab, nemlig ”Udmelding.dk”.

Hvis vi tager klagepunkterne et ad gangen, så beskyldes Ateistisk Selskab for at opfordre til egoisme, ”idet den stiller kirkemedlemmer penge i udsigt, hvis de melder sig ud”.

Kan man heraf konkludere, at folk, der melder sig ud på den baggrund, er egoister? Hvis svaret er ja, er kirken så ikke bedre tjent uden dem, der har været medlem af forkerte årsager?

Et opgør med en kulturkristen vanetankegang

Baggrunden for Ateistisk Selskabs kampagne er et ønske om at gøre op med den kulturkristne vanetankegang, der i vid udstrækning baseres på medlemmernes indmeldelse i tremånedersalderen og folkekirkens stilling i samfundet i øvrigt.

Naturligvis er den årlige udgift på otte milliarder et af argumenterne. Jesu formaning til sine apostle om at ”I har fået det for intet, giv det for intet” (Matthæusevangeliet, kapitel 10, vers 8), virker ikke til at have været et af kirkens fremmeste mottoer siden hans alt for tidlige påståede bortgang i år 33.

Buskampagnens spørgsmål er i tråd hermed en opfodring til mennesker om at reflektere over disse emner. Hvad enten de tvivler eller tror. Hvad enten de er kristne eller muslimer.

Ateisme er ikke en ideologi

Herudover kommer lederartiklen med nogle stereotype påstande om at ”åndshistorisk har ateismen som ideologi intet skabt”, herunder ”fællesskabsånd”. Allerførst så er ateisme ikke en ideologi. Det er blot en samlebetegnelse for et væld af holdninger, der udelukkende har afvisningen af tro på guder og anden overtro tilfælles.

Rent åndshistorisk ville jeg ikke have undværet bidragene fra ateister som Bertrand Russell, Freud og Niels Bohr. Påstanden om at ”humanismen er et barn af kristendommen” er et gammelt religiøst spin. Vigtige fremskridt i menneskets viden er ofte blevet bremset af religion. Tænk blot på Galilei og Darwin.

Dernæst er det selvmodsigende at beskylde ”ateismen” for ikke at kunne danne fællesskaber, hvorefter ”den” får skylden for kommunismens blodsudgydelser. Meget kan man sige om kommunisterne, men de holdt da i lange stræk sammen i deres uniformitet. Men at Marx skulle være ansvarlig for Stalins regime er lige så forsimplet som idéen om, at gudløshed fører til folkemord er urimelig.

En udvandet udgave af folkekirken

Her hænger lederskribentens tilstræbte logik åbenlyst ikke sammen. Til påstanden om kommunismen som en ateistisk samfundsform kan jeg sige dette: I de 45 år, jeg voksede op som Jehovas Vidne, var forundringen over genkendeligheden imellem min tro og sådanne diktaturer en af de vigtigste faktorer på min vej ud af det åndelige slaveri. En Gud skiftes ud med en fører i en ny utopi baseret på samme trosmekanismer.

Det er millioner af menneskers dyrekøbte erfaring, at religion og totalitarisme er to sider af samme mønt og ikke noget at tage let på. Heller ikke i en udvandet udgave som folkekirken, der stadig er en klods om benet på et moderne samfund anno 2016.

At denne avis’ læsere og andre kan bliver stødt over den holdning, lever jeg fint med. Som ateist vil jeg blot have den samme respekt, vi alle har krav på.

Simon Nielsen Ørregaard, Ateistisk Selskab