Aviser skal læses, mens de er friske

Som atypisk avislæser, der holder seks aviser plus diverse fagblade og magasiner, kæmper jeg for at nå det hele. Meget må springes over, og den grønne papircontainer fyldes til randen, skriver Jacob Ludvigsen journalist, forfatter og reklamemand

Forbruget af tid (og penge) er omfattende, men det at læse avis er en livsform, og jeg får overblik og inspiration, som jeg ikke vil undvære, skriver Jacob Ludvigsen
Forbruget af tid (og penge) er omfattende, men det at læse avis er en livsform, og jeg får overblik og inspiration, som jeg ikke vil undvære, skriver Jacob Ludvigsen.

VI VED GODT, hvorfor du ikke længere er abonnent. Aviserne blev i en bunke, og du fik dem ikke læst. Men nu har vi disponeret vores weekendudgaver på en måde, så du får bedre overblik. Så du skulle tage at prøve os igen.

Det var den selverkendende essens af et hvervebrev, som jeg for nylig modtog fra avisen Information. For nogle år siden fortalte en af mine søstre, at hun var holdt op med at holde Information, men det gjorde ikke så meget, fordi hun havde en ordentlig stak at gå i gang med.

At bevæge sig gennem den daglige avis er intellektuelt arbejde, som fordrer selvdisciplin og nødvendigvis må være selektiv: Ingen staver sig igennem alt fra første til sidste side. Næppe to mennesker gransker deres dagblad på helt samme måde. Noget stof har højeste prioritet og studeres fra top til bund, andet skimmes, og visse større artikler gemmer man måske til senere, når man har bedre tid.

Kampen om tiden er mediernes store udfordring. Engang blev morgenaviserne fortæret om morgenen, så orienterede man sig i en middagsavis, og ud på eftermiddagen skulle man klare en aftenavis. Livsmønstret og adgangen til andre nyhedskilder var anderledes end nu, hvor det vil være upassende, at ”husets herre” forskanser sig bag morgenavisen, mens hans ægtefælle serverer kaffe, smører madpakker og sender børnene i skole.

I KANTINEN på arbejdspladsen er det heller ikke velset at sidde for sig selv og fordybe sig i gårsdagens nyheder, her forventes social tilstedeværelse. Hvis transporten foregår i bil, er det udelukket at bladre, og i bus eller tog er der langtfra altid plads. Tilbage bliver måske en halv time om aftenen, og så er den dag gået. På den baggrund er det forståeligt, at mange familier vælger avisen fra eller nøjes med en weekend- eller søndagsudgave. Men det er et kulturtab, og børnene må vokse op i et hjem uden rigtige aviser.

I litteratur, jeg i tidens løb har arvet, hviler avisudklip i form af anmeldelser, kronikker og notitser, som føjer noget til romanen eller fagbogen, en hilsen fra fortiden. Selv har jeg polstret visse bøger med daterede klip, som jeg fandt relevante.

Som atypisk avislæser, der holder seks aviser plus diverse fagblade og magasiner, kæmper jeg for at nå det hele. Meget må springes over, og den grønne papircontainer fyldes til randen. Forbruget af tid (og penge) er omfattende, men det er en livsform, og jeg får overblik og inspiration, som jeg ikke vil undvære. Bevaringsværdige artikler er jeg begyndt at scanne ind og arkivere digitalt, og det kan anbefales. Mange mapper bugner af klip, og opgaven med at tømme dem synes uendelig.

Nu er det sommer, og det giver tid til at læse lidt grundigere og få styr på arkiverne, der også omfatter pakker med særligt vigtige aviser. Det føles vigtigt at eje øjebliksrapporter fra historiske begivenheder.

Lige nu har jeg taget den vigtige beslutning, at kontoret, hvor hver eneste kvadratcentimeter er spækket med mapper, bunker, ringbind, samt eksemplarer af egne tryksager, skal tømmes og trimmes, males og moderniseres. Hvilket vil falde sammen med, at der installeres lynhurtigt bredbånd. Men uanset at det vil give lettere adgang til elektroniske aviser, kan jeg ikke slippe papiret.

Disse betragtninger om avisens betydning og byrde falder sikkert i tråd med overvejelser, som tænksomme og koncentrerede læsere af denne avis til stadighed må gøre sig.

God sommer!

Jacob Ludvigsen er journalist, forfatter og reklamemand. Hver anden uge skriver han om trykte medier